– Om det Minecraft!
Jeg tror muligvis jeg får varige mén, hvis jeg skal høre på bare én endeløs smøre mere om Minecraft!
ARRRGH! Så hold dog kæft barn!
Vind Mors kop
Nye boller på bloggen
Bloggen er flyttet, og i den forbindelse er der sket lidt nyt herinde.
Jeg har valgt at sige farvel (og mange, mange tak!) til mine faste gæstebloggere, Rikke og Kathrine. Alle deres, og Sol og Maybritts, indlæg kan stadig læses under menupunktet Gæstebloggere.
I menuen finder I også min Bahnepigen, der har fået sin egen side.
Jeg har også samlet lidt forskelligt gratis Henkogt Hverdags -halløj her. -Og nu jeg var i gang, har jeg valgt at gøre min E-bog Kaffe og kærlighed gratis. Bogen handler om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden, og er selvfølgelig tegnet.
Mit galleri ‘Mandagsstreger’ kommer måske, måske ikke op igen. Min plan er at lægge en Mandagsstreg ud ind i mellem; Jeg håber, at I kan holde ud at se nogle af dem igen.
Her får I en, som jeg personligt kender alt for godt… Bortset fra at hunden er en meget skræmt kat, og drengen er en meget ivrig pige.
Den absolut værste lyd…
– Er lyden af den sidste kaffe, i en andens kop!
Det bedste ved at gå på legeplads i regnvejr…
– Er at man har hele legepladsen for sig selv. Det er vildt fedt!
Næste gang det regner, lover jeg at blive hjemme. Så kan en anden få den fantastiske oplevelse, af at have hele den våde og mudrede legeplads for sig selv!
Jeg flytter
-Eller bloggen gør.
For lidt over et år siden skrev jeg dette indlæg, om at takke nej til Bloggers Delight.
Det føltes simpelthen ikke rigtigt. Dengang.
Jeg havde brug for at prøve nogle ting af på egen hånd, og føle at jeg havde 100% kontrol over min blog. Min blog er stadig min lille baby, men jeg er ikke længere så skræmt over at lade andre komme med ind over. Derfor rykker Henkogt Hverdag nu over som premium blog hos Bloggers Delight.
Reklamerne må vi leve med, jeg synes også at de er grimme -men de betyder samtidig at jeg kommer til at tjene lidt penge på bloggen her, hvilket egentlig er meget fedt i forhold til alle de timer jeg bruger her.
Jeg vil ikke udelukke at der fremover også vil snige sig et sponsorerede indlæg ind, hist og her. Jeg tvivler nu på at der vil være særlig meget, der er relevant for bloggen her.
I forbindelse med min flytning har jeg valgt at ensrette bloggen lidt mere. Dette betyder desværre også at mine ellers så skønne gæstebloggere Kathrine og Rikke, ikke flytter med over på den nye platform. Deres indlæg vil dog stadig være at læse på bloggen, og ellers kan I følge Kathrine her.
Helt ærlig så glæder jeg mig til dette nye eventyr.
De sidste ting skal lige rettes til, og der kommer nok lidt “flytterod”, men det varer ikke længe før bloggen flytter.
Jeg håber at alle I, der har fulgt med så længe, også vil besøge mig i det nye hjem!
Mine bryster er blevet mindre efter jeg fik børn…
Til gengæld er min mave blevet større -så det er jo på en måde nærmest det samme.
Eller noget.
Svar på spørgsmål – på video
For første gang nogensinde (ud over med 3 på stribe) kommer der en video på bloggen.
Bortset fra at tegningerne er spejlvendt, at jeg glemte at svare på et spørgsmål (nej, jeg har aldrig haft meget ondt i ryggen) – og at Henkogt Hverdag altså kun er 2 år … så gik det sådan rimelig godt … 38. gang.
…
Jeg skal desuden undskylde, at der har været pop-up reklamer her på bloggen de sidste dage. Det har ikke været med min gode vilje; Siden har været under hackerangreb.
Jeg håber, at jeg nu har fået lukket hullet. De sidste par indlæg måtte lægges på igen, derfor får de af jer der får mails tilsendt om nye indlæg, dobbelt up på de to sidste indlæg. Jeg beklager virkelig.
Nogen vi måske kalde mig en kaffesnob
Andre synes muligvis at det er spild af tid, sådan at male sine bønner selv, og lave kaffen i stempelkande. Men jeg Jeg synes jo bare, at en kop kaffe skal være en nydelse hver gang.
Det var også en virkelig god kop kaffe, jeg havde fået brygget mig. Sådan en hvor vand -og kaffemængde var gået op i en højere enhed, og kaffens skønne aroma virkelig kom til udtryk. ? Desværre glemte jeg at drikke min fantastiske kaffe før den blev kold. Problemet blev dog hurtigt løst, da vores mikroovn er ganske god til at varme kaffe i.
Min udmærkede kaffe blev varm ? men nu var problemet et andet: Tiden.
Tiden var simpelthen ikke til at drikke min, nu igen, varme kaffe. Heldigvis var løsningen nær: Kaffen ned i en termokop, termokoppen med ud i bilen.
Desværre skete der det uheldige, at jeg glemte at drikke min jævne kaffe. Ja, faktisk glemte jeg den i bilen i de 6 timer jeg var hos min mor.
Derfor var gensynsglæden også stor, da jeg fik øje på min middelmådige kaffe i kopholderen. Jeg skyndte mig hjem og hælde kaffen over på min ynglingskop, og og give den endnu en tur i mikroovnen.
NU kunne jeg endelig nyde min noget ringe kop kaffe! Ahhh!
For det meste kan jeg godt slippe dem
– tankerne om sygdom og død.
For det meste.
Når hverdagen drøner af sted, er de næsten væk. Når børnene larmer, kartoflerne koger over og man lige skal nå at sætte den der vask med kulørt over, er der stille.
Det er i pauserne de kommer, tankerne; Trænger ind på mig med deres klamme arme og holder fast.
Præcis som da jeg i sin tid kvittede smøgerne – pauserne var de værste.
…
Ind i mellem føles det som om de slet ikke går rigtig væk, tankerne. Ind i mellem føles det som om de sidder klar hele tiden -parat til at erobre selv de mindste pauser i mine tanker.
For det meste kan jeg ryste dem af. Især når jeg er sammen med andre er de lette at gemme væk. Alligevel er de der hele tiden; klar til at udfylde huller. Klar til at mase sig ind i sprækker i min tankestrøm.
Nætterne er de værste.
Jeg gør hvad jeg kan for at holde min hjerne beskæftiget med andre ting inden jeg skal sove. Forsøger at holde tankerne på afstand, så søvnen kan få lov til at indfinde sig.
Alligevel ligger de som en ekstra dyne over mig, klynger sig fast og venter på en åbning til at vokse sig store.
Jeg glæder mig på ingen måde til et liv uden min mor. -Men mand, hvor jeg glæder mig til at have pauserne i mit hoved, for mig selv igen!
Der kom en dame cyklende
Der i solen og det spæde forår lignede hun min mor.
Damen smilede og selvom jeg godt vidste at jeg tog fejl, lod jeg et øjeblik tanken trænge ind; måske var det min mor der kom cyklende dér med solen i ryggen.
Damen kørte forbi mig, det var ikke min mor. Min mor kommer aldrig til at cykle igen.
…
Men det gør jeg.
Jeg smider pigen i cykelstolen og sammen cykler vi ud i solskinnet.
Valentinsdag 2016
Sidste år lavede jeg disse kort, med ægte kærlighedserklæringer!
I år har jeg lavet denne lille GIF, med det dilemma jeg hvert år står i på Valentinsdag.
MandagsStreger
I bloggens første leveår, lagde jeg hver mandag en ny tegneserie – eller sjov illustration ud i mit galleri (deraf navnet MandagsStreger).
Sidenhen er mandagsstregerne blevet sjældnere. I går lagde jeg denne tegning ud, som jeg faktisk synes fortjener en plads her på bloggen også.
Min temasang…
– ville være SÅ meget sejere, hvis ikke Sofus-sangen efter ekstreme gentagelser, er den absolut eneste jeg kan huske.
Her var det så, at Sofus-sangen skulle have været med i GIF ‘en … men altså det virker ikke. Så vi synger den lige selv i stedet for, kom: ” Sofus – Sofus – Sofuuus. Ud på farten op af sted på vej. Sofus – Sofus – Sofus…”
…
Og hvis I så alle sammen lige skifter Sofus ud med Sidsel, så er det da på en måde, næsten en rimelig sej temasang, ikke?
En henkogt hverdag
Igår var det Hourly comic day, hvilket går ud på at man skal tegne en tegning hver time man er vågen.
Jeg var med, og jeg må sige at jeg var ret glad for at jeg kun tegnede på post-its. 17 tegninger er faktisk ret mange på en dag!
Jeg tegnede min dag som den udspillede sig – en ret typisk dag faktisk.
Jer der følger med på Instagram, kunne følge med “live” igennem dagen i går.
Herunder har jeg samlet alle timerne.
Det gode ved ikke at gå i bad hver dag…
I har stemt.
Så her kommer: 6 gode grunde til ikke at gå i bad (hver dag).
Nogle gange…
– Er chokopops direkte af æsken, den eneste løsning.
…
Heldigvis har jeg en familie der er modtagelig for den slags gode argumenter.
Vinderen af postkort
Jeg har givet jer alle et nummer, og ladet drengen vælge.
Han valgte nr. 7 som er: Gitte Nisse-Nus Seloy.
Så Gitte, hvis du sender mig din adresse på henkogthverdag@gmail.com, så sender jeg postkortene afsted til dig.
Jeg har klippet drengens hår selv…
-Hvem kunne have vidst, at det var netop dét der skulle til, før jeg endelig fik bestilt tid hos frisøren?
Undskyld … men hvornår dør du egentlig?
Da jeg postede mit indlæg i fredags, havde jeg slet ikke regnet med den kæmpe opbakning og alle de virtuelle krammere I sendte min vej. I er virkelig nogle fantastiske læsere!
Tak fordi I er her!
En skrev, at hun havde svært ved at skrive noget, uden at virke en smule morbid.
Selvom jeg nu synes, at det lykkedes ret godt for hende, så kan netop dét med at undgå at virke morbid, godt være svært. Faktisk så svært at jeg efterhånden dagligt finder mig selv tænke eller sige ting, der egentlig er ganske upassende.
Ting som: “Gad vide hvor langt jeg egentlig ville kunne løbe med min mor på ryggen, nu hvor hun har tabt sig så meget?” Eller “Ulempen ved at hun ikke tabte sit hår i kemo, er at det er så pokkers svært at vaske…”
-Eller den hyppigste af dem alle: “Gad vide hvornår hun dør?”
I starten blev jeg nærmest flov, når sådan en tanke poppede op og skyndte mig at gemme den væk.
Det gør jeg ikke mere, for helt ærligt så tror jeg at lidt morbide tanker, kan være ganske sunde -også når det kommer til at nedbryde tabuet omkring sygdom og død.
Ikke at man skal glemme alt om finfølelse, men nogle gange er det altså virkelig befriende også at kunne grine lidt, af hele den i grunden absurde situation man står i.
