henkogthverdag.dk

Fin mad er spildt på mig

Det er ikke noget jeg siger, fordi jeg har dårligt selvværd, eller ikke føler jeg fortjener det.
Jeg siger det, fordi det at leve med en baby og en 4 årig, der ikke kan sidde pænt, har gjort at jeg pr. refleks skærer min mad ud i små bidder. Med hurtighed og ikke elegance for øje.
Herhjemme skal man skynde sig, hvis man overhovedet vil have noget mad -og skynde sig mere, hvis man vil have den mens den er varm.

I øvrigt spiser jeg meget grimt, når jeg har fået hakket min mad ud. Jeg mener det skal jo gå hurtigt.

Det er vildt sjovt at gå den samme tur

-til og fra børnehave, igen og igen.
Det er der i hvert fald én af os, der synes.

Den anden er ikke enig, men har muligvis bare ikke øje for alt det vigtige her i livet.

Når man nu i forvejen ser lidt dum ud

-med cykelhjelm og alting, så er det surt at ens sadel suger vand så man ligner en der også går og tisser lidt i bukserne, efter at havde siddet på den.

Heldigvis havde jeg ladet mit taljebælte blive hjemme.

Nå maven stadig er lidt stor, så undgå taljebæltet

Åh, jo det giver da en illusion om, at du har en smule timeglasfigur.
Jo, det ser godt ud med indsuget mave i stivnet tilstand foran spejlet om morgenen.
Men der sker noget med taljbæltet i løbet af dagen; det bevæger sig. Opad. Til sidst lander det på dets naturlige plads under brystet, og giver maven frit lejde til at bule under det.

Jo, det vil ske, tro mig jeg har prøvet det. Flere gange!

Vi burde egentlig have ladet børnene blive hjemme

Det virkede bare så forkert, og desuden gad ingen passe dem.
Men selvom en stor del af ferien er foregået som illustreret nedenfor, var det en skøn tur .
Solen skinnede, naturen var smuk, kaffen var varm og ind i mellem opstod der øjeblikke hvor også roen sænkede sig. Korte øjeblikke; bevares.
Jeg gør det gerne igen.

-Altså når jeg lige har slappet lidt af.

Jeg tegner jo i forvejen ret grimt

Men når jeg sidder i et sommerhus, og er kommet afsted uden mit tegnebræt, stiller det helt nye krav til mine evner med en mus.
Jeg føler selv jeg er sluppet ret godt fra det.

Vi ses på mandag.

Det er ikke de dybe tanker jeg har for tiden

Blandingen af søvnmangel og isolation med baby har gjort min hjerne uarbejdsdygtig.
Jeg glæder mig over de små tanker der trods alt kommer.

Spørgsmålet interesserer mig stadig.
Jeg overvejer, at stille mig under et egetræ.
Og vente.

Egentlig interesserer andres afføring mig meget lidt

Men det er min søn ligeglad med. Det interessere ham, og min respons er vigtig.
Det har jeg efterhånden indstillet mig på.
Dog ville jeg ønske, at vores badeværelse ikke lå klods op af vores spisebord.

Og at hans mave ikke var indstillet til skidning i forbindelse med aftensmad.

Af og til kan jeg næsten høre mine hjerneceller poppe

Jeg trøster mig med, at min hørelse ikke fejler noget.

Når du endelig kan være i dine gamle bukser igen

Så lad være, og vent et par måneder.
Når du nu alligevel maser dig ned i dem, så bliv hjemme.
Insistere du på at gå ud i offentligheden, så undgå folk du kender.
Opsøger du alligevel folk du kender, så lad være med at spille smart.
Skal du absolut stå og spille smart, så undgå at blive fotograferet.
Når du nu er blevet fotograferet så lad være, jeg mener; LAD VÆRE, med at se billedet, iført før omtalte bukser og selvfede grin.

Fotografier kan være så ubehageligt øjenåbnende.