Jeg forstår virkelig ikke hvordan

– pigen altid kan vågne lige når jeg lægger hånden på dørhåndtaget.
Jeg mener, det er jo ikke fordi jeg ikke troligt står og rokker hende i søvn i barnevognen.
Det er heller ikke fordi jeg går, inden jeg er sikker på hun sover; eller fordi jeg larmer når jeg langsomt sniger mig væk fra vognen. Faktisk er jeg ganske stille.

Måske har hun en slags indbygget sensor?
Måske går den i arv? – For jeg kan huske at drengen også havde den…
Babys 6 sans

Jeg har faktisk aldrig vidst

– at jeg var så yndefuld og smidig.
Jeg har heller aldrig været klar over, at jeg var så skrap til at holde balancen, selv i meget krævende positioner.
Men det er jeg.
Jeg er faktisk skide god til det.

Her er jeg f.eks. i gang med at lave ‘Tranen’ imens jeg leder efter mine nøgler i baglommen.
tranenMen lad jer ikke snyde; det kræver hård træning, og mindst et par børn, at nå dertil hvor jeg er i dag.

Jeg synes jo den passede så godt

– Sangen altså.
Det der med ‘You and me baby’, det passede bare så godt imens jeg hoppede rundt og pejede på pigen og mig.
Godt nok kunne jeg kun huske omkvædet i ‘The Bad Touch’, men det gjorde ikke spor – jeg sang det bare igen og igen.
Vi morede os rigtig, pigen og jeg.

Desværre gik det på et tidspunkt op for mig, at sangen måske alligevel ikke var skrevet til mor og barn.

akavet-sang
Her bagefter, syntes måske godt at Bloodhound Gang kunne gøre deres tekster lidt mere stuerene!
– Hvad ligner det ikke, at få hjemmegående mødre til at synge den slags?!

Jeg troede at jeg var så smart

– Da jeg lagde mig ind i stuen.
Pigen var vågnet tidligere end normalt, og når hun normalt vågner kl. 6, er ‘tidligere’ ret tidligt.
Vi får gæster i aften, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at være frisk. Bare lidt.
Så jeg tog min dyne og lagde mig ind på drengens legemadras i stuen.
‘Så må kæresten sgu tage kampen med at få hende til at sove igen’. Tænkte jeg.
‘Så kan jeg da få lidt søvn’. Tænkte jeg.
‘Jeg er så træt at jeg kan sove hvor som helst’. Tænkte jeg.

Men så var det, at drengens legemadras var ualmindelig ubehagelig at ligge på, og lydene var nogle andre, og lyset var for stærkt.
Jeg forsøgte at fortælle mig selv hvor vigtigt det var, at jeg fik sovet – det var bare ligesom om det ikke rigtig hjalp.
Og så lå jeg der og følte mig en anelse mindre smart, imens de andres sovelyde slog igennem fra døren ind til soveværelset.
kan-ikke-sove

Jeg vænner pigen fra at skulle have mad om natten

– Det går skide godt.
Det der med at bruge en time -måske 2, på at få hende til at sove kl. 03:30 er bare fedt.
Man er måske ikke så frisk til at starte med, men man når faktisk at blive helt vågen. Og det er jo skønt.
Selvom at jeg ved, at lidt mad vil få hende til at sove, er jeg utrolig standhaftig. Jeg giver ikke efter.
Næ, jeg tager kampen lige der hvor den er, med vågen og oprejst pande. -Ellers kommer det jo bare til at tage det længere tid, det er klart.

Heldigvis tænker jeg utrolig rationelt, og ikke bare på at sove, der kl. 03:50.


nat-fordringJeg prøver igen i nat.

Han må virkelig hungre efter opmærksomhed

– vores kat altså.
Hvis ikke, har jeg virkelig svært ved at forstå hvorfor han altid ligger sig op hos pigen.
Han burde da efterhånden vide, at hun ikke er sjov at ligge hos.

Bevares, jeg prøver da med ‘a-a’ og forsøger at lærer hende at kæle -og ikke bare flå uhæmmet…
Det er bare ligesom om det ikke rigtig virker.
sød-ved-katten
Måske er han bare masochist.
– Katten.

Jeg tror da ikke hun gør det bevidst

– men det virker altså lidt sådan, når pigen altid skal skide når jeg ammer hende.
Jeg mener, der er da så mange andre tidspunkter at skide på. Gode tidspunkter.
Og så ofte ammer jeg hende jo ikke mere.

Hun ser også sådan lidt ond ud imens, som om hun nyder at lugte på mig.
Jeg syntes da egentlig ikke, at jeg har gjort hende noget.
amme-skidning

Paranoid er så stærkt et ord

– og jeg syntes da egentlig, at det er ganske naturligt at være en smule bekymret, når nu min lille pige er rykket på eget værelse.
Det kan da godt være, at hun hverken sidder eller kravler, og egentlig ligger mest på ryggen.
Men man kan da aldrig vide hvad hun laver om natten.
baby-bekymringer
Heldigvis kan jeg stadig ligge vågen og høre hende sove – det gælder bare om at lytte bedre efter.

Det var nok fordi hun havde blåt tøj på

-at damen kaldte pigen ‘ham’.
Jeg tænkte da på at rette hende -men så fik jeg det ikke gjort.
Til sidst føltes det så dumt, at begynde at forklare, så jeg kaldte hende også for ‘ham’ et par gange. Bare så det ikke virkede dumt.

Det havde fungeret fint, om ikke min kæreste var kommet.
drenge-pige
Jeg valgte at svare vredt ‘nej’ og gå.
Jeg orkede virkelig ikke at forklare.