For helvede virksomheder!

Når jeg skriver rundt til virksomheder, så håber jeg på en af to ting:

  • At de vil have et samarbejde med mig
  • At de høfligt takker nej

Okay, det er løgn. Jeg håber kun på det første.

Men nr. 2 er dog også ok. Nr. 2 giver afklaring og lader mig komme videre.
Faktisk er et: “Pis af med dine pissegrimme tegninger – pissemyre!” også ok.
Nej, det er ikke sjovt at få afslag, men der er en ting der er værre! En ting som jeg oplever om og om igen. Den kommer i tre udgaver:

  1. “Et samarbejde siger du – ja, det tror jeg godt vi vil. Lad mig lige vende tilbage…”
  2. “Ja vi er meget interesseret. Lad mig lige vende tilbage, så vi kan aftale detaljerne…”
  3. “Så er det en aftale. Lad mig lige vende tilbage omkring detaljerne…”

Alle tre ville sådan set være ok (HA de ville være pisse gode!) hvis de ikke var efterfulgt af den der lortede stilhed!
Stilhed kun brudt af mine mails. – Måske ind i mellem med et “Undskyld jeg ikke har svaret. Lad mig lige vende tilbage.” Igen efterfulgt af stilhed fra deres side.

Da jeg i oktober var til møde med Bahne, aftalte vi at Bahnepigen skulle med i deres marts katalog. Vi snakkede også om en hel masse andre gode muligheder, de ville helt sikkert gerne have et samarbejde! Hvor fedt!
Da vi tog afsked  fik jeg en vase. Det var sådan en med guldstriber.
Jeg overvejede længe, at give den til en der værdsatte de gyldne striber, men blev enig med mig selv om at vasen skulle blive hos mig. Den skulle blive, som et slags symbol på det gode der nu skulle til at ske.
Det skete ikke. – Og det kommer det nok heller ikke til, for der er kun stilhed.

Bahne er ikke de eneste. Jeg kunne nævne rigtig mange virksomheder, der sikkert med alle mulige gode grunde, har ladet mig (og Gud ved hvor mange andre) hænge, i en stadig tyndere, tråd af håb.
Virksomheder der har fået mig helt op at ringe ved udsigten til et samarbejde. Med udsigten til et job. For så at lade det fise ud i stilheden. Ikke et nej; Stilhed!

VIRKSOMHEDER STRAM OP!
Vis dog for helvede en smule respekt for os, der så gerne vil jer.

– Og vasen?
Ja, lad mig sige det sådan: vores forhold er ikke hvad det har været!
jubilæumsvasen

Share

De fik det til at se så skidelet ud!

– De der dumme forældre med deres dumme cykelanhængere!
Frem og tilbage kørte de, i højt tempo og med kæmpe smil. Børnene var også glade – dem i anhængerene. De dumme børn!
Cykeltrailer løgnenMøgforældre! De har sikkert bare ladet som om, eller trænet i smug for at lokke andre med i deres dumme klub; den med anhængerer!
– Og jeg hoppede jo på den, og ønskede mig sådan en cykeltrailer i fødselsdagsgave… jamen jeg havde da næsten overvejet at sælge bilen – så meget jeg nu ville cykle.
Fri med cykeltrailer
… Løgnagtige lorte-forældre!
Cykeltrailer sandheden

Share

Jeg skulle jo bade der

– Altså der hvor diverse kajak-klubber havde valgt at holde mesterskab.
Hvad ligner det egentlig. Jeg havde jo smurt madpakke og alting.
Det værste var dog, at de alle sammen virkede fulstændig ligeglade med at jeg gerne ville i vandet. Det var ligesom, at bare fordi de havde sat podier og boder op, og havde et kommentator-telt – ja så havde de mere ret til at bruge stedet end jeg.

Så jeg gjorde det eneste jeg kunne gøre: Satte mig midt i det hele og brokkede mig højlydt!
Så kunne de lære det.
Hvor skal jeg nu bade

Share

Det skulle forbydes gamle mennesker at cykle!

– De tror jo at de ejer vejen, når de kommer mimrende på deres cykler.
Almindelige færdselsregler som at se sig for, række armen ud, holde for rødt, eller bare vise lidt høflighed, syntes ikke at gælde dem.
Måske er det fordi der ikke fantes færdselsregler dengang de lærte at cykle? Måske tænker de ‘Fuck dig, jeg er gammel og gør som det passer mig’? Eller måske er de simpelthen for gamle til at orientere sig ordentligt i trafikken?
Jeg ved det ikke.
gamle-cyklisterMåske er det bare mig der bliver lidt provokeret.
Jeg mener, jeg kommer med en barnevogn; JEG ejer jo vejen!

Share

Engang gav jeg dem fingeren og råbte grimme ord

– Efter bilisterne altså. Dem der kørte tumpet.
Jeg ved ikke helt hvornår det ændrede sig, men jeg går ud fra at det har været i forbindelse med at jeg blev nogens mor, og ikke burde sidde og råbe ‘Fuck dig din kæmpe idiot’ efter folk.
Men jeg ved det ikke.
Jeg kan ikke huske at jeg aktivt har ændret det, det er ligesom bare kommet snigende.

Måske har det ændret sig langsomt, og det er derfor jeg intet har bemærket?
I alle tilfælde, fandt jeg igår mig selv blive skåret af, af en ung idiot af en bilist. Jeg var alene i bilen og kunne, uden at være dårlig indflydelse, have råbt diverse grimme ting.
Det gjorde jeg ikke.

I stedet stak jeg hånden op, i en form for hilsen.
Det var ikke meningen at jeg ville gøre sådan, det var bare en refleks og en bevægelse vi har brugt da drengen var lille – for ligesom at supplere ordet ’stop’ når han gjorde ting han ikke måtte.
Men jeg hilste, så vred ud og sagde ‘Vil du så køre pænt!!?’

vred-bilist
Her efterfølgende er jeg bange for, at han alligevel ikke har tænkt sig at køre pænt fremover.

Share

Det var nok fordi hun havde blåt tøj på

-at damen kaldte pigen ‘ham’.
Jeg tænkte da på at rette hende -men så fik jeg det ikke gjort.
Til sidst føltes det så dumt, at begynde at forklare, så jeg kaldte hende også for ‘ham’ et par gange. Bare så det ikke virkede dumt.

Det havde fungeret fint, om ikke min kæreste var kommet.
drenge-pige
Jeg valgte at svare vredt ‘nej’ og gå.
Jeg orkede virkelig ikke at forklare.

Share