Når manden har skrevet indkøbslisten

Er den ikke nødvendigvis den store hjælp….

Måske kan du også lide...
Share

Børnecitater #9

Her kommer 3 fra pigen.

Måske kan du også lide...
Share

Jeg går faktisk i bad ind i mellem

Jeg bruger bare ret meget tid ude i haven, for tiden.
Det er derfor jeg ofte har grene i håret og jord i hovedet.

Jeg er faktisk slet ikke sær, hvis man lige lærer mig at kende.

Måske kan du også lide...
Share

Det er da vigtigt, at vide lidt om politik…

Derfor besluttede jeg mig for at prøve igen.
Det var åbenbart stadig for tidligt…

Måske kan du også lide...
Share

Hvad der diskuteres i et parforhold

Måske kan du også lide...
Share

Her dagen efter efterårsferien

– Var vi vist mange, med samme problem…

Måske kan du også lide...
Share

Vi har været på svampejagt

Jamen det var simpelthen så hyggeligt.
Det var ikke let, og vi måtte da også lede skoven igennem mange gange, men da det endelig lykkedes mødtes vores øjne i et jublende blik.

Da vi kom hjem sorterede vi svampene.
Kærligt hjalp vi hinanden med udvælgelsen; kun de allerfineste svampe skulle bruges til aftenens måltid.
Sikke en overflod. Sikke en luksus.

De nøje udvalgte svampe blev nu tilberedt efter alle kunstens regler.
Sikke vi grinede til hinanden, imens vi nænsomt smagte maden til.
Sikke en glæde. Sikke et måltid det ville blive!

Alt harmonerede perfekt.
Måltidet var i sandhed en konge værdig, og svampene tog sig så fine ud, som de lå der – smukt anrettet.
Fulde af glæde og forventning satte vi os ved middagsbordet.
Nu skulle vi høste frugten af vores slid. Nu skulle måltidet nydes!

Måske kan du også lide...
Share

Noget om tandbørster

Sponsorerede indlæg

Sponsorerede indlæg er ikke nogle I har set mange af herinde. Faktisk tror jeg, at dette er det første.
Grunden er, at jeg er virkelig kræsen med, hvad jeg vil reklamerer for.
Det skal give mening i forhold til bloggens indhold og målgruppe – og jeg skal selv kunne stå inde for det, naturligvis.

Om det giver mening for jer, må I selv bedømme; men da jeg fik tilbudet om at afprøve nogle bæredygtige tandbørster fra ibrush, råbte min indre miljøforkæmper: JA!
Naturligvis fik jeg det ordnet, så hele familien kunne børste tænder med disse ispinde med hår.
Naturligvis, for det er da vigtigt at lære børnene at passe på vores planet. Jamen det er jo i virkeligheden for deres skyld, at vi allesammen skal blive lidt bedre til at tænke bærerdygtighed ind i hverdagen…

Efter den første modstand, har børnene alligevel accepteret deres skæbne, og har egentlig ikke rigtig nogen holdning til, hvad de børster tænder med. Manden derimod synes, at det føltes som en stor ispind, og gik ret hurtigt tilbage til sin gamle tandbørste.
Og mig? Selvom jeg må give manden lidt ret, så er jeg stadig ret begejstret. Jeg synes egentlig, at det er en god tandbørste, også når man ser bort fra det med isbjørnene.

PS: Der vokser ikke blade på dem (desværre).

 

Måske kan du også lide...
Share

Det er da dejligt, at drengen har sin egen mening

– Men jeg ville sådan ønske, at han ikke altid var så pokker skråsikker!

Måske kan du også lide...
Share

Børnecitater #8

Børnecitater

Måske kan du også lide...
Share

Fidusen er #1

Fidusen er

Måske kan du også lide...
Share

Jeg har lavet en ny TV-serie

Jeg mangler lige at aftale det sidste med DR, men jeg er allerede sikker på at den bliver en kæmpe succes!

Jeg har set SKAM. Og som så mange andre voksne kvinder elskede jeg den. Det fede ved en serie som SKAM, er muligheden for at genopleve sin ungdoms intriger, venskaber og forelskelser.
Det knap så fede er følelsen af at være virkelig gammel og savnet af en tid der aldrig kommer tilbage.

Det er her jeg kommer ind i billedet!
For min nye TV-serie skal handle om os. Forældrene.
Selvfølgelig skal den udspille sig samme sted, som alle andre ungdomsserier gør; på skolen. Men i stedet for at følge de unge og smukke, følger vi nogle vi virkelig kan identifiere os med; forældrene til folkeskolen indskoling og mellemtrin.

Kammeret starter med et par stilbilleder af skolegården, og langsomt zoomes der ind på en af seriens hovedpersoner; Lone. 
Lone kom lidt sent ud af døren og skal når at aflevere sine to børn, inden hun skal møde på ældrecenteret kl. 8.
Lone skynder sig op af trappen til klasselokalet. Hun har stadig cykelhjelmen på hovedet, og er iført en gråbrun fleecetrøje. 

På vej op ad trappen ser vi et glimt af seriens anden hovedperson: Rune. 
Rune er fornylig blevet skilt fra konen, og overvejer nu sit liv og sin seksualitet. (Jeg ser allerede nogle frække kyssescener med skolens erfarne pedel Arne)

Jamen det kan da kun blive et hit!

Jeg ser konflikter i klasserådet. Problemer med, at Anja gang på gang melder sig til opgaver, men så alligevel springer fra i sidste øjeblik.
Naturligvis bliver der en masse forelskelser og knuste hjerter.
Eller måske mest bare nogle lange blikke efter Sune, der er far til Mia i 4.C – og er lidt pænere en alle de andre fædre.

– Og så er der jo festerne! Skolefesterne, hvor der kan blive kysset igennem på 1B’s toilet, og delt en tår alkohol fra en skjult lommelærke… Eller måske bare siddet og snakket om huslån og nye gardiner. Hvem ved – alt kan blive spændene.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, så DR; I ringer bare.

 

Share

5 grunde til, at børn ville være røvdårlige forældre

Hvis nogen skulle være i tvivl, så har jeg lavet dette lille overblik, over hvorfor børn ville være røvdårlige forældre.

Hvorfor ville være røvdårlige forældre Hvorfor ville være røvdårlige forældre

Måske kan du også lide...
Share

Børnecitater #7

børnecitater

Måske kan du også lide...
Share

Et år uden en mor

Snart er det et år siden min mor døde.
Hun døde den sidste dag i september 2016. Den sidste dag inden efteråret for alvor satte ind. Min mor har altid holdt mest af sommeren; lyset og varmen. Hun ville have det sidste med.

Døden er en mærkelig ting.
Jeg har altid været i tvivl, om der var noget efter døden – eller om døden virkelig var det endelige stoppested, for både sjæl og legeme. Efter at have set min mor dø, er jeg ikke længere i tvivl.
Hvad, hvordan, eller hvorhen har jeg stadig ingen idé om. Men noget forsvandt fra min mor, der i dødsøjeblikket.
Måske bare en bunke energi. Måske hendes sjæl.
Kroppen der lå tilbage var blot et hylster; min mor var væk – fløjet op til fuglene, som vi fortalte vores børn.
Nu tror de, at hun er en fugl. Måske er hun.

Døden er en mærkelig ting.
Min mor havde sådan ønsket sig, at opleve et sidste tordenvejr – sådan et med rusk og regn, på de store ruder på hospicet. Et par timer efter hun døde sortenes solen, og et uvejr brød løs.
Et sidste farvel? Eller bare omskifteligt efterårsvejr?
I situationen var vi alle parate til at ligge skepsis og sund fornuft på hylden, og tro at det var hende der fremkaldte tordenvejret.
En lille del af mig, tænker stadig, at det er hende, hver gang det tordner.

Døden er en mærkelig ting.
I 2 og et halvt år var min mor syg. Næsten et år passede jeg hende.
Så utrolig mange gange, troede vi at nu var det op over, nu døde hun nok snart. Så utrolig mange gange tog vi fejl.
Hendes sidste måned på hospice var ligeledes, og i den, grad fyldt med tanker om, at nu var det nu. Men på samme tid, forventede vi næsten ikke at det ville ske; hun havde jo været syg så længe, at det var blevet normalt. Blevet hverdag.
Dagen inden hun døde, var der noget i mig, der fik mig til at vende om i døren, og gå tilbage og sige et  “Jeg elsker dig mor”
Aldrig vil jeg glemme den glæde og taknemmelighede jeg så i hendes øjne, da hun kiggede op på mig og sagde “Tak”
Morgenen efter døde hun.

Snart er det et år siden.
Jeg ville gerne skrive, at det er blevet lettere. Men det ville kun være en halv sandhed. Sorgen er blevet mindre, ja. De første måneders konstante gråd og tomhed er drevet over.
Men savnet er blevet større. Jeg tænker stadig på hende hver dag. Jeg savner hende stadig hver dag, og mere og mere, for hver dag der går uden hende.
Jeg kan stadig ikke forstå at hun er død, og at alt det hun var; det rum hun fyldte ud, nu er tomt.
Alligevel går livet videre, og vi glemmer lidt hvordan det var, dengang hun var en del af os. Vi skaber en ny virkelighed; en uden min mor.
Om 10 år, vil hun nok kun være et svagt minde for min dreng. Om 10 år, vil min pige sikkert have glemt hende.
Vil jeg glemme? Det er en ting jeg virkelig frygter, for selvom at det gør ondt at huske, tager jeg gerne smerten frem for glemslen.
Måske vil jeg glemme små ting, måske også et par af de store.
Måske. Dog jeg vil altid huske hendes sidste ord til mig; – Og jeg elsker også dig!

Måske kan du også lide...
Share

Drengen har selektiv hørelse

– Han kan sjovt nok altid høre det, når det er noget med slik, eller med at se fjernsyn…

Måske kan du også lide...
Share

Når noget lyder for godt til at være sandt…

– Så er det, det nok også.

De mest ihærdige læsere (med god hukommelse) vil måske kunne huske dengang jeg fik et job, for derefter at modtage en sms: “Beklager, vi kan ikke bruge dig alligevel.“.
Dengang var alle jeg fortalte det til, ret bagoverslået over at den slags kunne ske. Det var jeg også selv.

Nu er det så sket igen!
Det hele er så absurd, at jeg har overvejet, om det måske er mig, der har en eller anden brist, så jeg tror at alle omkring mig, går og tilbyder mig arbejde. Måske.
Men jeg tvivler.

Det startede med, at jeg var til en jobsamtale på en opslået fuldtidsstilling, på et familie og skoletilbud på vestsjælland.
Jeg fik ikke jobbet, men lederen ville rigtig gerne ansætte mig nogle faste timer om ugen frem til januar. Og hvis jeg havde lyst, så kunne vi jo forlænge, sagde han.
Det lød vildt godt – især det med at jeg selv kunne finde ud af hvor mange timer jeg ønskede. De ville bare gerne have mig, sagde han.

Boblende af lykke, over at jeg havde opnået det næsten umulige; at få en fast deltidsansættelse, fandt jeg frem til et timetal og vendte tilbage.
Fint – fint. Det hele var fint. De ville udarbejde et skema næste onsdag, og så ville han ringe. Fint.

Hold kæft hvor lagde jeg mange planer, i dagene frem til onsdag!
Sådan et job ville gøre det muligt, at drive min egen lille biks ved side af, og stadig kunne betale de faste regninger. Helt seriøst, ved I hvor svært det er at få nogen til at ansætte en 10-20 timer, fast?!
Det er næsten umuligt! Og endnu mere umuligt, når man er lærer…
Det her var jobbet, jeg havde drømt om, ingen tvivl om det!

Og så blev det onsdag.
Og så blev det torsdag.
Og så blev det fredag.
Da jeg selv ringede op mandag, var min mavefornemmelse allerede pænt dårlig.
“Vi har desværre ikke fundet helt ud af noget endnu” Lød meldingen da også. “Der er nogle, der mener at vi hellere bør ansætte en mand…” “Jeg vender tilbage.”
To dage gik, og da telefonen ringede på tredjedagen var jeg egentlig ikke overrasket: “Desværre.” “De VIL altså hellere have en mand.” Sagde lederen.
Efter det sagde jeg vist nok en hel del ukvemsord, og nogle af dem nok også ganske højt.

– Og nu står jeg så her – endnu engang med håret i postkassen, endnu engang uden arbejde, og føler mig pænt røvrendt og pænt sur over at have spildt næsten 3 uger, på at glæde mig til et job jeg alligevel ikke fik!
De vil ansætte en mand

Måske kan du også lide...
Share

Vi har 3 vasketøjskurve

TRE!
Med så mange vasketøjskurve, forstår jeg simpelthen ikke, hvofor det meste af vasketøjet, alligevel befinder sig på gulvet rundt om kurvene?!

Jeg er vist nød til, at blive lidt bedre til at ramme…

Måske kan du også lide...
Share

Top 5 – 2015

Vi stoppede lidt brat, da min computer begyndte at virke igen.
Her følger læsernes top 5, for 2015 – og mit eget ynglings indlæg.

Nr. 1, som vist ramte ret præcist, og fik ca. 1500 likes

Jeg søger job

Nr. 2, med 283 likes

Jeg har fået job!

Nr. 3, med 260 likes

Det går skidegodt i folkeskolen

Nr. 4, med 252 likes

Jeg skal sige mit job op

Nr. 5, med 155 likes

Jeg har søgt mit drømmejob

Min egen favorit

Som handler om en anden ting der faktisk fyldte en hel del, der i 2015; sygdom.

Hvis sygdommen var min ven

Måske kan du også lide...
Share

Det er ikke fordi jeg drikker …

– Det er fordi drengen bruger min cykelkurv, til at opbevare sin pant i

Måske kan du også lide...
Share