Tak for denne gang

Jeg har valgt at afslutte Henkogt Hverdag.
Om det bliver for altid, eller kun for en periode ved jeg ikke endnu.

Jeg har efterhånden været blogger i mange år – snart tre herinde.
At bygge Henkogt Hverdag op, har været noget af det fedeste og sejeste jeg har udrette rent personligt! Jeg er pissestolt af min lille blog -som formåede at vokse sig ganske stor.
Henkogt Hverdag har været mit faste holdepunkt. Den har holdt mit humør oppe under arbejdsløshed, søvnmangel, sygdom -og bare sådan på møgdage generelt. Den har givet mig følelsen af at; dét kunne jeg dog -selv om alt det andet fuckede up.
Bloggen har været skyld i, at jeg har lært nogle rigtig dejlige mennesker at kende: Kristina og Kira især, men også mine tidligere gæstebloggere og en mange andre skønne og inspirerende mennesker! Bloggen har desuden været springbræt til en masse fede tegneopgaver. -Forhåbentlig venter endnu flere forude.
Jo, bloggen her har virkelig været skyld i mange fantastiske ting!

Men…

  • Jeg er træt af at se mig selv udefra
    Som blogger opøver man stille og roligt evnen til at se sig selv udefra. Har man blogget i mange år, ligger det næsten pr. automatik at man overvejer muligheder for indlæg i alt hvad man laver. Jeg er træt af at opleve mit liv og min hverdag igennem “bloggerbriller”.
  • Min mor er meget syg -og jeg kan ikke tegne om det
    Som skrevet før, så går det simpelthen for tæt på at tegne om min mors sygdom. Dog det er også gået hen og blevet pokkers svært ikke at tegne om det. Det er jo det, der fylder ultimativt mest i mit liv pt.
  • Jeg er træt af blogger-ræset.
    Jeg er træt af besøgsstatistikker, likes og sidevisninger. Jeg er træt af halsen efter og at føle at jeg skal leve op til et eller andet, selvsat, mål. Meget, meget træt!
  • Jeg føler ikke jeg kan identificere mig med mit blogger-jeg
    Dette bunder nok i høj grad i, at min mor er syg. Min hverdag er derfor ikke helt så “henkogt”, som den var engang.
    Jeg savner min henkogte hverdag -men jeg tvivler på at jeg kommer ned i den samme igen. Meget har ændret sig. Meget i mig har ændret sig.

Så bloggen lukker.
Siden bliver liggende indtil videre, men vil ikke længere blive opdateret. Om et par måneder rykker den fra Bloggers Delight netværket og over på mit eget domæne.
Om den med tiden bliver åbnet igen, ved jeg ikke. Måske. Et eller andet tegnet kommer der i hvert fald fra min hånd igen. Også noget i bogform.

Et lille vindue lader jeg dog stå åbent; for jeg har valgt at beholde bloggens Facebook-side. Hvor meget der kommer til at ske derinde, ved jeg ikke, men jeg håber sådan, at I har lyst til at blive hængende alligevel.

Til slut vil jeg sige kæmpe enormt TAK til jer læsere! I har sgu været de bedste jeg kunne ønske mig! Jeg har altid kun fået søde beskeder og kommentarer fra jer, I har bakket op og delt af jeres egne historier og erfaringer. I har i den grad været skyld i, at mit blogger-liv har været så sjovt og givende igennem de sidste mange år. Tak-tak-tak! Tik tak.
Og tak igen.

Jeg håber, at I alle sammen får en helt fantastisk sommer!
Husk nu at bruge jeres liv på at leve det. Det har jeg tænkt mig at gøre.
Vi_ses_henkogt_hverdag

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram

   

At vaske hår på en 2 årig

“Jamen hvor svært kan det være?” Tænker I, der ikke har prøvet at vaske hår på en 2 årig.
“Fucking idiotisk røv-svært!” svarer vi, der har!

Faktisk er det så svært -og føltes så meget som et overgreb, at pigen gik i det meste af 2 måneder uden at få vasket lokkerne med andet end våde klude…
Ikke en holdbar løsning i længden; så jeg Googlede: “Hårvask af børn”. Her fandt jeg en sød lille video, af et sødt lille par, der med små søde stemmer viste og forklarede, hvordan de vaskede hår på deres søde lille 6 måneders baby.
“Det er slet ikke så svært.” Sagde de.
“Vi har sat en lille mariehøne i loftet – så kigger hun op.” Grinte de.
“Vi ser det som en hyggestund for hele familien.” Smilte de.

“Luk nu for helvede røven!” Tænkte jeg.
“Og vent til jeres søde lille baby, har udviklet sig til et 2 årigt bade-monster!”
At vaske hår på en 2 årig

Problemet var det sammen, da drengen var lille.
Han HADEDE det! Det gjorde vi alle sammen -så meget for dén hyggestund.
Heldigvis findes der smarte ting; så jeg købte sådan en badehætte, hvor der er hul til håret. Jeg bildte drengen ind, at det var en magisk badehætte, som ud over at holde vandet fra øjenene, også gjorde ham mere modig. Han åd den råt og vi havde kronede hårvask-dage.

Men så kom pigen.

Pigen synes, at jeg kan stikke den der lorte badehætte op i røven! I øvrigt kan jeg stikke shampooen og kluden til øjenene samme vej.
Vi har endnu ikke fundet den magiske løsning …
Men hvem ved, måske det hele kan løses med en mariehøne i loftet? Især hvis man kan få sådan en, der udsender noget bedøvende.

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram

Måske er det mig der er dum …

Når jeg hver aften, på ny, putter drengen med hans bløde pude under hovedet, og hans lige så bløde dyne rundt om kroppen.

Jeg finder ham jo alligevel altid sådan her, et par timer efter.
Sovende dreng
Jamen jeg kunne da lige så godt, give ham den hårde bog og det hullede babytæppe til at starte med, og sparer os begge besværet.

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram

   

Jeg var nødt til at spise hele kagen

Det var den eneste udvej. Desværre.
Faktisk ville jeg bare nippe et lille stykke, på vej hjem i bilen -jeg havde jo slet ikke lyst til mere.
Problemet var bare at hvis jeg kom hjem med en kage der manglede et hjørne, så kunne folk meget let komme til at tro, at jeg var sådan en der smugspiste kage i bilen. Ikke at der er noget galt med folk der smugspiser kage i bilen… Jeg vil jeg bare helst ikke forbindes med den slags mennesker!
Jeg var simpelthen nødt til at spise beviset.
Spiser kage i bil

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram

Hverdagsfri fredag – kunst og kolde fingre

Nu hvor det er tid til at smide vanterne, fik jeg lyst til at vise jer et vanteprojekt jeg lavede tilbage i efteråret i 2011.
Jeg havde ikke nogen egentlig tanke bag, til at begynde med. Jeg så bare alle de her enlige vanter der dukkede op da sneen smeltede og foråret kom. Og så begyndte jeg at samle. Samle på vanter.
Jo mere jeg samlede, jo flere fandt jeg og jo mere samlede jeg.
Jeg må indrømme, at det i en kort periode fyldte for ret meget i min hverdag -det der med at samle tabte vanter. Jeg gik vanteture om aftenen, og blev meget begejstret når jeg fandt en rigtig god en. Jeg fik også både venner og familie engageret i vantesamlingen; eller altså jeg prøvede, det var bare som om de aldrig helt så fidusen.
Da foråret var forbi var jeg nået op omkring 50 enlige vanter, og havde absolut ingen idé om hvad jeg skulle bruge dem til. “Et eller andet kunst” svarede jeg, når folk spurgte ind til mit vantedeponi.

Hele sommeren lå vanterne, pænt vaskede og rensede og ventede på at jeg fik en idé. Da efteråret kom tænkte jeg, i mangel af bedre, at det kunne være sjovt at lade forårets tabte vanter vende tilbage til deres egermænd nu hvor de igen kunne bruges. Jeg fik derfor lov til at lade et par træer i Sorø Klosterhave bære vantefrugt og fik en lille notits i avisen.

Min tanke var at vanterne skulle blive til noget mere -at jeg skulle samle flere, og at de alle skulle indgå i et helt vildt vanteprojekt. Det var bare ligesom jeg glemte dem lidt, efter at “Kunst og kolde fingre” var pillet ned og vanterne lå i en pose i vores gang.
Her lå de i et par år, indtil min kæreste var så træt af at falde i vanteposen, at han forlangte at jeg enten brugte dem til et eller andet -eller smed dem ud.
Og så blev de smidt ud og jeg vinkede farvel til mine 54 vanter.

Det giver i øvrigt stadig et lille gib i mig, når jeg ser en enlig vante. Men jeg har lært at lade den ligge.
Vanter4
vanter2 Vanter

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram

   

Det er ikke fordi jeg har noget imod den

– Planten altså.
Det er bare fordi den står sådan et virkelig dumt sted, hvor man kun kan vande den hvis man stiller sig op på en stol.
Det er virkelig ærgerligt at den står der, for det der med at skulle have både en stol derhen og også stille sig op på den, det er altså virkelig besværligt!

Nu er det jo heller ikke fordi den aldrig får vand!
Jeg vander den da -selvfølgelig gør jeg det!
Ind i mellem, når den ser næsten helt død ud, og så tager den ned, piller det visne af den og giver den en masse vand. Så stiller jeg mig op på stolen igen, og sætter planten tilbage.
Ih, hvor ser den pæn ud, når den sådan har fået livet tilbage -den er virkelig en sejlivet og godmodig plante.

Det er virkelig ærgerligt, at den skal stå sådan et besværligt sted.
Stakkels plante

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram

   

Hverdagsfri fredag – Vejen ind

Mange tak for jeres svar. Jeg er vildt glad for, at de fleste af jer, tænker at bloggen kan holde til lidt andet.
Det tænker jeg også, men er sgu alligevel lidt spændt på hvordan disse indlæg bliver taget i mod. Nu prøver vi.

Vejen ind

En rimelig oplagt fotoserie at starte “Hverdagsfri Fredag” op med.
På grund af navnet, naturligvis.

Billederne er taget med HDR teknik, hvor man lægger 3 ens billeder med forskellig belysning oven i hinanden. På den måde kan man fremhæve både lys og skygge, og give billederne det der lidt maleristiske præg.

Billederne der alle er 20×20 cm. blev lavet til en udstilling jeg var med i sammen med min mor. Eller altså; Vi skulle have været med.
Udstillingen var i København, så min mor og jeg sendte vores billeder med posten, det kunne man godt -sagde de.

Vi var ret spændte da vi en vintersøndag i 2010, hoppede på toget for at besøge udstillingen.
Sammen gik vi rundt derinde og kiggede.
“Kan du se nogle af mine?” Sagde vi.
“..Næ..” Sagde vi.
“Er det ikke dit?” Sagde vi.
” … Næ…” Sagde vi.
Sådan gik vi længe rundt og sagde “Næ”, ind til det var ret klart, at vores billeder ikke var der.
“Jamen er de mon solgt allerede?!” Håbede vi.
Det var de ikke. Arrangørerne havde simpelthen glemt at hente vores pakker på posthuset.

Efter det blev det en rimelig nederen, kold og søndagslukket tur til København.
Heldigvis fandt billederne senere vejen hjem, og her er de.

//Da nogle af fotoerne er solgt, må disse ikke bruges privat//
20x20csig 20x20fsig 20x20gsig 20x20jsig 20x20ksig 20x20msig 20x20nsig

Følg min henkogte hverdag:

Facebook
Google+
Instagram