Jeg tror muligvis jeg sparker den næste…

– der kalder 5 dage alene med 2 børn “ferie”!
Måske kan du også lide...

Pigen er holdt op med at sove middagslur

– Det mener hun da selv, i hvert fald.
Heldigvis er hun ikke holdt op med, gerne at ville komme først.

Måske kan du også lide...

Logik for børn #1

Dynebetrækket er faktisk et rigtig godt sted at opbevare bøger.
De kan sagtens være der allesammen, og så har man dem lige ved hånden til at læse i, inden man skal sove.

Pigen har fået skoldkopper

– Sådan et par røde knopper og lidt feber, er egentlig til at leve med, når den står på hjemmehygge, TV og slik, de næste mange dage.

Drengen har allerede haft det. Desværre.

I dag har vi lavet absolut ingenting

– Altså bortset fra, at vi har spist en hel kage, som ingen af os sådan rigtig kunne lide. Det må vel også tælle for noget…

Jeg fik sagt at drengens lærer er sød

– Men sød er han altså heller ikke…

Måske kan du også lide...

Det var ikke meningen…

– at jeg ville æde alt slikket. Det var ligesom bare noget der skete.
Det var også meningen, at jeg ville fjerne slikpapiret fra sofabordet. Det var ligesom bare noget jeg glemte.
Heldigvis glemte jeg også en lille skumfidus, bagerst i posen.

Pigen blev godt nok glad da hun hørte, at hele den store skumfidus var til hende!

Måske kan du også lide...

Det værste ved at stå tidligt op

– Er at skulle sørge for, at andre også står tidligt op…

Måske kan du også lide...

I morgen aften vil jeg …

i_morgen_aften

Sandsynligvis dratte omkuld foran fjernsynet, ligesom i dag.

Måske kan du også lide...

Nytår – nyt år

Vanen tro, vil jeg skrive lidt om det år der snart er gået – og om det der skal komme.
Sidste år kiggede jeg mod det nye år, med både frygt og ro.
År 2016 blev ganske rigtigt året, hvor min mor døde af hendes kræftsygdom.
Faktisk endte 2016 med næsten udelukkende at handle om min mor, hendes sygdom, hendes død – og min sorg over begge dele.
2016 blev også året hvor jeg lukkede bloggen – og åbnede den igen. Det var året hvor vores kat døde, og hvor de fandt en mindre hjertefejl hos min far – men heldigvis ikke hos mig.
I 2016 startede jeg igen på mit gamle arbejde, som egentlig ikke var blevet lettere, i tiden jeg var væk.
2016 har ændret mig – gjort mig til et andet menneske; et jeg egentlig ikke helt føler, at jeg kender, eller endnu føler er mig. Året har rykket grænser og efterladt mig i en tilstand af “hvad nu?”

Men, 2016 blev også året, hvor vi købte og flyttede ind i vores drømmehus. Det var året, hvor vores lille familie rykkede tættere sammen, og jeg for alvor så hvilket fantastisk stof, min mand er gjort af. I 2016 startede drengen og jeg vores lille iværksætteri, som måske er starten på noget andet og mere.

2016: Året hvor det hele skete, i et kaos af følelser, fortvivlelse og sorg.
Nu er det sket. Nu kigger jeg fremad, ser mørket svinde og aner lyset.
Mit ståsted har jeg endnu ikke fundet. Jeg bare ér; svæver frit i tomrummet af det der var, og det ukendte der skal komme.

2017 starter med H.
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvornår?

Jul som barn – jul som voksen

Der er en lille smule forskel…
jul_som_voksen_og_barn
Dette indlæg er en del af Bloggers By Hearts julekalender.
I morgen bliver næste låge åbnet hos Monica aka. Magdalinda.dk.

Måske kan du også lide...

Gulddreng, jeg kan ikke lide dig

– Faktisk er der heller ingen af mine venner, der kan lide dig.
Eller din musik selvfølgelig; Dig personligt ved vi ikke noget om. -Måske er du en meget mild og dyb mand, måske har en utrolig god humor, eller måske er du bare sådan en, der altid sætter andre først? Vi ved det ikke.
Det er din musik, Gulddreng, det er den kan vi ikke lide.

Men det skal du nu ikke være ked at, Gulddreng, for jeg har fundet nogle der kan; Børn.
Børn er vilde med din musik, Gulddreng!
Sådan helt vildt vilde! Og selvom, at mange af dem tror, at de damer du laver, er nogle du klipper i karton, så kan de bare ikke få nok af dig.
Godt gået Gulddreng!
Gulddreng laver damer

Julefrokost i går?

– Måske er din ånde sådan lidt … funky her til morgen.
Bare husk; Hvad end du lavede igår, så er den dårlige ånde aldrig din skyld!

Det er nisserne!
dårlig_ånde_julefrokost
Plakaten her – og en masse andet gøgl kan i øvrigt, som altid, hentes gratis her.

Når børnenes værelse er SÅ rodet…

– Er der kun er én mulighed; at lukke døren igen!
for_meget_rod

Måske kan du også lide...

Det er ikke fordi jeg ikke vil

– Det er fordi, jeg ikke har tid.
Egentlig en underlig ting, ikke at have tid til; sorg.
En ting som jeg altid har tænkt, at man bare tog sig tid til – og som tog den tid, den gjorde.
Åbenbart ikke, for arbejde og hverdag formår ganske ofte, at skubbe sorgen over tabet af min mor, ud af mit hoved. Og i stedet efterlade mig i en slags grundtristhed, med følelsen af næsten at have glemt hende.

Og så alligevel ikke.
For den er der stadig; sorgen. Den findes i hver en lille pause mit hoved får. Dér står den på spring, og kaster sig over et lille ophold i madpakkesmørringen. Lige så stærk som før, står den – ventende.

Jeg savner hende. For helvede hvor jeg savner hende! Jeg savner hende ikke mindre og mindre, som jeg vel egentlig forventede. Jeg savner hende mere og mere.
Det er 2 måneder nu. 2 måneder siden hun døde.
Efter 2 måneder, må man forvente, at man er kommet videre, og at ens hoved igen kan rumme de ting, som det kunne før. Hvad når det ikke kan? 
Efter 2 måneder, må man vel regne med, at man igen er sådan nogenlunde glad og klar på livet. Hvad når man ikke er?
Det siges at tage halvdelen af tiden, man har været sammen, at komme sig over et brug. Hvor længe tager det ved et dødsfald?
Halvdelen? Det er 16 år.

Det er ikke fordi jeg stadig går rundt og bryder sammen på alt og alle. Når folk spørger, svarer jeg ærligt, at det går bedre. For det gør det; går bedre. Alligevel føles det bare utrolig tomt og forkert, sådan at hoppe tilbage, til netop det sted, jeg forlod livet, inden hun blev syg. Det føles som et skridt tilbage – og en hel masse, alt for hurtigt frem.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sætte livet på pause. Trykke på snooze-knappen for en stund, og mærke mig selv. Mærke hvor jeg er, hvem jeg er, og hvor jeg skal hen.
Men jeg har ikke tid. Livet går videre.
har_ikke_tid

Måske kan du også lide...

En lille pose mor

Vi ryddede ud i min mors ting i dag, hendes mand og jeg.
Bøger, smykker, tøj – og alt det personlige.
Med mig hjem, fik jeg en lille pose ting. Min mors ting.

Det var en underlig følelse, sådan at gå igennem hendes skabe, snuppe hendes ynglingsparfume og stjæle hendes varme trøjer, lige som det begynder at blive koldt.
Jeg følte mig som en tyv, der gravede rundt i hendes neglelakker og vurderede, om jeg nu ville få brugt netop dén farve.
Så mærkeligt, at rode i hendes ting, og tage dem væk fra deres naturlige pladser, og ned i plastikposer og flyttekasser, hvor de slet ikke hørte til; Der lå de og så, så små og hjemløse ud.
Nu får de et nyt hjem. Mit.

Bagefter duftede mine hænder af min mor. Det gør de stadig, for jeg har ikke lyst til at vaske duften af. Jeg har ikke lyst, til at vaske hende af.
pose_med_mor

Måske kan du også lide...

At skulle flytte med børn

– Kan godt være lidt af en udfordring!

Selve pakkeprocessen ville i hvert fald gå en del lettere, hvis drengen og jeg, var mere på bølgelængde, i forhold til hvad der er skrald og hvad der er guld!
flytte_med_en_samler

Måske kan du også lide...