– Altså der hvor diverse kajak-klubber havde valgt at holde mesterskab.
Hvad ligner det egentlig. Jeg havde jo smurt madpakke og alting.
Det værste var dog, at de alle sammen virkede fulstændig ligeglade med at jeg gerne ville i vandet. Det var ligesom, at bare fordi de havde sat podier og boder op, og havde et kommentator-telt – ja så havde de mere ret til at bruge stedet end jeg.
…
Så jeg gjorde det eneste jeg kunne gøre: Satte mig midt i det hele og brokkede mig højlydt!
Så kunne de lære det.
Videre til indhold
Hverdag værd at gemme