Jeg var nødt til at spise hele kagen

Det var den eneste udvej. Desværre.
Faktisk ville jeg bare nippe et lille stykke, på vej hjem i bilen -jeg havde jo slet ikke lyst til mere.
Problemet var bare at hvis jeg kom hjem med en kage der manglede et hjørne, så kunne folk meget let komme til at tro, at jeg var sådan en der smugspiste kage i bilen. Ikke at der er noget galt med folk der smugspiser kage i bilen… Jeg vil jeg bare helst ikke forbindes med den slags mennesker!
Jeg var simpelthen nødt til at spise beviset.
Spiser kage i bil

Det er ikke fordi jeg har noget imod den

– Planten altså.
Det er bare fordi den står sådan et virkelig dumt sted, hvor man kun kan vande den hvis man stiller sig op på en stol.
Det er virkelig ærgerligt at den står der, for det der med at skulle have både en stol derhen og også stille sig op på den, det er altså virkelig besværligt!

Nu er det jo heller ikke fordi den aldrig får vand!
Jeg vander den da -selvfølgelig gør jeg det!
Ind i mellem, når den ser næsten helt død ud, og så tager den ned, piller det visne af den og giver den en masse vand. Så stiller jeg mig op på stolen igen, og sætter planten tilbage.
Ih, hvor ser den pæn ud, når den sådan har fået livet tilbage -den er virkelig en sejlivet og godmodig plante.
…
Det er virkelig ærgerligt, at den skal stå sådan et besværligt sted.
Stakkels plante

Men det er også kun fordi jeg er så skide sjov!

Hvis vi nu tager denne tegning; Så bytter vi manden med skæg ud med en virkelig lækker fyr
-og grinefyren ud med teenage-Sidsel (håret var faktisk meget lig, dengang), ja så har vi en alt for afprøvet konstellation.
Ja, jeg har vel egentlig bare altid været god til at grine af mig selv… Desværre.
Ikke SÅ sjovt

Er jeg blogger eller blotter?

Eller begge dele?
For er det ikke det, det (også) betyder, at være blogger? At man blotter sit liv for omverdenen og håber på, at de trykker “like” de rigtige steder?

Egentlig har jeg nok altid været en lidt dårlig blogger, lige på dét punkt. Selvom jeg deler ganske meget fra mit liv, er det oftest de lidt mindre ting -sjove hverdagssituationer, for det meste.
De store ting skriver jeg ikke meget om, heller ikke selvom jeg godt ved at det faktisk er netop det vi bloglæsere gerne vil have, mig selv inklussiv.
Jeg kan også se, at indlæg som dette om arbejdsløshed og dette om min mors sygdom er nogle af de mest læste. Indlæg der går lidt tættere på.

Jeg holder meget af at lave de indlæg, der er lidt dybere end et ‘ha-ha’.
Ind i mellem går det bare for tæt på. I perioder hvor jeg i forvejen er lidt afskrællet, sådan rent følelsesmæssigt, er det svært at åbne op og dele. Sådan er det lige for tiden, derfor deler jeg heller ikke så meget om min mor herinde. Heller ikke selvom det netop er hende, hendes sygdom og min plejeorlov der fylder i mit liv og i mit hoved. -Nok netop derfor. Det går for tæt på.
Samtidig føles det underligt at blande hverdagshumor med noget så meget i den anden grøft.
Jo-jo jeg skrev godt nok at det var planen, men det blev sgu for underligt i mit eget hoved, i hvert fald lige nu.
Jeg kommer helt sikkert til at skrive og tegne mere om min mor, men det bliver på et tidspunkt hvor det hele er kommet mere på afstand.

Om det ikke føles mærkeligt, at tegne om lange patter, kold kaffe og skøre børnehistorier, når nu sygdommen og alt det triste fylder så meget i mit liv?
Jo.
Ind i mellem føles det sgu da vildt underligt og overfladisk -men det er også mit tilflugtssted, hvor min hjerne får lov til at tænke på andet end sygdom og død, for der er heldigvis også andet! Meget andet.

Tak fordi I læser med!
kærlighed

En læserhistorie

Tidligere i dag efterspurgte jeg jeres ønsker til hvad jeg skulle tegne.
Set i bagklogskabens lys, var sådan en solrig lørdag midt i påskeferien måske ikke lige tidspunktet, at sætte sådan noget i søen.
Alligevel kom I med nogle ret gode historier og bud på hvad jeg skulle tegne. Mange tak!
Jeg har valgt en ud, som jeg virkelig godt kan genkende.

 

Hjemme hos Charlotte…

– Gemmer nullermændene sig så snart de høre støvsugeren. Det er først når den er blevet sat væk, at de kommer frem igen.
De er nogle lede sataner, de nullermænd, for de største i flokken kommer selvfølgelig først frem når der kommer gæster; Så springer de frem fra deres skjul, og roder rundt på gulvet, så det ser ud som om der aldrig bliver støvsuget.
Forbandede nullermænd!
Nullermænd og gæster

Vil du tegne noget til mig?

Ja, det vil jeg faktisk gerne.

Mange af jer har gennem tiden delt jeres sjove historier med mig og ofte har jeg tænkt, at de lå lige til tegnehånden!

Derfor prøver jeg lige noget nyt af herinde; I får lov til at bestemme hvad jeg skal tegne. Der er ingen begrænsninger, det behøver ikke at være en historie.

Smid en kommentar her eller på Facebook, så vælger jeg en ud, og tegner den i aften. Jeg håber I vil være med.

På min lærers store …

Pigen har lært A-B-C sangen, og synes det er yderst morsomt at bytte “28 skal der stå, på min lærers storetå” ud med andre kropsdele.
Så ganske sødt da hun sang: “28 skal der stå, på min lærers store næse”!
“På min lærers store mås” var også ret sødt.
…
Men når sangen pludselig lyder: “… 28 skal der stå på min lærers store, store tissemand” er den på en måde ikke helt så sødt mere.
Slet ikke, når drengen også synger den.