Måske er det mig der er dum …

Når jeg hver aften, på ny, putter drengen med hans bløde pude under hovedet, og hans lige så bløde dyne rundt om kroppen.

Jeg finder ham jo alligevel altid sådan her, et par timer efter.
Sovende dreng
Jamen jeg kunne da lige så godt, give ham den hårde bog og det hullede babytæppe til at starte med, og sparer os begge besværet.

Altså sommeren er da skøn

– Det er jo ganske rart at det er lyst når man står op. Det er også fint med varmen og jordbærene i haven og alt det der.

Men jeg glæder mig altså også lidt til, at det bliver vinter og mørkt når man går i seng.
– Man kan godt føle sig sådan lidt ekstra gammel, når solen stadig skinner længe efter man har sagt ‘godnat’.
Sommertid

Jeg forstår virkelig ikke hvordan

– pigen altid kan vågne lige når jeg lægger hånden på dørhåndtaget.
Jeg mener, det er jo ikke fordi jeg ikke troligt står og rokker hende i søvn i barnevognen.
Det er heller ikke fordi jeg går, inden jeg er sikker på hun sover; eller fordi jeg larmer når jeg langsomt sniger mig væk fra vognen. Faktisk er jeg ganske stille.

Måske har hun en slags indbygget sensor?
Måske går den i arv? – For jeg kan huske at drengen også havde den…
Babys 6 sans