Det er ikke fordi jeg har noget imod den

– Planten altså.
Det er bare fordi den står sådan et virkelig dumt sted, hvor man kun kan vande den hvis man stiller sig op på en stol.
Det er virkelig ærgerligt at den står der, for det der med at skulle have både en stol derhen og også stille sig op på den, det er altså virkelig besværligt!

Nu er det jo heller ikke fordi den aldrig får vand!
Jeg vander den da -selvfølgelig gør jeg det!
Ind i mellem, når den ser næsten helt død ud, og så tager den ned, piller det visne af den og giver den en masse vand. Så stiller jeg mig op på stolen igen, og sætter planten tilbage.
Ih, hvor ser den pæn ud, når den sådan har fået livet tilbage -den er virkelig en sejlivet og godmodig plante.

Det er virkelig ærgerligt, at den skal stå sådan et besværligt sted.
Stakkels plante

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *