Pigen havde bare sammenkædet det at bolle – med det at kysse.
… Men det kunne resten af supermarkedet jo ikke vide.
Hverdag værd at gemme
Pigen havde bare sammenkædet det at bolle – med det at kysse.
… Men det kunne resten af supermarkedet jo ikke vide.
Er den ikke nødvendigvis den store hjælp….
Jeg bruger bare ret meget tid ude i haven, for tiden.
Det er derfor jeg ofte har grene i håret og jord i hovedet.
…
Jeg er faktisk slet ikke sær, hvis man lige lærer mig at kende.
– Ligger nøglerne altid i den forkerte lomme?!!
Heldigvis er jeg i virkelig god træning!
– Det var jo ikke fordi jeg ville være irriterende… jeg ville jo bare lave remoulade og få brugt alle de grønne tomater vi har i haven.
Det var heller ikke for at mase – jeg ville bare lige snuppe et par squash – til remouladen, forstår du.
Jeg plejer jo kun at skulle bruge 2, det var derfor jeg ikke tog dem alle sammen på én gang… det var min fejl, det indrømmer jeg.
– Men jeg blev jo nødt til at hente nogle flere.
Løg!
Man skal jo også bruge løg i remoulade! Ret mange løg vidst nok. Flere end vi lige havde derhjemme.
Jamen søde nettomedarbejder, det var jo for din skyld at jeg kravlede -For ikke at være alt for irriterende.
Jeg er ked af, at du blev så forskrækket…
Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde tænkt mig om, inden alt det med løg og squash… Men ser du rare nettomedarbejder, jeg havde glemt det med gæsterne.
Jeg havde jo slet ikke tid til at få lavet den remoulade!
Alle de squash ville jo bare ligge og rådne! Jeg er virkelig imod madspild, forstår du.
…Det var da for din skyld at jeg lagde dem tilbage, og ikke bare smed dem et tilfældigt sted… det forstår du godt, gør du ikke?
Løg!
Jamen vi havde jo løg i kolonihaven! Mange løg!
Jeg indrømmer; jeg burde slet ikke have taget de løg til at starte med. Men jeg havde jo glemt dem i kolonihaven, ser du.
… Og jo, det var dumt at kravle igen. Jeg burde virkelig havde lært af min fejl.
Undskyld.
– Det var derfor at jeg tog hendes.
Eller altså, jeg vidste jo ikke at det var hendes. Ja, i en kort periode troede jeg faktisk det var min.
…
Det var da heller ikke fordi hun ikke måtte få den tilbage. Men på den anden side, var jeg også så glad for endelig at have fundet en kurv med, i hvert fald en del, af mine varer i. Og så tænkte jeg at hun jo nok ville finde min kurv på et tidspunkt.
På den måde var det faktisk det letteste for os begge, at jeg bare beholdte kurven.
– Men en omgang spaghetti med kødsovs kan man da altid smække sammen, tænkte jeg.
Godt nok havde vi ikke nogen løg – men det gik jo nok alligevel.
Desværre havde vi heller ingen hakkede tomater og squashen i haven var langt fra moden. Bønnerne fra fryseren var pluselig væk og bøtten med spaghetti viste sig at være tom.
…
Heldigvis var der en der blev glad og åd løs af festmåltidet uden grøntsager.
– at jeg var så yndefuld og smidig.
Jeg har heller aldrig været klar over, at jeg var så skrap til at holde balancen, selv i meget krævende positioner.
Men det er jeg.
Jeg er faktisk skide god til det.
…
Her er jeg f.eks. i gang med at lave ‘Tranen’ imens jeg leder efter mine nøgler i baglommen.
Men lad jer ikke snyde; det kræver hård træning, og mindst et par børn, at nå dertil hvor jeg er i dag.
– Jeg følte mig ung og lidt hip.
Jeg tog en af de der kurve man kan trække efter sig, for jeg orkede ikke at slæbe mine indkøb.
Imens jeg gik gennem butikken kiggede jeg på alle de gamle folk med deres vogne.
Jeg var ikke sådan en gammel kedelig én som dem; Jeg havde en kurv.
Det føltes godt at gå gennem Netto med min kurv. Jeg følte mig som en ung og spændende kvinde, og ikke bare som en der bruger sine dage på opvask og bleskift.
…
Det var først da jeg havde lagt mine varer på båndet at det gik op for mig at en pakke toiletpapir, en stor pakke bind, 2 leverpostejer og en kødpølse måske alligevel ikke var det mest unge og hippe.
– Bagerdamen altså, når jeg køber brød hos hende.
Jeg plejer at sige: ‘Hej-hej’, og så plejer hun at sige: ‘Hav en god dag’. Så plejer jeg at svare: ‘Det må du også’ eller ‘I lige måde’ eller noget i den retning.
Men i dag sagde hun det ikke. Jeg sagde ellers ‘Hej-hej’ som jeg plejer, og så ventede jeg. Men hun sagde ikke ‘Hav en god dag’.
Hun sagde slet ikke noget.
Først stod jeg lidt, for at give hende tid til at få det sagt, men bagerdamen så ikke ud som om hun havde tænkt sig at ønske mig en god dag. Faktisk så bagerdamen mest af alt ud som om, hun var gået igang med andre ting, og slet ikke ænsede mig der stod der og ventede.
Til sidst sagde jeg vredt ‘Nå, men så god dag til dig også!’ – Og smække med døren så godt det lod sig gøre.
Det var jo fordi jeg var såret.
– Og så får jeg lov at pakke ud.
Jeg elsker at pakke ud, når min kæreste har købt ind.
Efter sådan en lidt kedelig dag, er det ganske spændende at se hvad der gemmer sig i poserne, syntes jeg.
Nogle gange troede man at det var én ting, men så var det noget helt andet, da man først fik det op. Man kan stå og gætte lidt for sig selv, når man pakker indkøb ud.
Det er skønt.
…
Selvfølgelig ved jeg godt hvad der er dernede, for jeg har selv skrevet indkøbslisten. Men det gør ikke noget; Bare det at få de egentlige varer i hænderne er spændene, syntes jeg.
Nogle gange har min kæreste købt noget der ikke stod på listen.
Måske har der været tilbud, eller 2 for en pris – og så kan han godt finde på at gå udenfor listen.
Her den anden dag overaskede han f.eks. med både en brie og en ekstra dåse hakkede tomater.
– Det vidste jeg 2 sekunder efter jeg havde bedt drengen vælge de to han ville.
Han valgte ikke de grønne.
Jeg prøvede at vejlede ham hen mod de grønne, så godt jeg overhovede kunne – men han blev ved at vælge forskellige grimme farver; gerne en af hver.
Til sidst opgav jeg og købte 2 grønne, 1 lilla og 1 orange.
Jeg tænker at vi kan give de to drengen valgte i gave, engang når han har glemt dem.