– det var mig.
…
Jeg håber stadig på, at en anden har tænkt sig at rydde det op.
Kategori: Små problemer
Jeg gjorde mig ikke umage, da jeg fyldte opvaskemaskinen
– Det var derfor der pluselig ikke var plads til det hele.
Jeg overvejede at omrokere på det snavsede service for at frigøre plads. Dog fandt jeg hurtigt ud af at det ville kræve at mange ting skulle op og ned anderledes.
Jeg valgte at lade være.
Kort tænkte jeg på at vaske de sidste ting af i hånden – så der var pænt når gæsterne kom. Men det tager så lang tid for det varme vand at løbe til, så det syntes jeg nærmest det var spild. Desuden gad jeg ikke.
Efter at have tænkt lidt frem og tilbage, træf jeg en beslutning om simpelthen at lade opvasken stå fremme.
Heldigvis er køkkenbordet også så rodet at man næsten ikke bemærker den.
Jeg ville have haft rødbeder på min leverpostejmad
– men glasset var tomt og det ekstra glas vi havde i skuffen, viste sig at være rødkål.
De manglende rødbeder fik mig til at overveje min lyst til en leverpostejmad. -Men da var maden allerede smurt, så løbet var ligesom kørt.
Jeg overvejede et kort øjeblik at skrabe postejen af brødet igen, men fandt det for besværligt.
Jeg endte med at putte et par syltede agurker på min mad.
Det smagte sådan set godt nok.
Klokken var næsten 15
– da det gik op for mig, at jeg havde glemt min formiddagskaffe.
Jeg ved godt hvorfor det er sket; drengen holder fridag og min rutine er derved blevet brudt. Alligevel ærgrer min glemsomhed mig. Den skaber en del problemer.
Hvornår skal jeg nu drikke min formiddagskaffe? Bør jeg springe den over? Og kan man overhovedet kalde det formiddagskaffe kl. 15?
Jeg valgte at drikke 2 kopper lige efter hinanden. På den måde sikrede jeg, at min aftenkaffe kan blive drukket i aften.
Jeg håber ikke at jeg glemmer den.
Jeg kommer jo ikke så meget ud
– og når jeg gør, er det efterhånden sjældent at jeg bruger make-up. Jeg tænker at min blege hud med sorte rander under øjnene også er en form for stil.
Alligevel følte jeg, at jeg måtte peppe mig selv lidt op, nu hvor jeg skulle så mange steder hen. Jeg ville jo gerne gøre et godt indtryk.
Desværre glemte jeg alt om min ikke-vandfaste mascara, i det øjeblik jeg lukkede døren bag mig.
Det var først da jeg børstede tænder, den aften, at jeg fik kigget i et spejl.
Jeg syntes godt at nogen kunne have sagt noget…
Men måske troede de det var min nye stil?
Paranoid er så stærkt et ord
– og jeg syntes da egentlig, at det er ganske naturligt at være en smule bekymret, når nu min lille pige er rykket på eget værelse.
Det kan da godt være, at hun hverken sidder eller kravler, og egentlig ligger mest på ryggen.
Men man kan da aldrig vide hvad hun laver om natten.
Heldigvis kan jeg stadig ligge vågen og høre hende sove – det gælder bare om at lytte bedre efter.
Jeg tror aldrig det er sket før
– at jeg har smagt chokolade jeg ikke kunne lide. Eller det vil sige, chokoladen var egentlig fin nok, men der var ligesom en sur skal uden om.
Jeg ved virkelig ikke hvorfor der skulle være sådan en sur skal. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville bryde sig om den. Men det var der immervæk, den sure skal, og jeg blev mere og mere ærgerlig, hver gang jeg forsøgte at spise en chokolade.
Heldigvis fandt jeg en løsning. Hvis jeg skyndte mig at knase den sure skal, blev den blandet med chokoladen og smagte derved ikke så dårlig.
På den måde lykkedes det mig at spise alle chokoladerne.
Jeg spiste dem så hurtigt jeg kunne, for jeg er jo egentlig på kur.
Det var lidt af et dilemma
– da det gik op for mig, at jeg havde glemt at tage deodorant på, inden jeg tog blusen på.
Jeg overvejede om jeg gad at tage blusen af igen, eller om jeg skulle forsøge påfører deodoranten under blusen, med fare for at fedte blusen til.
Til sidst valgte jeg helt at droppe deodoranten i dag. Jeg skal alligevel ingenting.
Jeg overvejede at løbe en tur d. 30/12
-men så virkede det så trist, at løbe årets første tur dagen før nytårsaften.
Så jeg valgte at vente.
Jeg kunne selvfølgelig løbe en tur nu, men så vil jeg jo virke som en af alle ‘nytårsfortsæts-løberne’ … Så jeg er nok nødt til at vente.
Det er bare surt, når jeg nu ellers er så top-motiveret.
Jeg skulle have været i kælderen med nogle ting
-men jeg orkede ikke, at bære dem ned af trapperne.
Jeg har trods alt også både tømt opvaskemaskine og støvsuget stuen idag.
Jeg venter til i morgen, der skal jeg slet ingenting.
Min kaffe var blevet kold igen
– og jeg havde allerede genopvarmet den 2 gange.
Jeg overvejede, at varme den en 3 gang i mikrobølgeovnen, eller måske lave mig en frisk kop.
Jeg endte med at drikke den kold – alt andet virkede som spild af energi.
Jeg ville have haft min grå nederdel på
-men den var desværre snavset.
Jeg overvejede at tage den på alligevel, men endte med at hoppe i mine gamle bukser.
Det er også okay. Jeg skal ingenting i dag.
Jeg ville gerne have haft kanel på min havregrød
-men bøtten var tom.
Jeg vidste, at vi havde en ekstra i skabet med krydderier, men jeg orkede simpelthen ikke at rode det igennem.
Jeg spiste den bare med sukker på. Det smagte også udmærket.
Jeg tog egentlig i Netto
-fordi de havde tilbud på den lækre lille ost, jeg holder af.
Da jeg kom hen til kølemontren, var der immervæk intet tilbud.
Måske var det i sidste uge? Eller måske i Rema? Jeg ved det ikke.
Jeg valgte at købe osten alligevel. Jeg ville bare have den.
Jeg er glad for min beslutning.
Jeg følte mig lidt snu
-da jeg fandt på at tømme støvsugerposen i stedet for at skifte den.
Jeg har sparet penge i dag.
Da jeg skulle vaske tøj i dag
-gik det op for mig, at vi var løbet tør for vaskepulver til hvid vask.
Jeg endte med, at vaske det hvide tøj i det almindelige vaskepulver.
Det fungerede sådan set udmærket.
Hvor er det skønt
-når man ind i mellem løber på andre mennesker, der går op i de små ting her i livet.
De vigtige ting.
Ofte er det andre mødre på barsel – men det tror jeg nu bare er en tilfældighed.
Jeg skulle egentlig have haft friske majs
Men da jeg kom til grøntafdelingen var der ingen.
Jeg overvejede længe hvorvidt jeg skulle købe dåsemajs i stedet, måske kigge til en anden butik – eller helt droppe dén aftensmad og finde på en anden i stedet.
En uden majs.
Jeg valgte at gå med dåsemajsene.
Det fungerede sådan set udmærkede.
På en måde er det da trist
– når der sker så lidt i ens liv, alt selv ens drømme er kedelige og hverdagsagtige.
Men jeg holder meget af mine kedelige drømme.
De betyder nemlig at jeg sover.
Det var et trist øjeblik
Da det gik op for mig, at det mest spændene i mit liv forgår i de intetsigende tv-serier jeg ser.
Men nu har jeg lært at leve med det.