Tak for denne gang

Jeg har valgt at afslutte Henkogt Hverdag.
Om det bliver for altid, eller kun for en periode ved jeg ikke endnu.

Jeg har efterhånden været blogger i mange år – snart tre herinde.
At bygge Henkogt Hverdag op, har været noget af det fedeste og sejeste jeg har udrette rent personligt! Jeg er pissestolt af min lille blog -som formåede at vokse sig ganske stor.
Henkogt Hverdag har været mit faste holdepunkt. Den har holdt mit humør oppe under arbejdsløshed, søvnmangel, sygdom -og bare sådan på møgdage generelt. Den har givet mig følelsen af at; dét kunne jeg dog -selv om alt det andet fuckede up.
Bloggen har været skyld i, at jeg har lært nogle rigtig dejlige mennesker at kende: Kristina og Kira især, men også mine tidligere gæstebloggere og en mange andre skønne og inspirerende mennesker! Bloggen har desuden været springbræt til en masse fede tegneopgaver. -Forhåbentlig venter endnu flere forude.
Jo, bloggen her har virkelig været skyld i mange fantastiske ting!

Men…

  • Jeg er træt af at se mig selv udefra
    Som blogger opøver man stille og roligt evnen til at se sig selv udefra. Har man blogget i mange år, ligger det næsten pr. automatik at man overvejer muligheder for indlæg i alt hvad man laver. Jeg er træt af at opleve mit liv og min hverdag igennem “bloggerbriller”.
  • Min mor er meget syg -og jeg kan ikke tegne om det
    Som skrevet før, så går det simpelthen for tæt på at tegne om min mors sygdom. Dog det er også gået hen og blevet pokkers svært ikke at tegne om det. Det er jo det, der fylder ultimativt mest i mit liv pt.
  • Jeg er træt af blogger-ræset.
    Jeg er træt af besøgsstatistikker, likes og sidevisninger. Jeg er træt af halsen efter og at føle at jeg skal leve op til et eller andet, selvsat, mål. Meget, meget træt!
  • Jeg føler ikke jeg kan identificere mig med mit blogger-jeg
    Dette bunder nok i høj grad i, at min mor er syg. Min hverdag er derfor ikke helt så “henkogt”, som den var engang.
    Jeg savner min henkogte hverdag -men jeg tvivler på at jeg kommer ned i den samme igen. Meget har ændret sig. Meget i mig har ændret sig.

Så bloggen lukker.
Siden bliver liggende indtil videre, men vil ikke længere blive opdateret. Om et par måneder rykker den fra Bloggers Delight netværket og over på mit eget domæne.
Om den med tiden bliver åbnet igen, ved jeg ikke. Måske. Et eller andet tegnet kommer der i hvert fald fra min hånd igen. Også noget i bogform.

Et lille vindue lader jeg dog stå åbent; for jeg har valgt at beholde bloggens Facebook-side. Hvor meget der kommer til at ske derinde, ved jeg ikke, men jeg håber sådan, at I har lyst til at blive hængende alligevel.

Til slut vil jeg sige kæmpe enormt TAK til jer læsere! I har sgu været de bedste jeg kunne ønske mig! Jeg har altid kun fået søde beskeder og kommentarer fra jer, I har bakket op og delt af jeres egne historier og erfaringer. I har i den grad været skyld i, at mit blogger-liv har været så sjovt og givende igennem de sidste mange år. Tak-tak-tak! Tik tak.
Og tak igen.

Jeg håber, at I alle sammen får en helt fantastisk sommer!
Husk nu at bruge jeres liv på at leve det. Det har jeg tænkt mig at gøre.
Vi_ses_henkogt_hverdag

Det er ikke fordi jeg har noget imod den

– Planten altså.
Det er bare fordi den står sådan et virkelig dumt sted, hvor man kun kan vande den hvis man stiller sig op på en stol.
Det er virkelig ærgerligt at den står der, for det der med at skulle have både en stol derhen og også stille sig op på den, det er altså virkelig besværligt!

Nu er det jo heller ikke fordi den aldrig får vand!
Jeg vander den da -selvfølgelig gør jeg det!
Ind i mellem, når den ser næsten helt død ud, og så tager den ned, piller det visne af den og giver den en masse vand. Så stiller jeg mig op på stolen igen, og sætter planten tilbage.
Ih, hvor ser den pæn ud, når den sådan har fået livet tilbage -den er virkelig en sejlivet og godmodig plante.

Det er virkelig ærgerligt, at den skal stå sådan et besværligt sted.
Stakkels plante

En læserhistorie

Tidligere i dag efterspurgte jeg jeres ønsker til hvad jeg skulle tegne.
Set i bagklogskabens lys, var sådan en solrig lørdag midt i påskeferien måske ikke lige tidspunktet, at sætte sådan noget i søen.
Alligevel kom I med nogle ret gode historier og bud på hvad jeg skulle tegne. Mange tak!
Jeg har valgt en ud, som jeg virkelig godt kan genkende.

 

Hjemme hos Charlotte…

– Gemmer nullermændene sig så snart de høre støvsugeren. Det er først når den er blevet sat væk, at de kommer frem igen.
De er nogle lede sataner, de nullermænd, for de største i flokken kommer selvfølgelig først frem når der kommer gæster; Så springer de frem fra deres skjul, og roder rundt på gulvet, så det ser ud som om der aldrig bliver støvsuget.
Forbandede nullermænd!
Nullermænd og gæster

En henkogt hverdag

Igår var det Hourly comic day, hvilket går ud på at man skal tegne en tegning hver time man er vågen.
Jeg var med, og jeg må sige at jeg var ret glad for at jeg kun tegnede på post-its. 17 tegninger er faktisk ret mange på en dag!
Jeg tegnede min dag som den udspillede sig – en ret typisk dag faktisk.
Jer der følger med på Instagram, kunne følge med “live” igennem dagen i går.
Herunder har jeg samlet alle timerne.
En henkogt hverdag

Jeg går mest i sort tøj

– Nogen gange er det gråt, eller sådan lidt mørkegrønt, men mest sort.
Men så kom til at tænke; hvorfor nu alt det mørke? Det er da også så kedeligt – og nu er det jo sommer og sådan.
Og så gravede jeg sådan en fin hvid silke-bluse ud af skabet. Jeg følte mig helt frisk og sommerlig, da jeg tog den på.

– Og så var det, at børnene kom hjem og jeg kom i tanke om hvorfor jeg mest går i sort tøj.
Hvid bluse er ikke hvid længe

Det bedste ved at lege med drengen

– er, at man ikke behøver at være særlig engageret.
Han vil alligevel bestemme alt i legen – ned til mindste detalje, så vi har fundet en løsning hvor jeg bare tørt repeterer de replikker han udstikker mig.
Derudover er jeg fri til at lave hvad jeg har lyst til.
drenge-legDet fungerer helt perfekt.

I dag købte jeg ind uden vogn

– Jeg følte mig ung og lidt hip.
Jeg tog en af de der kurve man kan trække efter sig, for jeg orkede ikke at slæbe mine indkøb.
Imens jeg gik gennem butikken kiggede jeg på alle de gamle folk med deres vogne.
Jeg var ikke sådan en gammel kedelig én som dem; Jeg havde en kurv.
Det føltes godt at gå gennem Netto med min kurv. Jeg følte mig som en ung og spændende kvinde, og ikke bare som en der bruger sine dage på opvask og bleskift.

Det var først da jeg havde lagt mine varer på båndet at det gik op for mig at en pakke toiletpapir, en stor pakke bind, 2 leverpostejer og en kødpølse måske alligevel ikke var det mest unge og hippe.
indkøb-uden-vogn

Jeg havde da tænkt mig at kravle ud igen

– Af pigens sovepose altså. Den hun sover i, i barnevognen.
Jeg havde glemt den i bilen i nat, så den var alt for kold for hende at komme ned i. -Og så tænkte jeg, at den hurtigste måde at få den varm på, var ved at bruge min egen kropsvarme.
Det fungerede også helt fint.
Jeg ved ikke hvorfor min kæreste virkede så anklagende, da han så mig i den.
babys-sovepose

Jeg ville have haft rødbeder på min leverpostejmad

– men glasset var tomt og det ekstra glas vi havde i skuffen, viste sig at være rødkål.
De manglende rødbeder fik mig til at overveje min lyst til en leverpostejmad. -Men da var maden allerede smurt, så løbet var ligesom kørt.
Jeg overvejede et kort øjeblik at skrabe postejen af brødet igen, men fandt det for besværligt.
ikke-flere-rødbeder
Jeg endte med at putte et par syltede agurker på min mad.
Det smagte sådan set godt nok.

Jeg kommer jo ikke så meget ud

– og når jeg gør, er det efterhånden sjældent at jeg bruger make-up. Jeg tænker at min blege hud med sorte rander under øjnene også er en form for stil.
Alligevel følte jeg, at jeg måtte peppe mig selv lidt op, nu hvor jeg skulle så mange steder hen. Jeg ville jo gerne gøre et godt indtryk.
Desværre glemte jeg alt om min ikke-vandfaste mascara, i det øjeblik jeg lukkede døren bag mig.
Det var først da jeg børstede tænder, den aften, at jeg fik kigget i et spejl.
make-up-i-regn
Jeg syntes godt at nogen kunne have sagt noget…
Men måske troede de det var min nye stil?

Paranoid er så stærkt et ord

– og jeg syntes da egentlig, at det er ganske naturligt at være en smule bekymret, når nu min lille pige er rykket på eget værelse.
Det kan da godt være, at hun hverken sidder eller kravler, og egentlig ligger mest på ryggen.
Men man kan da aldrig vide hvad hun laver om natten.
baby-bekymringer
Heldigvis kan jeg stadig ligge vågen og høre hende sove – det gælder bare om at lytte bedre efter.

Det var lidt af et dilemma

– da det gik op for mig, at jeg havde glemt at tage deodorant på, inden jeg tog blusen på.
Jeg overvejede om jeg gad at tage blusen af igen, eller om jeg skulle forsøge påfører deodoranten under blusen, med fare for at fedte blusen til.
deo-dilemma
Til sidst valgte jeg helt at droppe deodoranten i dag. Jeg skal alligevel ingenting.

Jeg overvejede at løbe en tur d. 30/12

-men så virkede det så trist, at løbe årets første tur dagen før nytårsaften.
Så jeg valgte at vente.
Jeg kunne selvfølgelig løbe en tur nu, men så vil jeg jo virke som en af alle ‘nytårsfortsæts-løberne’ … Så jeg er nok nødt til at vente.
overvejer-løbeturDet er bare surt, når jeg nu ellers er så top-motiveret.