– og jeg havde allerede genopvarmet den 2 gange.
Jeg overvejede, at varme den en 3 gang i mikrobølgeovnen, eller måske lave mig en frisk kop.
Jeg endte med at drikke den kold – alt andet virkede som spild af energi.
Jeg ville have købt nogle lommetørklæder
– men det havde jeg glemt.
Jeg havde dog, på vej ud af døren, kastet noget toiletpapir ned i tasken.
Det var bare ligesom om, at det rigtige tidspunkt til at trække krøllet toiletpapir frem og pudse næse, ikke kom.
Jeg prøvede da med lidt forsigtige snøft, men jeg kunne heller ikke lide at lave det helt store indtræk af snot -der i den fine bank.
Til sidst gik det galt.
Jeg valgte at tørre snotten af i ærmet.
Alligevel virkede den pæne bankdame, ikke særlig glad for at give hånd da vi tog afsked.
Det var fordi jeg ikke hørte ordentlig efter
– at jeg ikke hørte pizzamandens ‘Et øjeblik’.
Jeg havde jo øvet mig i enetalen: ‘God aften. Kan jeg bestille noget mad til afhentning … En nr. 54, en nr. 11 og en nr. 76 med salatmayonnaise, tak.’
Da jeg havde fyret min sætning af 2 gange, stadig uden nogen form form for respons, gik jeg ud fra, at der var noget galt med telefonen.
Jeg fortryder, at jeg brød ud i sang.
Forkølelse og søvnløse nætter er en dårlig kombi
Jo, han måtte spørge en tredje gang, men lige der virkede det altså som en meget stor beslutning.
Skal jeg være ærlig, så kunne jeg ikke lide bamsen
-dengang drengen valgte den til sin ynglings.
I lang tid ærgede den mig og jeg håbede, at han med tiden ville kaste sin kærlighed på en sødere en.
Men så gik tiden, og jeg begyndte at holde af den grimme bamse. Den blev en del af familien.
Desværre har drengen nu afskrevet den som hans ynglings -og bruger den mest til at teste fælder på.
I nat sover den hos mig.
Jeg ville have haft min grå nederdel på
-men den var desværre snavset.
Jeg overvejede at tage den på alligevel, men endte med at hoppe i mine gamle bukser.
Det er også okay. Jeg skal ingenting i dag.
Min kæreste virker ellers meget sød
-men jeg har alligevel en fornemmelse af, at han også nyder min forkølelse lidt.
Jeg ved ikke hvorfor.
Jeg ville gerne have haft kanel på min havregrød
-men bøtten var tom.
Jeg vidste, at vi havde en ekstra i skabet med krydderier, men jeg orkede simpelthen ikke at rode det igennem.
Jeg spiste den bare med sukker på. Det smagte også udmærket.
Jeg tog egentlig i Netto
-fordi de havde tilbud på den lækre lille ost, jeg holder af.
Da jeg kom hen til kølemontren, var der immervæk intet tilbud.
Måske var det i sidste uge? Eller måske i Rema? Jeg ved det ikke.
Jeg valgte at købe osten alligevel. Jeg ville bare have den.
Jeg er glad for min beslutning.
Jeg vidste der var telefonsvarer på
-da jeg ringede.
Jeg vidste også hvad jeg skulle sige: ‘Goddag det er Sidsel, vi har en aftale i morgen kl. 10. Jeg må desværre melde afbud. Farvel.’
Kort, enkelt, præcist.
Jeg havde oven i købet øvet mig.
Jeg har lavet min egen vuggevise
Børnene elsker den.
Det var faktisk mig, der havde givet hende tøj på
-de virkede bare alle sammen så sikre og overbevisende, at jeg kørte med på den.
Efterfølgende spurgte jeg, hvad de syntes var det værste, far havde gjort.
Jeg mener, han må jo lære af sin fejl.
Ind i mellem ville jeg ønske, at min kæreste var vinduespudser
-eller skuespiller -eller butiksansvarlig.
Jeg forestiller mig så, at jeg ville have lettere ved at forstå hvad det er han siger, når han der sent om aftenen -når jeg allerede sover lidt inden i, gerne vil fortælle om sin dag.
Heldigvis gør det ham ikke så meget, om jeg hører rigtig efter.
Det er i hvert fald hvad jeg fortæller mig selv.
Jeg følte mig lidt snu
-da jeg fandt på at tømme støvsugerposen i stedet for at skifte den.
Jeg har sparet penge i dag.
Ærlig talt så viste jeg det ikke
– det med at man kan sætte autostolen på barnesædet i indkøbsvognen.
Men da den venlige ekspedient fortalte det, var jeg allerede så ond i sulet over at forsøge at passe stolen ned i vognen, at jeg også hadede hende lidt.
Alligevel burde jeg nok bare have sagt ‘tak’.
Det gjorde jeg ikke.
Da jeg skulle vaske tøj i dag
-gik det op for mig, at vi var løbet tør for vaskepulver til hvid vask.
Jeg endte med, at vaske det hvide tøj i det almindelige vaskepulver.
Det fungerede sådan set udmærket.
Det var nok fordi hun havde blåt tøj på
-at damen kaldte pigen ‘ham’.
Jeg tænkte da på at rette hende -men så fik jeg det ikke gjort.
Til sidst føltes det så dumt, at begynde at forklare, så jeg kaldte hende også for ‘ham’ et par gange. Bare så det ikke virkede dumt.
Det havde fungeret fint, om ikke min kæreste var kommet.
Jeg valgte at svare vredt ‘nej’ og gå.
Jeg orkede virkelig ikke at forklare.
Ind i mellem kan jeg godt undre mig over…
-hvorfor vi syntes, at vi havde brug for 3 soveværelser.
Jeg syntes egentlig mere, at vi har brug for en større seng.
Hvor er det skønt
-når man ind i mellem løber på andre mennesker, der går op i de små ting her i livet.
De vigtige ting.
Ofte er det andre mødre på barsel – men det tror jeg nu bare er en tilfældighed.
Det virkelig ikke ham jeg sagde 'åh nej' til
– Det var til noget drengen sagde.
Desværre fik et ‘Hej’ mig til at kigge op, netop som jeg sagde ‘Åh nej’.
Det var derfor jeg svarede på det venlige ‘Hej’, fra faren i drengens børnehave, med et ‘Åh nej’.
Jeg burde nok have forklaret mig, men jeg var træt og lidt stresset, så jeg valgte at se overrasket ud og gå.