– Selvom det er længe siden, vi sådan har fået sådan en rigtig lækker bøf, overraskede det mig lidt at min kæreste blev SÅ begejstret.
Han snakkede meget om hvor lækker den bøf var… Det var virkelig skønt sådan at blive rost for sin madlavning.
Han må virkelig have synes godt om den bøf, for han tilbød at jeg kunne få lidt arbejde fra hånden, imens han passede børnene om aftenen.
…
Jeg tror jeg vil lave bøf lidt oftere.
Vi planlægger romantisk tur til Oslo
Bare os to, ingen børn. Rigtig kærestetid.
… Heldigvis har vi den samme opfattelse af romantik, her 11 år og 2 børn efter vi mødtes.
Glædelig kampdag!
– I går.
Kvindernes internationale kampdag var en dag jeg gik meget op i før i tiden. Jeg gik til div. demonstrationer og den slags. I rødt tøj, naturligvis.
Jeg mener stadig at der er en stor kamp at kæmpe, for kvinder rundt om i verden. Derfor blev jeg også sådan lidt trist inden i, da det gik op for mig at jeg faktisk havde glemt alt om dagen i går.
…
Men heldigvis viste det sig at jeg, helt uden at vide det, havde kæmpet for kvindernes ret, på min egen måde, hele dagen.
Jeg håber at andre har kæmpet lidt hårdere end jeg…
Endnu en e-bog
– Denne gang en med nye tegninger og, for langt de fleste, en ny historie.
Bogen er en lettere kringlet kærlighedshistorie, naturligvis en tegnet en, om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden… Og ja, så handler den altså også en hel del om kaffe.
I kan læse et uddrag og købe e-bogen lige her. (Eller her, hvis I hellere vil handle på gammeldags vis) Den koster 10 kr.
Jeg vil meget gerne høre hvad I synes om den – så hold jer endelig ikke tilbage med feed back.
– Og I skal bestemt heller ikke holde jer tilbage med at dele bogen, hvis I synes den er en deling værd!
Ps. Tak til søde Rikke, der har læst den igennem for div. fejl og sprog nonsens.
Jeg har meldt mig ind i et fitnesscenter
– Jeg har nu været medlem i over 2 uger, og jeg må sige at det allerede har gjort meget for mit selvbillede.
Jeg er begyndt at tænke om mig selv, at jeg er sådan en der bygger min krop op. Jeg former den til perfektion, med den rette mængde træning.
Det ikke noget jeg som sådan går og snakker om, det er bare den jeg er nu – en ret sporty type.
Jeg planlægger meget snart at tage op i fitnesscenteret, og sådan se stedet rigtigt.
Jeg har bare haft så utrolig travlt.
Der var noget der lugtede
– Det var åbenbart mig.
Flere dages sygdom, børnesnask og makrelmader går åbenbart ikke godt i spænd med manglende bad.
…
Ja, ja – man skal jo lære så længe man lever.
Gratis e-bog til jer
– Fordi I er så skide søde, skal I have en gratis e-bog.
Godt nok har I haft mulighed for at læse det hele herinde, men nu har jeg samlet nogle af de bedste (i følge mig) blogindlæg fra Henkogt Hverdag her: Gratis e-bog
Denne e-bog er i farve, der kommer også en med alle de bedste sort/hvid tegneserier på et tidspunkt.
– Nå ja, og så kommer der også meget snart endnu en e-bog (som dog kommer til at koste lidt) med en helt ny (for jer) historie om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden.
E-bøger er det nye sort, kan I nok forstå!
Det hele er lidt noget lort!
– Jeg er ellers et optimistisk menneske.
Faktisk er jeg, hvad mange nok ville kalde en lidt naiv eller lalleglad type. Men lige nu er jeg ikke optimistisk. Lige nu synes jeg det hele er ret meget noget lort.
Sammenfald af syge børn og voksne, manglende respons fra div. samarbejdspartnere (som så nok ikke var det alligevel) og hele den her fucked up “job”situation jeg befinder mig i, har sendt mig i knæ. Jeg er træt!
Jeg skal nok rejse mig igen, men hvis bloggen er lidt stille eller ikke særlig sjov lige for tiden, så ved I hvorfor.
Jeg håber at I bliver hængende alligevel.
…
Heldigvis har jeg en sød kæreste, som ved præcis hvad han skal sige i sådanne situationer.
…Heldigvis har jeg stadig lidt humor…
I dag ville pigen KUN have sin far
– Til at starte med var jeg vældig trist og ked af, at blive fravalgt af min syge datter.
Min kærestes hoveren og snak om at hun jo var ‘fars pige’ gjorde faktisk kun ondt værre…
… Indtil jeg kom i tanke om, hvordan det egentlig er at have et sygt barn klistrende til en, en hel dag.
Så var det som om mit humør blev sådan helt godt igen.
Jeg tror desværre også, at min kæreste er nødt til at sove med hende i nat.
Hun vil jo kun have ham.
Jeg havde bagt en sund kage
– Det gode var, at jeg fik hele kagen for mig selv!
… Jeg er i hvertfald næsten sikker på, at det var en god ting…
Glædelig Valentinsdag
– Jeg har lavet lidt kort til jer, med sande kærlighedserklæringer.
Giv gerne til den du holder af.
I kan i øvrigt også se nogle rigtig fine Valentinskort over hos Den Lille Sorte.
Tilbageblik – til tiden inden børn
Da jeg den anden dag ryddede lidt op på min computer, fandt jeg denne lille historie fra dengang jeg og min kæreste boede i et sommerhus.
Den er gammel og sjusket, men jeg synes egentlig den er ret fin – så her har I den.
Den er gammel og sjusket, men jeg synes egentlig den er ret fin – så her har I den.
Det var en varm sommer det år vi boede i sommerhuset. Lige en sommer at bo et par stenkast fra vandet.
Især hvis man som jeg havde ferie. Jeg var studerende og havde lang sommerferie og intet arbejde.
Kim derimod arbejdede som postbud. Han stod op kl. lidt i 5 hver morgen for at nå bussen der fragtede ham de 20 km. til postkontoret. Heldigvis var han god til ikke at vække mig.
Især hvis man som jeg havde ferie. Jeg var studerende og havde lang sommerferie og intet arbejde.
Kim derimod arbejdede som postbud. Han stod op kl. lidt i 5 hver morgen for at nå bussen der fragtede ham de 20 km. til postkontoret. Heldigvis var han god til ikke at vække mig.
Kim nød de stille morgener.
Det var dejligt med den raske gåtur op til bussen. Ofte måtte han løbe fordi han havde sovet over sig, men Kim synes at løbeturen var en god måde at få varmen på, for vinden var kold på hans bare ben. Kim synes at det var en dejlig dag at skulle op og igang.
Det var dejligt med den raske gåtur op til bussen. Ofte måtte han løbe fordi han havde sovet over sig, men Kim synes at løbeturen var en god måde at få varmen på, for vinden var kold på hans bare ben. Kim synes at det var en dejlig dag at skulle op og igang.
Jeg derimod havde haft en irriterende morgen! Jeg var blevet vækket da Kim lukkede døren og det tog mig tæt på 10 minutter at falde i søvn igen.
Kim holdt meget af det tidlige arbejde på det kølige postkontor. Selvom der var mange breve og pakker tog Kim det med et smil. Han synes at det var skønt at bestille noget der gav hans liv mening.
Jeg, på den anden side, havde det svært. Jeg kunne næsten ikke sove, fordi der var så varmt i værelset. Jeg måtte op og åbne et vindue, lettere irriteret faldt jeg i søvn igen.
Når posten var sorteret skulle den bringes ud. Kim holdt af de mange møder med rare folk. Deres gode humør var utrolig smittende, synes Kim.
Når posten var sorteret skulle den bringes ud. Kim holdt af de mange møder med rare folk. Deres gode humør var utrolig smittende, synes Kim.Jeg derimod havde det alt for varmt! Hvor meget jeg end prøvede at sove videre måtte jeg stå op kl. 11.20. Mere ærgelig blev jeg kun da jeg indså, at vi var vi løbet tør for min ynglings marmelade – så jeg måtte spise ost på mine morgenboller.
Kim følte sig fri i sin postbil. Hvad gjorde det at klimaanlæget var i stykker, og tidsplanen ikke holdt, når bare solen skinnede og dagen var skøn?
Kim elskede at opleve nye dele af den danske natur, så det gjorde ham intet at køre lidt forkert ind i mellem.
Kim følte sig fri i sin postbil. Hvad gjorde det at klimaanlæget var i stykker, og tidsplanen ikke holdt, når bare solen skinnede og dagen var skøn?Kim elskede at opleve nye dele af den danske natur, så det gjorde ham intet at køre lidt forkert ind i mellem.
Jeg var taget til stranden. Desværre gad jeg ikke at gå så langt pga. varmen, så jeg måtte nøjes med at ligge et sted med lidt tang i vandkanten. Det var irriterende at få tang på benene når man skulle ud og svømme.
Da Kim hen på eftermiddagen fik fri, var der heldigvis 40 minutter til hans bus gik. Det glædede Kim, for så havde han tid til at købe ind.
Da Kim hen på eftermiddagen fik fri, var der heldigvis 40 minutter til hans bus gik. Det glædede Kim, for så havde han tid til at købe ind.Det var heldigt at Kim havde skyndt sig hen i butikken, når nu kassedrengen var startet samme dag. ‘Men pyt’, tænkte Kim med et smil ‘-ellers så går der jo en ny bus om en time.’
Derhjemme gik det skidt! Der var alt for rodet indenfor, så jeg var blevet nødt til at lægge mig ud i haven. Det var virkelig irriterende, at fuglende pippede så højt. De gjorde det svært at
slappe ordentligt af.
Selvom Kim måtte løbe med indkøbsposen, nåede han bussen hjem.
I bussen hjem var der en god stemning. Bussen var fyldt op af de mange mennesker der skulle til stranden. Selvom det var meget varmt og der ingen siddepladser var, holdt Kim af at lytte til de højtsnakkende menneskers små historier. Heldigvis skulle de jo med hele vejen.
I sommerhuset var jeg faldet i søvn med min hånd under hovedet, hvilket havde resulteret i en øm nakke. Virkelig irriterende.
Jeg regnede dog med at Kim nok ville massere mig når han kom hjem.
Da Kim endelig kom hjem, virkede han så underlig sur og træt. Jeg forstod det ikke.
– Jeg mener det var jo min dag, der havde været lidt af en prøvelse. 
Jeg har ryddet op på min computers skrivebord
– Det gik overraskende let!
Vi skulle rigtig hygge os
– Med en god film og alting.
Min kæreste havde fået lov til at vælge, men jeg må indrømme at filmen ikke bare var kedelig, men også ret forvirrende.
Jeg prøvede at få min kæreste til at hjælpe mig, men han blev ved at sige ting som: ?Se nu bare filmen?, eller ?Ti nu stille?. Hvilket jo ikke hjalp mig særlig meget.
Alligevel så min kæreste nu sød ud, som han sad der dybt optaget af den kedelige film.
Det var virkelig sødt! Naturligvis skulle min han vide, at jeg tænkte så godt om ham; han ville sikkert blive rigtig glad!
Men min kæreste blev ikke glad.
Han blev nærmest sådan lidt sur. Han sagde heller ikke noget sødt tilbage – sad bare og stirrede ind i fjernsynet…
Betød jeg ingenting for ham?!
Længe sad jeg der på gulvet, foran fjernsynet, og tænkte.
Til sidst træf jeg en beslutning: Godt nok var min kæreste meget kold, men jeg ikke villle lade det ødelægge vores hyggelige aften sammen.
– Jeg måtte vise mig som den stærke og prøve at glemme min kærestes svigt.
Heldigvis var min kæreste heller ikke sur. Han sagde i hvert fald ikke noget. Så vi var nok enige om at lade hele diskussionen ligge.
Faktisk blev det igen rigtig hyggeligt. Vi fjollede sådan rundt, at vi helt glemte at vi egentlig var igang med at se film.
Lige pludselig rejste min kæreste sig og gik.
Det var meget mærkeligt, for filmen var slet ikke færdig.
Jeg sad længe og ventede på at han kom tilbage, men til sidst satte jeg Dirty Dancing på i stedet for.
Det var faktisk helt rart, at kunne sidde og se sin ynglingsfilm i fred og ro.
…
Det burde alle tillade sig selv ind i mellem.
Det var ikke fordi jeg ville blande mig
– Det så bare virkelig sjovt ud, damens spil.
Egentlig ville jeg bare lige kigge lidt og så vende mig væk og passe mig selv, som jeg godt ved man skal, når man er ude blandt andre mennesker.
– Men det var sådan et spændene spil, damens, sådan et hvor man skulle finde 3 ens frugter på stribe.
Jeg sad der og prøvede at finde ud af hvad, damens næste træk ville blive; mon hun ville tage de gule bananer? Eller æblerne?
Hun burde virkelig tage de blå vindruer – der ville hun jo kunne få 5 på én gang.
Ej, men damen var altså også virkelig dårlig til det!
…
Jeg ville jo bare hjælpe hende lidt.
Undskyld søde dame.
Du havde ikke behøvet at skifte plads, vi kunne sikkert sagtens havde nået til bane 37, sammen.
Forbandede Ramasjang!
– Med deres pokkers ørehængende sange!
Men efter sådan en hel nat med Kristian, føler jeg faktisk at mit mommy-crush er ovre.
Når de store drenge kalder, så kommer man da
– Gør man ikke?
Det er i hvert fald hvad jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, de sidste par dage.
Jeg er nemlig blevet inviteret til at være med, som Premium blogger hos Bloggers Delight. Det oven i købet i netværk med seje damer som hende her og hende her.
Selvom jeg ikke er meget for reklamerne, så virkede de søde hos Bloggers Delight. Det virkede som om de ville mig og min blog det bedste. Reklamerne kunne jeg sikkert leve med.
– Det kunne også være skønt at tjene lidt penge på bloggen.
– Det kunne være så fedt at få et større netværk og en hel masse nye læsere.
– En hel masse store bloggere ville sikkert linke til mig.
– Bloggen ville helt sikkert vokse – det ville give flere jobs.
Det er en vildt fed mulighed!
Jamen for fanden mave! Så vær dog enig!
Men min mave er ikke enig, heller ikke selvom jeg bestikker den med chokolade og kiks af den gode slags.
Min mave siger nej.
Jeg stoler på min mave. Derfor har jeg nu skrevet til de store drenge, som mest er piger, at jeg ikke vil være med i hulen. Ikke nu i hvert fald.
Så jeg fortsætter solo, også selvom det sikkert betyder færre læsere, mindre netværk -og jobs, samt en fortsat jagt efter annoncører. (Jeg er altså ikke særlig dyr)
Jeg fortsætter solo fordi Henkogt Hverdag er MIN.
Det her er min hule; jeg har helt selv bygget den- og jeg vil selv være den der bygger den større.
Jeg har fået ny cykelhjelm
– Og det er altså lidt en balancegang, når man egentlig gerne vil vise sin nye cykelhjelm frem – men heller ikke vil ende som hende her.
Jeg tror dog jeg har fundet fidusen; det gælder bare om at stå med, eller i nærheden af en cykel (ens egen eller en andens) så er der ingen der syntes man er sær med cyklehjelm!
For det meste er bloggen lidt upersonlig
– Forstået på den måde at jeg værner om mit privatliv.
Jeg tegner meget om mit liv, men sjældent om det der er helt tæt på.
Ind i mellem sker der dog ting, der gør at jeg må tage hånden fra munden og lave et lidt dybere og mere skrifttungt indlæg. Ting, som at miste det job jeg lige havde fået.
At græde snot over et lille deltidsjob, på sølle 7 timer om ugen virker måske absurd.
Men det er det fandme ikke. Nu skal I høre hvorfor.
Jeg har været på dagpenge længe!
Folk der ikke kender til dagpengesystemet mener tit, at det må være fedt bare at gå der og klø sig lidt i røven. De mener tit at vi egentlig bare burde få et job, og komme igang med at bestille noget. Og jo, det er da også fedt at kunne klø sig i røven, uden at tænke på om chefen kigger.
Folk der kender til dagpengesystemet, ved at det også ensomt, sløvende, stressende og gråt. Men det er ikke det værste.
Det værste er drømmene. Drømmene der brister. I starten er drømmene skønne. Man ser alle disse fantastiske jobs. Jobs man, med sin ansøgning, kan drømmer sig helt væk i. Man tænker på alle de ting man skal lave, de mennesker man skal møde – når man får jobbet. Det bliver fedt!
Altså indtil man modtager e-mailen om, at de desværre har valgt til anden side.
Nogle gange er man heldig at komme til samtale. I de tilfælde kan drømmen rigtig vokse sig stor.
Det er fedt!
Altså lige ind til man modtager opringningen om, at de har valgt til anden side.
Når man har skrevet de første 100 ansøgninger, kan det godt føles ret meget mindre fedt at være på dagpenge.
Man begynder at tænke, at der må være noget galt med en, siden man ikke kan få et job. Man begynder at tænke at man sgu da nok ikke er dygtig nok så. Eller rar nok.
Heldigvis er jeg en optimistisk person. Naiv vil nogen sige. Lalleglad vil andre. For selv mens luftkastellerne med drømmejob raslede ned omkring mig, har jeg formået at holde gejsten oppe; ‘Det kommer’ tænkte jeg. Bloggen har været en kæmpe hjælp, uden den at ‘tage mig til’ var jeg helt sikkert gået ned med flaget!
Efter at have søgt ca. 800 jobs, fik jeg et. Godt nok var det kun som tilkaldevikar på en skole. Men det var fedt alligevel; jeg var også næsten helt sikker på at det efter et par måneder ville blive til mere. Jeg var helt sikker på, at jeg snart ville lande en masse tegnejobs, skolen ville ansætte mig fast og livet ville smile (naiv jojo).
Nu kunne det kun gå godt.
Det gjorde det også. Jeg elsker at arbejde på skolen -også selvom de penge jeg tjener der, bliver modregnet mine dagpenge.
Men det blev ikke fast, og de mange tegneopgaver udeblev.
‘Det kommer’ tænkte jeg og søgte på alverdens skoler. Jeg skal for pokker bare have 20 timer om ugen, for at det løber rundt. ‘Det kommer’
Men det kom ikke.
Efter 200 nye ansøgninger- og bristede drømme. Begyndte jeg at tvivle. Tankerne om ikke at være god nok, til trods for at eksamensbeviset sagde noget andet, blev massive. ‘Tegne kan jeg sgu ikke engang’ sagde jeg til mig selv- ‘og min mave er også mega fed!’
Men så skete det; miraklet. Et job. Et drømmejob. Det job jeg har gået og sagt ‘Det kommer’ om.
Godt nok kun 7 timer, men mere efter 3 mdr. lovede den rare mand. Samtalen gik godt. Den første dag gik godt, ansættelseskontrakten kom med hjem til gennemlæsning. Klippekortet til toget blev købt, håret blev redt.
Jeg var klar.
Jeg var mere end klar! Det var som om den lange søgen og indetrængte ‘jeg duer ikke til noget’ lettede. Jeg kunne se det hele ovenfra, se hvilken sump jeg faktisk havde befundet mig i. Jeg var fri.
Men så tikkede der en SMS ind: ‘Beklager, vi kan ikke bruge dig alligevel.’
BANG!
Drømmene sprang, ballonen der havde hejst mig op ad sumpen og ladet mig se det hele ovenfra, blev punkteret. jeg faldt så langt ned i dagpengesumpen, at jeg fandme nærmest druknede.
Nu skal jeg hive mig selv op igen. Glemme mit klarsyn fra da jeg endelig var fri, og lulle mig selv tilbage i tankerne om at ‘Det kommer’.
Nu skal jeg skrive 800 nye ansøgninger og opøve nye drømme. Nu skal jeg begynde forfra. Igen.
Om de efter de 4 timer, mente at kunne vurderer, at jeg simpelthen ikke var god nok. Om de syntes jeg lugtede. Om chefens fætter måske søgte job- eller om der alligevel ikke var råd til at ansætte mig, ved jeg ikke.
Jeg ved bare at jeg er nede. Nede i dagpengesumpen igen. Lort.
