Jeg har fået job!

– Endelig!
Efter næsten 2 år på dagpenge (faktisk næsten 3 – hvis man tæller min barsel med) har jeg endelig fået et rigtigt job, som hverken indeholder ordet ‘virksomhedspraktik’ eller ‘løntilskud’.
Sådan et fast et, som jeg gerne må beholde – også til næste år.

Sådan set har de sidste 3 år været ret udbyttesrige og ikke helt dårlige; Jeg har ‘lavet’ et barn og ‘bygget’ en blog. Jeg har nydt tiden med børnene, og nydt at arbejde med alle tegneopgaverne og som lærervikar på efterskolen.

Men hold nu op, hvor har min vej mod et fast arbejde også været lang!
Jeg har været til jobsamtaler og flere jobsamtaler… Faktisk lykkedes det mig også at få et job – om end for en meget kort periode!
Mange gange har jeg forsøgt, at blive sådan rigtig selvstændig (Bahne viste sig i øvrigt, bare at være meget langsomme i optrækket. Jeg har netop afleveret mit første afsnit Bahnepigen til dem) og flirtet med tanken om at leve lidt mere af bloggen
Det gik heller ikke helt godt, måske pga. mine dårlige håndtryk, jeg ved det ikke?
Til sidst blev hele den her jobsøgning ret absurd, for der var fandme altid et eller andet galt!
Gang på gang blev jeg skuffet – og til sidst kunne jeg ikke gøre andet end at melde mig af dagpengene – eller skyde mig. Jeg valgte det første.

Men så skete der noget!  Efter 2 år, ca. 10.000 ansøgninger og en pokkers masse jobsamtaler- og afslag, fik jeg et job! Et rigtigt job. Et ægte job.

– At tænke sig, at det bare var dét der skulle til…

Til august starter jeg i en 30 timers stilling (jo, jo der skal jo også være tid til bloggen, ikke) som lærer i billedkunst, dansk og lidt N/T.
Det bliver SÅ fantastisk, at jeg ærlig talt kan næsten ikke vente.
Nu med job

Share

Jeg skal sige mit job op

– Eller altså, det må jeg jo naturligvis helt selv bestemme, som den rare dame i a-kassen sagde.
Men gør jeg det ikke, bliver dagpengekassen lukket, for mine 30 ugers supplerende dagpenge er opbrugt.
‘Så et egentligt valg, er det jo ikke…’ – prøvede jeg at pippe.
Men jo, det mente hun nu nok det var.
Heldigvis for mig, skal jeg ikke bare gå og klø mig i nasserøven eller se tv og sove længe som vi dagpengemodtagere jo ellers ynder at bruge vores tid på.
Nej heldigvis venter der mig et andet job!
En virksomhedspraktik. – Men det er også et rigtigt job, selvom du stadig et tilknyttet systemet, og ikke får løn. Mente den gode jobkonsulent.
‘Så et egentligt job er det jo ikke..’, prøvede jeg at indvende.
Men jo, det mente hun nu nok at det var.
‘Jobsamtalen’ med virksomhedspraktikken gik da også helt godt. De kunne snildt bruge den ekstra arbejdskraft, også selvom der bestemt ikke var noget ‘rigtigt’ job at hente efter de 4 uger.

‘Tillykke’ sagde den imødekommende dame fra huset med jobkonsulenter.
‘Men hvad?’ spurgte jeg.
‘Ja, med at du har landet en virksomhedspraktik! Godt gået’ Sagde den entusiastiske jobkonsulent.
‘Men jeg skal jo sige mit job på efterskolen op, for at være 4 uger på en anden efterskole, hvor de udtrykkelig har gjort klart, at der intet job er at hente.’ Sagde jeg.
– ‘Så tillykke, er måske ikke helt på sin plads..?’
Men jo, det mente den dygtige jobkonsulent nu nok det var.

Jeg er glad for mit job på efterskolen. Glad for at være en del af arbejdsmarkedet. Glad for at kunne bruges til noget. Glad for ikke kun at være dagpengemodtager.
Så jeg regnede. Hvor lidt kunne jeg leve for? Meget lidt faktisk – jeg er jo vant til det; Jeg er på dagpenge.
8 timer blev resultatet.
8 faste timer, ud over de 4 jeg allerede har om ugen og så tilkaldevikartimerne ved siden af. Det burde efterskolen da kunne finde.
Bare 8 timer.
‘Desværre er du for dyr’ Sagde min ærlige teamleder. ‘For du er jo desværre uddannet.’


Skyder mig selv
Nej, jeg skød ikke mig selv. Jeg meldte mig ud af dagpengesystemet.
Kun en måned, for det er alt jeg har råd til.
Og bliver det lige den bedste måned ever, fri fra åndsvage paragraffer, overentusiastiske jobkonsulenter og konstant dårlig samvittighed?
Åh, jo det mener jeg nu nok det gør!

 

Share

Jeg har søgt mit drømmejob!

For nogle uger siden tegnede jeg dette indlæg.
Jeg har efterfølgende fået så utrolig meget positiv respons, at jeg blev helt rundtosset.
Tak skal I have. TAK!

Jeg vidste godt, at vi er mange i denne situation, men det overraskede mig alligevel en del, at så mange af jer kunne nikke genkendende til min historie. 
Jeres søde respons, har givet mig mod på at dele lidt mere. Her lidt om de følelser jeg gennemgår, når jeg søger de her drømmejob der bliver ved at dukke op.
Kald mig bare naiv eller godtroende (det ville ikke være første gang) – Jeg vælger at kalde mig optimistisk. 

Naturligvis ved jeg godt, at chancen for at netop jeg lander et af de her drømmejobs, er ret lille.
Men håbet og drømmene er der hver gang. Hver eneste opslidende gang. 

Lige nu, i skrivende stund, er det absolut sidste dag det nyeste drømmejob kan kalde mig til samtale – for den finder sted i morgen.
Jeg har min telefon ved siden af mig, skruget op på max.

 

Håbet lever.
__________________________
Jeg har altså søgt mit drømmejob!
– Det gør jeg sådan ca. hver fjortende dag.
Jeg søger også andre job, naturligvis. To opslåede stillinger om ugen som jeg skal. – Og alle de andre ved siden af. Naturligvis.

Men ca. hver fjortende dag dukker mit drømmejob op på nettet. Forskellige job selvfølgelig, med forskellige drømme hæftet på dem.
Når jeg læser sådan et jobopslag, bliver jeg helt varm inden i.
‘Jamen der er jo mig de skriver om.’ Tænker jeg.
‘Hvis JEG ikke kan få det her job, er der INGEN der kan!’ Tænker jeg.
Drømmejobbet
Jeg er ret god til at skrive, og jeg har lært om hvordan man sælger sig selv på skrift, på jobcenteret. Så ansøgningen flyder frit fra mine hænder.
Imens jeg skriver, og husker den fængende overskrift der skal sorterer mig fra de mange, tænker jeg over hvor fedt det kunne være med netop dette job.
Ansøgningen
Jeg ryster lidt på hænderne imens jeg trykker send.
Bagefter er jeg sådan helt glad og spændt inden i.
Naturligvis fortæller jeg alle jeg møder om dette drømmejob. Sammen snakker vi om, hvordan det da passer helt perfekt til mig. Uh det bliver så godt! -Det er vi enige om.
Ugerne går, og imens ansøgningsfristen rykker nærmere, planlægger jeg mit liv med mit nye job. Jeg vender et par ting med kæresten, og får styr på logistikken.
Jeg er nemlig typen, der er glad for struktur.
Venter spændt
På dagen hvor ansøgningsfristen udløber har jeg mit telefon tæt på mig.
De skal jo kunne få fat på mig, hvis de ringer.
Jeg sørger også for, lige at have en flaske vand og en blok til at noterer tiden for samtalen på, inden for rækkevide.
Måske planlægger jeg hvad jeg skal have på af tøj til jobsamtalen, og sørger for at det er rent og strøget. Jeg har det jo bedst med struktur.
Ringer snart
Som dagene går, stiger spændingen.
NU må de da snart ringe…
Måske har de fået rigtig mange ansøgninger? Måske det derfor de ikke har ringet endnu?
…Hvorfor ringer de ikke?
Ring nu
Når datoen for den forvarslede jobsamtale står for døren, kan jeg godt gå hen og blive lidt usikker.
De kan da ikke ringe nu? Kan de?
Er det for sent?
Skrev jeg nu mit nummer rigtigt? Gjorde jeg ikke?
… Hvorfor har de ikke ringet?
Ringer ikke
– Og så er det at dagen går, og en anden med større erfaring, bredere kompetencer, højere uddannelse, pænere ansigt, længere sko eller modsat køn, fik jobbet.
Fik ikke jobbet
Men heldigvis kommer der sikkert et nyt drømmejob igen om fjorten dages tid. – Og så ved jeg jo hvad jeg har i vente.
Det er rart, for jeg er nemlig meget glad for struktur.

Share

Det hele er lidt noget lort!

– Jeg er ellers et optimistisk menneske.
Faktisk er jeg, hvad mange nok ville kalde en lidt naiv eller lalleglad type. Men lige nu er jeg ikke optimistisk. Lige nu synes jeg det hele er ret meget noget lort.
Sammenfald af syge børn og voksne, manglende respons fra div. samarbejdspartnere (som så nok ikke var det alligevel) og hele den her fucked up “job”situation jeg befinder mig i, har sendt mig i knæ. Jeg er træt!
Jeg skal nok rejse mig igen, men hvis bloggen er lidt stille eller ikke særlig sjov lige for tiden, så ved I hvorfor.
Jeg håber at I bliver hængende alligevel.

Heldigvis har jeg en sød kæreste, som ved præcis hvad han skal sige i sådanne situationer.
Jeg er ikke sjov mere…Heldigvis har jeg stadig lidt humor…

Share