Det så faktisk ud til ikke at ville ske …

– den store ting jeg “vidste” ville ske i 2020. Den der gjorde ondt.
Men så skete det alligevel. Min far døde.

Han havde jordbær i haven.
Han gik og vandede dem, da han fik voldsomme smerter i brystet. Han havde ikke ville have urtehave i år – for han havde alligevel ikke regnet med at leve til at opleve den. Men så ændrede han holdning; gik i behandling. Knoglemagskræft kan ikke kureres, men der kan livsforlænges med kemoterapi. Behandlingen virkede. Den virkede godt og køkkenhaven blev alligevel sået til. Kartofler, persille, jordbær og ærter. Det skulle være klar til hans fødselsdag d. 1.7.

Han har lige været på besøg, min far. Vi har netop siddet lige dér på havestolene og spist kringle i solskin.
Han kom i sin nye bil. Min far i bil – den gamle flipper, det var et vildt syn. Han kunne ikke overskue offentlig transport med så stor hyppighed, de ofte besøg på sygehuset bød. Ikke i den her corona-tid.
Han har lige siddet dér og snakket med fornyet energi og mere glød i kinderne end jeg har oplevet længe.
Han havde købt nyt tøj; kunne jo ikke blive ved at gå rundt i det gamle og lasede. Bil og tøj. Og jordbær.

Nu er han død.
Jeg sad med ham i hånden til det sidste.
Det nye tøj blev det sidste. Han lignede en voksdukke som han lå der i sengen. Jeg kyssede ham på kinden. Farvel far.


10 meninger om “Det så faktisk ud til ikke at ville ske …”

  1. Kæreste Sidsel,
    Det gør mig så ondt at høre. Men også taknemmelig for at læse den smukke store kærlighed mellem jer, der stråler ud gennem dine ord.

    Mange tanker!

    Kærlig hilsen
    Pia

    1. Tak Pia.
      Ja, der var meget kærlighed – også meget andet, men her bagefter mest kærlighed.

  2. Åh altså hvor er det hårdt og trist at læse.
    Jeg har selv været der for få år siden med min mor.
    Hun var syg gennem mange år, med de op og nedture det medførte.
    Var der og holdt hende i hånden til det sidste.
    6 dage før min fødselsdag.
    Kyssede hende på panden og sagde i mine tanker “du har kæmpet så hårdt, så længe, for at være her for mig og familien, langt mere end mange ville kunne. Du skal ikke kæmpe mere nu, det er helt ok at du drager videre. Savnet vil blive (og er) uendeligt stort, men ingen kan forlange mere af dig end du allerede har givet ❤️ du fortjener fred.

    Jeg føler med dig. ????
    Kondolerer ????

    1. Tak Kim.
      Det gør mig ondt med din mor – men dejligt, at du som jeg, havde en god afsked. Det betyder meget.

Skriv et svar til Pia Thomsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *