– pigen altså. Det er derfor hun går og gnaver i skumbogstaverne fra legetæppet hele tiden.
…
Nogen ville måske mene, at kæresten og jeg skulle tage at blive voksne. – Men det er nok dem uden humor.
Det er i hvert fald hvad vi fortæller hinanden.
Kategori: Baby
Egentlig er jeg ikke et ondt menneske
– men jeg indrømmer gerne, at det gottede mig en del at pigen gav hendens far samme ‘Jeg-vil-ikke-sove’ show, som hun har givet mig de sidste 14 dage.
Det var jo ikke fordi jeg sov
– jeg var bare heller ikke sådan 100% vågen.
Desuden kan sådan en tur i varmen med barnevognen, altså godt være ret søvndyssende.
– Og jeg mener; jeg kender jo vejen efterhånden – så hvorfor ikke tage sig et lille hvil?
Det var altså virkelig ikke for at være u-høflig søde Emil-K’s mor.
Pigen er alene i vuggestue for første gang.
– Hun har naturligvis været der før, men i dag er første gang hun skal være der alene, i mere end en time eller to.
Heldigvis har jeg meget at lave, ting der har hobet sig op imens barsel månederne er fløjet.
Her trænger også til at blive gjort rent. – Og der skal købes ind.
Jeg skal også have luget ukrudt og så skal jeg tegne; en masse.
Jeg skal plukke øjenbryn, og give mig god tid til det. Og læse i en bog. Og jeg skal tage et langt varmt bad, uden afbrydelser.
…
Eller jeg kan bare sidde her, og stirre ud i luften.
Ind i mellem kan jeg kigge på uret på min telefon, eller igen tjekke om vuggestuen har ringet, uden at jeg har hørt det.
Ja, det virker allerede som den rigtige måde at bruge dagen på.
Jeg forstår virkelig ikke hvordan
– pigen altid kan vågne lige når jeg lægger hånden på dørhåndtaget.
Jeg mener, det er jo ikke fordi jeg ikke troligt står og rokker hende i søvn i barnevognen.
Det er heller ikke fordi jeg går, inden jeg er sikker på hun sover; eller fordi jeg larmer når jeg langsomt sniger mig væk fra vognen. Faktisk er jeg ganske stille.
…
Måske har hun en slags indbygget sensor?
Måske går den i arv? – For jeg kan huske at drengen også havde den…
Jeg håber ikke at han altid aflevere på det tidspunkt
– faren altså. Ham jeg mødte i vuggestuen.
Egentlig virkede han da flink nok og det kunne sikkert også have været ganske hyggeligt at sludre lidt, der i gadaroben.
… Hvis vi altså havde set hinanden, inden vi begge overgav os til babysprog.
Desværre vil faren nu for altid være ham der siger ‘pusser-musser-måmse’. – Og jeg vil jo nok være hende moren, der vil hapse min datters klamme bussemænd.
Nogen gange skal man kalde en lort for en lort
– Jo jo, jeg ved da godt at ‘skide’ eller ‘lave lort’ måske ikke er de pæneste udtryk; men det kan altså let gå hen og blive en smule forvirrende, når vuggestuen insisterer på at kalde al numseaktivitet for ‘prut’.
Der var engang det var sådan helt hyggeligt
– at skifte en lorteble.
Så kunne man stå og snakke og fjolle lidt, imens man i ro og mag skiftede bleen.
Det var da egentlig meget hyggeligt med sådan en glad unge, der lå der på rygge og grinede op til en.
…
Det er bare ligesom om, at følelsen af hyggen er blevet erstattet af en anden følelse, her efter at pigen er blevet mere mobil og gerne vil pille ved alting.
Jeg ved ikke helt hvad det er, men lad os kalde det en ‘frygt-for-at-få-lort-ud-over-alting-følelse’, i mangel på bedre ord.
På mandag starter vi i vuggestue
– Pigen og jeg altså.
Planen var godt nok at hun skulle starte selv, efter indkørsel og den slags, men det er hun desværre alt, alt for lille til.
Hun kan simpelthen ikke undvære sin mor jo.
Så nu har jeg ændret planen, så vi går der sammen. På den måde får hun også leget med nogle børn.
– Og jeg kan vel drikke kaffe med pædagogerne, tænker jeg, det vil de sikkert også syntes er mægtig hyggeligt.
Der lugter altid lidt af lort
– når jeg kommer hjem.
Jeg har overvejet at flytte puslebordet, så det ikke står i entreen. – Eller måske bare blive bedre til at gå ud med lorteposen.
Men så igen, nu har jeg nærmest vænnet mig til lugten og syntes egentlig, at den er blevet sådan helt hjemlig.
… Måske jeg alligevel skulle overveje at gøre et eller andet …
Hvad fanden ligner det da også
– at stable klodser op på den måde, foran døren?!
Hun sov jo for pokker. Hun sov! Endelig!
Næste gang kravler jeg ud.
Jeg synes jo den passede så godt
– Sangen altså.
Det der med ‘You and me baby’, det passede bare så godt imens jeg hoppede rundt og pejede på pigen og mig.
Godt nok kunne jeg kun huske omkvædet i ‘The Bad Touch’, men det gjorde ikke spor – jeg sang det bare igen og igen.
Vi morede os rigtig, pigen og jeg.
…
Desværre gik det på et tidspunkt op for mig, at sangen måske alligevel ikke var skrevet til mor og barn.
Her bagefter, syntes måske godt at Bloodhound Gang kunne gøre deres tekster lidt mere stuerene!
– Hvad ligner det ikke, at få hjemmegående mødre til at synge den slags?!
På en måde er det da dejligt
– når pigen kysser mig.
På mange måder er det også bare ret ulækkert. Måske især fordi hun har tendens til at savle voldsomt, og egentlig mere sutter end kysser.
Det kan faktisk godt føles lidt som et angreb, når hun kommer der med åben mund og vil savle på min kind og på min hage. Og på min mund. Og ind i min mund.
Jeg forestiller mig, at det er den samme følelse folk med hund har, når hunden gerne vil slikke dem i ansigtet.
Heldigvis slikker min pige sig ikke i røven. Hun kan ikke nå.
Jeg troede at jeg var så smart
– Da jeg lagde mig ind i stuen.
Pigen var vågnet tidligere end normalt, og når hun normalt vågner kl. 6, er ‘tidligere’ ret tidligt.
Vi får gæster i aften, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at være frisk. Bare lidt.
Så jeg tog min dyne og lagde mig ind på drengens legemadras i stuen.
‘Så må kæresten sgu tage kampen med at få hende til at sove igen’. Tænkte jeg.
‘Så kan jeg da få lidt søvn’. Tænkte jeg.
‘Jeg er så træt at jeg kan sove hvor som helst’. Tænkte jeg.
…
Men så var det, at drengens legemadras var ualmindelig ubehagelig at ligge på, og lydene var nogle andre, og lyset var for stærkt.
Jeg forsøgte at fortælle mig selv hvor vigtigt det var, at jeg fik sovet – det var bare ligesom om det ikke rigtig hjalp.
Og så lå jeg der og følte mig en anelse mindre smart, imens de andres sovelyde slog igennem fra døren ind til soveværelset.
Jeg havde da tænkt mig at kravle ud igen
– Af pigens sovepose altså. Den hun sover i, i barnevognen.
Jeg havde glemt den i bilen i nat, så den var alt for kold for hende at komme ned i. -Og så tænkte jeg, at den hurtigste måde at få den varm på, var ved at bruge min egen kropsvarme.
Det fungerede også helt fint.
Jeg ved ikke hvorfor min kæreste virkede så anklagende, da han så mig i den.
