– når jeg kommer hjem.
Jeg har overvejet at flytte puslebordet, så det ikke står i entreen. – Eller måske bare blive bedre til at gå ud med lorteposen.
Men så igen, nu har jeg nærmest vænnet mig til lugten og syntes egentlig, at den er blevet sådan helt hjemlig.
… Måske jeg alligevel skulle overveje at gøre et eller andet …
Forfatter: henkogthverdag
I dag er alt for dejlig
– til at sidde indenfor og tegne.
… Ud over denne tegning altså. Nu er det slut.
Vi ses i morgen.
God solskinssøndag derude!
Drengen var der altså også
– han var den røde ninja og gemte sig bag et træ.
Det var altså også drengens rygsæk jeg havde på. Det var derfor den var så lille og havde alle bamserne og klistremærkerne.
I havde forstået det hele, kære skovturs-familie, hvis I bare var blevet lidt længere.
Hvad var det egentlig, I havde så travlt med at nå?
Hvad fanden ligner det da også
– at stable klodser op på den måde, foran døren?!
Hun sov jo for pokker. Hun sov! Endelig!
Næste gang kravler jeg ud.
Mine underbukser var kravlet op
– Det var derfor jeg stod sådan.
Jeg troede ikke at der var nogen så jeg tænkte, at jeg lige ville rette dem.
Jeg havde jo ikke set damen.
Det var altså heller ikke fordi jeg hilste på den fremmede dame. Det var bare sådan en lyd jeg kom til at lave.
Jeg kan da godt se at det lød lidt som et ‘hej’.
…
Det var det altså ikke.
Undskyld pæne dame…
Det var en tampon der lå i toilettet
– Det var min tampon.
Jeg havde da ellers skyllet ud, men den må være hvirvlet op igen.
Næste gang dobbeltchecker jeg at den er væk, inden jeg forlader toilettet.
Det var fordi der var for lidt fyld i
– I kagen altså. Det var derfor den var trist.
Jeg havde ellers glædet mig til den kage. Den var med nougatfyld.
Det var bare ligesom om, at der var for meget kage og for lidt fyld. Alt for lidt, faktisk.
Jeg vil sige, at der sagtens have kunne være dobbelt så meget fyld, uden at det ville have skabt problemer.
Fyldet var var jo godt nok, det var kagen uden om der var trist.
Det var ellers sådan en rigtig stor og flot kage.
Jeg må indrømme at jeg overvejede mine mulighedder ganske nøje, efter at jeg have taget den første bid.
Min første tanke var at skrabe fyldet ud af den triste kage, og kun spise det.
Der var bare for lidt. Fyld altså. Det ville mest af alt, føles som at blive snydt, hvis jeg kun spiste det. – Og hvad skulle jeg så også også stille op med kagen bagefter? Dette ville kun forværre problemet.
Bagefter overvejede jeg at forsøge at bytte kagen for drengens påskeæg, men erkendte at han aldrig ville gå med til sådan et byt. Desuden kunne jeg risikere at skulle dele kagen med ham, hvis han fandt ud af at jeg havde den.
Jeg overvejede selvfølgelig at købe en anden, mindre trist kage, men kom frem til at det heller ikke ville løse mit problem, kun udsætte det.
…
Måske kunne jeg blende kagen med noget mælk, og få en slags smoothie?
Eller åbne den og putte nutella i?
– Eller fryse den og håbe på det bedste?
Disse var alle gode ideer, men jeg sad i sofaen ret langt fra køkkenet.
Til sidst spiste jeg hele kagen, så hurtigt jeg kunne – altså bare for at slippe af med problemet.
Jeg syntes egentlig godt, at min kæreste kunne have værdsat det noget mere!
Drengen har lært at rime
– Nogen er mere begejstret end andre.
Godt nok er vi begge mødre
– Men der var ikke derfor.
Det var fordi der var rødt og så skal man jo stoppe, det ved enhver.
Det kan da godt være at vovepelse ville have givet pokker i rødt lys, der klokken er 2 om natten. Men ikke os.
Rødt lys er altså ikke sat der for sjov skyld! Og så er det i øvrigt ligegyldigt om der ingen biler er.
Faktisk tror jeg ikke, at nogen af os så meget som overvejede muligheden ‘bare at gå over.’
– Der var jo rødt.
Da der blev grønt fortsatte vi den vilde bytur.
Jeg blev nødt til det
– Vi havde jo ikke andet slik i huset.
Hvem var det også der havde fået den dumme idé, at nu skulle vi alle sammen leve sundere, og ikke have slik liggende og friste?!
Altså jeg blev jo nødt til at spise af drengens weekend-morgenmad. Vi havde jo ikke andet!
Jeg tog jo bare en lille skål, og så droppede jeg mælken. Det var næsten som om jeg ikke spiste noget.
Der stod også noget med fuldkorn på pakken. Hvor slemt kunne det være?
Jeg ved ikke hvorfor de var så kedelige
– De andre folk på perronen.
Jeg prøvede flere gange at få oparbejdet en stemning omkring togturen, ved at smile og give et indforstået nik med hovedet. Men alle de andre virkede som om det var sådan lidt kedeligt og hverdagsagtigt, at skulle med toget. De virkede faktisk helt uentusiastiske.
Til sidst stilte jeg mig bare for mig selv, og nød spændingen inden toget kom.
Her bagefter kan jeg måske godt se hvad folk mener, når de siger at jeg kommer for lidt ud.
Jeg så altså ikke porno
– Jeg så Sex and the City.
Det havde du også fundet ud af, vinduespudser, hvis du ikke havde skyndt dig sådan væk.
Nogle gange har jeg brug for lidt inspiration
– Til nye tegninger altså.
Så jeg spurgte drengen, om han ikke kunne finde på noget sjovt.
‘Prut’ sagde han.
Prut er jo altid sjovt, så jeg bad ham sætte prutten i kontekst. ‘Det skal være noget der sker i virkeligheden’ sagde jeg.
Drengen tænkte længe, og kom så endelig med en virkelighedstro idé: ‘Dig der prutter imens du spiser morgenmad’ sagde han.
…
Måske er det på tide ikke at være 100% sig selv over for sine børn.
Næste gang spørger jeg en anden.
En jeg ikke spiser morgenmad med.
I dag købte jeg ind uden vogn
– Jeg følte mig ung og lidt hip.
Jeg tog en af de der kurve man kan trække efter sig, for jeg orkede ikke at slæbe mine indkøb.
Imens jeg gik gennem butikken kiggede jeg på alle de gamle folk med deres vogne.
Jeg var ikke sådan en gammel kedelig én som dem; Jeg havde en kurv.
Det føltes godt at gå gennem Netto med min kurv. Jeg følte mig som en ung og spændende kvinde, og ikke bare som en der bruger sine dage på opvask og bleskift.
…
Det var først da jeg havde lagt mine varer på båndet at det gik op for mig at en pakke toiletpapir, en stor pakke bind, 2 leverpostejer og en kødpølse måske alligevel ikke var det mest unge og hippe.
Det skulle forbydes gamle mennesker at cykle!
– De tror jo at de ejer vejen, når de kommer mimrende på deres cykler.
Almindelige færdselsregler som at se sig for, række armen ud, holde for rødt, eller bare vise lidt høflighed, syntes ikke at gælde dem.
Måske er det fordi der ikke fantes færdselsregler dengang de lærte at cykle? Måske tænker de ‘Fuck dig, jeg er gammel og gør som det passer mig’? Eller måske er de simpelthen for gamle til at orientere sig ordentligt i trafikken?
Jeg ved det ikke.
Måske er det bare mig der bliver lidt provokeret.
Jeg mener, jeg kommer med en barnevogn; JEG ejer jo vejen!
Hun plejer jo at sige 'Hav en god dag.'
– Bagerdamen altså, når jeg køber brød hos hende.
Jeg plejer at sige: ‘Hej-hej’, og så plejer hun at sige: ‘Hav en god dag’. Så plejer jeg at svare: ‘Det må du også’ eller ‘I lige måde’ eller noget i den retning.
Men i dag sagde hun det ikke. Jeg sagde ellers ‘Hej-hej’ som jeg plejer, og så ventede jeg. Men hun sagde ikke ‘Hav en god dag’.
Hun sagde slet ikke noget.
Først stod jeg lidt, for at give hende tid til at få det sagt, men bagerdamen så ikke ud som om hun havde tænkt sig at ønske mig en god dag. Faktisk så bagerdamen mest af alt ud som om, hun var gået igang med andre ting, og slet ikke ænsede mig der stod der og ventede.
Til sidst sagde jeg vredt ‘Nå, men så god dag til dig også!’ – Og smække med døren så godt det lod sig gøre.
Det var jo fordi jeg var såret.
Det var jo den sidste
– Altså den sidste lakrids i pakken.
Jeg havde glædet mig til at spise den, men havde kun lige fået den ind i munden, da jeg kom til at hoste og den røg ud.
Faktisk overvejede jeg det ikke, da jeg satte mig i vejkanten og fiskede den op og ind i munden igen.
Det var jo den sidste.
Det var først da den pæne far fra drengens børnehave pluselig stod der, at jeg overvejede om det nu havde været den rigtige beslutning, at tage lakrisen direkte fra jorden og ind i munden.
Jeg mener; Han kunne jo tro at jeg var ulækker.
Hvorfor?!
– Jeg mener hvorfor skal drengen altid prutte på mig?!
Han kunne da også gå ud i haven og prutte, lige liste ud på toilettet og slå en prut, måske gå ind på sit værelse og prutte. – Eller bare blive hvor han var, og prutte dér.
Det ville alle være sådanne gode steder at prutte.
Hvorfor skal han absolut altid komme hen til mig når han skal prutte?
Jeg mener; Hvorfor??!
Nogle gange køber min kæreste ind på vej hjem
– Og så får jeg lov at pakke ud.
Jeg elsker at pakke ud, når min kæreste har købt ind.
Efter sådan en lidt kedelig dag, er det ganske spændende at se hvad der gemmer sig i poserne, syntes jeg.
Nogle gange troede man at det var én ting, men så var det noget helt andet, da man først fik det op. Man kan stå og gætte lidt for sig selv, når man pakker indkøb ud.
Det er skønt.
…
Selvfølgelig ved jeg godt hvad der er dernede, for jeg har selv skrevet indkøbslisten. Men det gør ikke noget; Bare det at få de egentlige varer i hænderne er spændene, syntes jeg.
Nogle gange har min kæreste købt noget der ikke stod på listen.
Måske har der været tilbud, eller 2 for en pris – og så kan han godt finde på at gå udenfor listen.
Her den anden dag overaskede han f.eks. med både en brie og en ekstra dåse hakkede tomater.
Hvis folk absolut skal være så pisse pædagogiske
– Kan de så ikke gå et andet sted hen?
Eller i hvert fald lade være med at stå i vejen imens de er det?
På den måde, kan vi sure og upædagogiske forældre, lettere hive vores sure unger med ud i bilen og komme hjem!
