nytår – henkogthverdag.dk

Første dag

Der har altid været noget specielt over 1. januar.
Tavlen er vasket ren, kapitlet er slut, siden vendt og et nyt kan begynde.
Egentlig må mit næste kapitel gerne minde om det foregående. Det var et ret godt ét. Til forskel for de foregående, var sidste års sider overvejende positive.

2017, blev det første hele år uden min mor, og selvom jeg savner hende hver dag, og stadig har svært ved at accepterer, at hun ikke kommer tilbage; så er det blevet lettere at undvære hende. Oftere og oftere, tager jeg mig selv i, at tænke på hende med glæde frem for sorg.

2017 var også vores første år som husejere, og året hvor jeg for alvor sprang ud som have-nørd. Jord under mine negle, giver ro i mit hoved i en sådan grad, at vi muligvis ender med at være noget nær selvforsynende om et par år. Dyrene mangler vi dog, og selvom at ænder og grise står højt på min ønskeliste, nøjes vi nok med vores Viggo-kat, et par år endnu.

Det har ikke kun været i haven, jeg har faret rundt; også på arbejdsmarkedet har jeg hoppet fra det ene til det andet. I løbet af sidste år, har jeg arbejdet 3 steder og derudover også nået at genopleve “glæderne” ved at være arbejdsløs.
Mit nuværende job, som grafiker på et reklamebureau, er noget meget andet end hvad jeg før har prøvet. Det er hårdt på en ny måde, men mest af alt er det fedt endelig at få lov til at prøve den side af!

Så bare kom an, 2018. Forhåbentlig bringer du mindre skiftende job, mere havenørderi, altid mere kærlighed og forhåbentlig en hel spandfuld af nye oplevelser.

Godt nytår.

Nytår – nyt år

Vanen tro, vil jeg skrive lidt om det år der snart er gået – og om det der skal komme.
Sidste år kiggede jeg mod det nye år, med både frygt og ro.
År 2016 blev ganske rigtigt året, hvor min mor døde af hendes kræftsygdom.
Faktisk endte 2016 med næsten udelukkende at handle om min mor, hendes sygdom, hendes død – og min sorg over begge dele.
2016 blev også året hvor jeg lukkede bloggen – og åbnede den igen. Det var året hvor vores kat døde, og hvor de fandt en mindre hjertefejl hos min far – men heldigvis ikke hos mig.
I 2016 startede jeg igen på mit gamle arbejde, som egentlig ikke var blevet lettere, i tiden jeg var væk.
2016 har ændret mig – gjort mig til et andet menneske; et jeg egentlig ikke helt føler, at jeg kender, eller endnu føler er mig. Året har rykket grænser og efterladt mig i en tilstand af “hvad nu?”

Men, 2016 blev også året, hvor vi købte og flyttede ind i vores drømmehus. Det var året, hvor vores lille familie rykkede tættere sammen, og jeg for alvor så hvilket fantastisk stof, min mand er gjort af. I 2016 startede drengen og jeg vores lille iværksætteri, som måske er starten på noget andet og mere.

2016: Året hvor det hele skete, i et kaos af følelser, fortvivlelse og sorg.
Nu er det sket. Nu kigger jeg fremad, ser mørket svinde og aner lyset.
Mit ståsted har jeg endnu ikke fundet. Jeg bare ér; svæver frit i tomrummet af det der var, og det ukendte der skal komme.

2017 starter med H.
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvornår?

2015 – Året hvor jeg kunne leve af at tegne…

Det var i hvert fald planen, og også mit nytårsfortsæt sidste år.
2015 blev ikke året hvor jeg kunne leve af at tegne. Slet ikke.

I stedet blev 2015 et år præget af sygdom. Det blev sgu et hårdt år, 2015.
2016 bliver også hårdt, for det bliver (nok) det år hvor min mor dør.
Lige nu er jeg afklaret. Jeg har taget plejeorlov og gør mit allerbedste for at min mors sidste tid bliver så god som mulig. At den også bliver sammen med mig, er jeg utrolig lykkelig for!
Lige nu er jeg afklaret, men det går over og så vælter min verden igen. Jeg ved det -jeg har prøvet det før.

2015 var også året hvor jeg fik fast arbejde, det første jeg har haft. På mange måder drømmejobbet -på nogle måder ikke.

Men hvad så med 2016, hvor tager det hen?
Jeg ved at 2016 vil komme ned af de mere følelsesladede veje – og nok også helt ud i rabatten ind i mellem. Det vil komme ud i mørket hvor døden huserer.
– Men det er okay, for jeg er sikker på at det også svinger forbi nogle helt fantastiske steder ind i mellem. Steder med lys og liv. Det gør de altid de år.

I sidste halvdel af 2015 var tid en mangelvare, og min hjerne var fuld af forældresamtaler, undervisningsmaterialer og frygt for hvordan næste time nu skulle gå. Den lille del der var tilbage blev ædt op af bekymring og dårlig samvittighed over for min mor -og mine børn.
Nu har jeg tid. Tid til min mor, og fordi jeg ved at jeg nu gør alt hvad jeg kan for hende, også tid til mig selv og til mine børn. Ro i hovedet og på en måde mere ro i sindet end jeg har haft meget, meget længe.
Det er den slags ro der får kreativiteten til at blomstre. Jeg kan allerede mærke det: Jamen er det ikke fantastisk, lige som jeg troede at mit bære med ideer var tømt.

Ro. Kreativitet. Død. Hverdag. Kærlighed. Børn.
Og livet – især livet, vil præge mit 2016 også lige her på bloggen. Jeg satser på at det stadig bliver lidt sjovt ind i mellem.

Vi ses.

Jeg overvejede at løbe en tur d. 30/12

-men så virkede det så trist, at løbe årets første tur dagen før nytårsaften.
Så jeg valgte at vente.
Jeg kunne selvfølgelig løbe en tur nu, men så vil jeg jo virke som en af alle ‘nytårsfortsæts-løberne’ … Så jeg er nok nødt til at vente.
Det er bare surt, når jeg nu ellers er så top-motiveret.