Det var i hvert fald planen, og også mit nytårsfortsæt sidste år.
2015 blev ikke året hvor jeg kunne leve af at tegne. Slet ikke.
I stedet blev 2015 et år præget af sygdom. Det blev sgu et hårdt år, 2015.
2016 bliver også hårdt, for det bliver (nok) det år hvor min mor dør.
Lige nu er jeg afklaret. Jeg har taget plejeorlov og gør mit allerbedste for at min mors sidste tid bliver så god som mulig. At den også bliver sammen med mig, er jeg utrolig lykkelig for!
Lige nu er jeg afklaret, men det går over og så vælter min verden igen. Jeg ved det -jeg har prøvet det før.
2015 var også året hvor jeg fik fast arbejde, det første jeg har haft. På mange måder drømmejobbet -på nogle måder ikke.
Men hvad så med 2016, hvor tager det hen?
Jeg ved at 2016 vil komme ned af de mere følelsesladede veje – og nok også helt ud i rabatten ind i mellem. Det vil komme ud i mørket hvor døden huserer.
– Men det er okay, for jeg er sikker på at det også svinger forbi nogle helt fantastiske steder ind i mellem. Steder med lys og liv. Det gør de altid de år.
I sidste halvdel af 2015 var tid en mangelvare, og min hjerne var fuld af forældresamtaler, undervisningsmaterialer og frygt for hvordan næste time nu skulle gå. Den lille del der var tilbage blev ædt op af bekymring og dårlig samvittighed over for min mor -og mine børn.
Nu har jeg tid. Tid til min mor, og fordi jeg ved at jeg nu gør alt hvad jeg kan for hende, også tid til mig selv og til mine børn. Ro i hovedet og på en måde mere ro i sindet end jeg har haft meget, meget længe.
Det er den slags ro der får kreativiteten til at blomstre. Jeg kan allerede mærke det: Jamen er det ikke fantastisk, lige som jeg troede at mit bære med ideer var tømt.
Ro. Kreativitet. Død. Hverdag. Kærlighed. Børn.
Og livet – især livet, vil præge mit 2016 også lige her på bloggen. Jeg satser på at det stadig bliver lidt sjovt ind i mellem.
Vi ses.
