– Endelig!
Efter næsten 2 år på dagpenge (faktisk næsten 3 – hvis man tæller min barsel med) har jeg endelig fået et rigtigt job, som hverken indeholder ordet ‘virksomhedspraktik’ eller ‘løntilskud’.
Sådan et fast et, som jeg gerne må beholde – også til næste år.
Sådan set har de sidste 3 år været ret udbyttesrige og ikke helt dårlige; Jeg har ‘lavet’ et barn og ‘bygget’ en blog. Jeg har nydt tiden med børnene, og nydt at arbejde med alle tegneopgaverne og som lærervikar på efterskolen.
…
Men hold nu op, hvor har min vej mod et fast arbejde også været lang!
Jeg har været til jobsamtaler og flere jobsamtaler… Faktisk lykkedes det mig også at få et job – om end for en meget kort periode!
Mange gange har jeg forsøgt, at blive sådan rigtig selvstændig (Bahne viste sig i øvrigt, bare at være meget langsomme i optrækket. Jeg har netop afleveret mit første afsnit Bahnepigen til dem) og flirtet med tanken om at leve lidt mere af bloggen…
Det gik heller ikke helt godt, måske pga. mine dårlige håndtryk, jeg ved det ikke?
Til sidst blev hele den her jobsøgning ret absurd, for der var fandme altid et eller andet galt!
Gang på gang blev jeg skuffet – og til sidst kunne jeg ikke gøre andet end at melde mig af dagpengene – eller skyde mig. Jeg valgte det første.
Men så skete der noget! Efter 2 år, ca. 10.000 ansøgninger og en pokkers masse jobsamtaler- og afslag, fik jeg et job! Et rigtigt job. Et ægte job.
– At tænke sig, at det bare var dét der skulle til…
Til august starter jeg i en 30 timers stilling (jo, jo der skal jo også være tid til bloggen, ikke) som lærer i billedkunst, dansk og lidt N/T.
Det bliver SÅ fantastisk, at jeg ærlig talt kan næsten ikke vente.
