– Gør man ikke?
Det er i hvert fald hvad jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, de sidste par dage.
Jeg er nemlig blevet inviteret til at være med, som Premium blogger hos Bloggers Delight. Det oven i købet i netværk med seje damer som hende her og hende her.
Selvom jeg ikke er meget for reklamerne, så virkede de søde hos Bloggers Delight. Det virkede som om de ville mig og min blog det bedste. Reklamerne kunne jeg sikkert leve med.
– Det kunne også være skønt at tjene lidt penge på bloggen.
– Det kunne være så fedt at få et større netværk og en hel masse nye læsere.
– En hel masse store bloggere ville sikkert linke til mig.
– Bloggen ville helt sikkert vokse – det ville give flere jobs.
Det er en vildt fed mulighed!
Jamen for fanden mave! Så vær dog enig!
Men min mave er ikke enig, heller ikke selvom jeg bestikker den med chokolade og kiks af den gode slags.
Min mave siger nej.
Jeg stoler på min mave. Derfor har jeg nu skrevet til de store drenge, som mest er piger, at jeg ikke vil være med i hulen. Ikke nu i hvert fald.
Så jeg fortsætter solo, også selvom det sikkert betyder færre læsere, mindre netværk -og jobs, samt en fortsat jagt efter annoncører. (Jeg er altså ikke særlig dyr)
Jeg fortsætter solo fordi Henkogt Hverdag er MIN.
Det her er min hule; jeg har helt selv bygget den- og jeg vil selv være den der bygger den større.
Nogengange er man bare sej, når man tør sige nej 🙂
Hehe 🙂
Ja, jeg føler mig også lidt sej. Og meget lettet!
Jeg fandt din blog for et par aftner siden, og jeg lagde mig først til at sove kl. 02 om natten fordi jeg da var nødt til at rode gennem HELE din blog, ALLE dine indlæg, før jeg kunne gå fra computeren igen. Sådan noget pis 😀
Jeg elsker din humor, din stil, og at jeg sad for mig selv og skraldlo adskillige gange!
Du har taget et super modigt valg, som jeg synes er værd at respektere. Jeg har intet imod reklamer på sider som din, for honestly, så meget som jeg nyder dit arbejde, synes jeg da også at du fortjener at blive betalt for det 😉
Dit valg er helt igennem dit, og selvom jeg ikke har været med dig længe, så tro mig, jeg er kommet for at blive uanset hvilke ændringer du vælger at foretage – så længe det er DIG der foretager dem 😉
Åh, det er bare sådan en kommentar der gør mig helt glad inden i!
Tak!
– Og undskyld hvis jeg tog din nattesøvn 😉
(Ps. du ved i øvrigt godt at der findes en helt masse andet end blogindlæg her på siden, ikke? https://henkogthverdag.dk/og-alt-det-andet/)
jeg ville ihvertfald fald undersøge først, hvordan det forholder sig med rettigheder. For hvis de vil have rettighederne til dine skriv og tegninger, ja så ville du aldrig selv kunne udgive dine ting. Jeg ved ikke om det forholder sig sådan, men min mave siger mig, at du har truffet det rigtige valg
De er sådan set helt fair derinde. Man har alle rettigheder over sine ting og forlader man dem hjælper de en videre på ens egen blog – med alle ens ting i behold.
… Men jeg er nu alligevel helt glad og lettet over at det kun er mig der har noget at sige herinde (om, og hvilke reklamer jeg vil have, hvordan jeg vil designe siden, hvem jeg vil linke til osv.)
Sådan! Gut feeling rules! Eller som Piet Heins Kat siger: “Jeg er sgu min egen” 😉