– Altså sådan med på moden og alting.
Men når man så går der i al sin ungdommelighed, kan man godt blive lidt trist, når det slår én at de unge pigers shorts er mindre end de underbukser man selv har på, under sine brede knæ-shorts.
Ja, man kan faktisk godt komme til at føle sig sådan helt gammel og mor-agtig.
…
Men så er det jo heldigt, at jeg allerede har rigtig mange ‘shorts’ i min undertøjsskuffe. Måske jeg bare skulle begynde at bruge dem som sådan…
Kategori: Andre folk
Jeg skulle jo bade der
– Altså der hvor diverse kajak-klubber havde valgt at holde mesterskab.
Hvad ligner det egentlig. Jeg havde jo smurt madpakke og alting.
Det værste var dog, at de alle sammen virkede fulstændig ligeglade med at jeg gerne ville i vandet. Det var ligesom, at bare fordi de havde sat podier og boder op, og havde et kommentator-telt – ja så havde de mere ret til at bruge stedet end jeg.
…
Så jeg gjorde det eneste jeg kunne gøre: Satte mig midt i det hele og brokkede mig højlydt!
Så kunne de lære det.
Det var lige foran vores hus
– de havde slået sig ned, de unge mennesker.
De sad bare der på jorden og snakkede og grinede. De havde ikke engang taget et tæppe med, de sad der bare, som om de var helt ligeglade med at få snavsede bukser.
Det lød virkelig som om de morede sig. Jeg tror også de havde et par øl med, og den ene rød cigaretter.
…
Det var jo ikke fordi jeg som sådan var misundelig, eller længtes efter den tid hvor sommeraftenerne blev brugt på fest og hygge – og ikke på at hente vand og sige ting som: ‘Nu skal du altså sove!’
Jeg ville jo bare kigge lidt på jer, unge mennesker. Kom nu tilbage!
Det er mange år siden jeg stoppede med at ryge
Det var jo vildt længe siden jeg havde hørt den
– Altså den der Fuck her gently, med Tenacious D. – Det var da sjovt sådan at høre den igen.
Det viste sig også, at teksten slet ikke var svær at huske, da sangen først var igang. Så det var da kun naturligt at skrue op og skråle med … også selvom jeg egentlig havde parkeret bilen.
Muligvis skulle jeg have lukket vinduerne inden.
Når man skal pille næse i bilen
– er det godt lige at sikre sig, at man ikke holder i en flersporede kø.
Man kan faktisk se gennem de der bilruder, selvom man ikke lige tænker over det.
…
Og så syntes jeg i grunden også, at det er ganske uhøfligt sådan at sidde og glo ind i andre folks biler! – Jeg mener; de kunne vel se jeg havde gang i noget!
Ej, men jeg har virkelig glædet mig
– til sæson 2 af Orange is the new black!
Det er jo ikke fordi jeg normalt er SÅ begejstret, for at have brugt alle mine ferie-aftener på at se serie.
Altså kun ind i mellem.
…
Måske jeg alligevel skulle have droslet min entusiasme lidt ned. Jeg mener; hun kunne jo tro, at jeg var sådan én der sad hjemme, aften efter aften, og så serier på Netflix…
Det er sådan set ubehageligt nok
Det var jo ikke mine underbukser
– Eller altså; det var mine, men det er ikke nogen jeg går i mere.
Det var nogen jeg købte da jeg var højgravid. De var så dejlig store, med en bred kant i bomuld. Jeg kunne jo ikke passe mine almindelige pæne trusser.
Jeg har ikke haft dem på siden. Det har jeg ikke.
…
Jeg ved da ikke hvordan de var kommet ind i den sovepose, min kærestes arbejdskollega skulle låne.
De må vel være røget derind under en vask.
Selvfølgelig forklarede jeg hvordan tingene hang sammen.
– Men da virkede det allerede, som om han så lidt anderledes på mig…
Drengen var der altså også
– han var den røde ninja og gemte sig bag et træ.
Det var altså også drengens rygsæk jeg havde på. Det var derfor den var så lille og havde alle bamserne og klistremærkerne.
I havde forstået det hele, kære skovturs-familie, hvis I bare var blevet lidt længere.
Hvad var det egentlig, I havde så travlt med at nå?
Mine underbukser var kravlet op
– Det var derfor jeg stod sådan.
Jeg troede ikke at der var nogen så jeg tænkte, at jeg lige ville rette dem.
Jeg havde jo ikke set damen.
Det var altså heller ikke fordi jeg hilste på den fremmede dame. Det var bare sådan en lyd jeg kom til at lave.
Jeg kan da godt se at det lød lidt som et ‘hej’.
…
Det var det altså ikke.
Undskyld pæne dame…
Jeg ved ikke hvorfor de var så kedelige
– De andre folk på perronen.
Jeg prøvede flere gange at få oparbejdet en stemning omkring togturen, ved at smile og give et indforstået nik med hovedet. Men alle de andre virkede som om det var sådan lidt kedeligt og hverdagsagtigt, at skulle med toget. De virkede faktisk helt uentusiastiske.
Til sidst stilte jeg mig bare for mig selv, og nød spændingen inden toget kom.
Her bagefter kan jeg måske godt se hvad folk mener, når de siger at jeg kommer for lidt ud.
Det skulle forbydes gamle mennesker at cykle!
– De tror jo at de ejer vejen, når de kommer mimrende på deres cykler.
Almindelige færdselsregler som at se sig for, række armen ud, holde for rødt, eller bare vise lidt høflighed, syntes ikke at gælde dem.
Måske er det fordi der ikke fantes færdselsregler dengang de lærte at cykle? Måske tænker de ‘Fuck dig, jeg er gammel og gør som det passer mig’? Eller måske er de simpelthen for gamle til at orientere sig ordentligt i trafikken?
Jeg ved det ikke.
Måske er det bare mig der bliver lidt provokeret.
Jeg mener, jeg kommer med en barnevogn; JEG ejer jo vejen!
Hvis folk absolut skal være så pisse pædagogiske
Jeg bruger altså ikke sut
– Det var fordi jeg var lidt stresset, at jeg stak sutten i munden da jeg fandt den. – Altså for at have hænderne fri til at få ryddet det sidste op inden gæsterne kom
Jeg ville jo have taget den ud af munden igen, men så ringede det på døren og jeg fik det ikke lige gjort før jeg åbnede.
Det var også fordi jeg var lidt stresset, at jeg slog den høje latter op og sagde ‘ HA HA HA hvad laver den dog dér??!!’ da jeg blev opmærksom på sutten i min mund.
…
Måske burde jeg ikke have stukket den tilbage i munden, da jeg skulle skrive under på modtagelsen af pakken, men jeg var altså ret stresset.
Jeg skal virkelig huske ikke at have sut i munden, næste gang jeg åbner for posten.
Engang gav jeg dem fingeren og råbte grimme ord
– Efter bilisterne altså. Dem der kørte tumpet.
Jeg ved ikke helt hvornår det ændrede sig, men jeg går ud fra at det har været i forbindelse med at jeg blev nogens mor, og ikke burde sidde og råbe ‘Fuck dig din kæmpe idiot’ efter folk.
Men jeg ved det ikke.
Jeg kan ikke huske at jeg aktivt har ændret det, det er ligesom bare kommet snigende.
…
Måske har det ændret sig langsomt, og det er derfor jeg intet har bemærket?
I alle tilfælde, fandt jeg igår mig selv blive skåret af, af en ung idiot af en bilist. Jeg var alene i bilen og kunne, uden at være dårlig indflydelse, have råbt diverse grimme ting.
Det gjorde jeg ikke.
I stedet stak jeg hånden op, i en form for hilsen.
Det var ikke meningen at jeg ville gøre sådan, det var bare en refleks og en bevægelse vi har brugt da drengen var lille – for ligesom at supplere ordet ‘stop’ når han gjorde ting han ikke måtte.
Men jeg hilste, så vred ud og sagde ‘Vil du så køre pænt!!?’
…
Her efterfølgende er jeg bange for, at han alligevel ikke har tænkt sig at køre pænt fremover.
Normalt er jeg faktisk ikke så ulækker
– men jeg har lige været syg, og er det egentlig stadig. Desuden skulle jeg jo bare lige på tanken efter noget chokolade, og så hjem under dynen igen.
Jo jo, jeg kunne da havde redt mit hår, vasket mit ansigt, eller have taget noget rigtigt tøj på – og måske smidt det jeg har boet i, i 2 døgn til vask.
Det virkede bare så uoverskueligt, og jeg skulle jo kun lige på tanken.
Jeg kunne da ikke vide at jeg ville løbe ind i min gamle klassekammerat, der lige skulle tanke på vej til vigtige ting.
Jeg troede jo ikke der var nogen
Jeg ville jo ikke købe deres hus
– Jeg blev bare nysgerrig da jeg så ‘Til salg’ skiltet, og så listede jeg mig ind – og gik rundt i deres have og kiggede ind af vinduerne.
Jeg troede jo ikke at der boede nogen.
Det gjorde der. De blev også meget glade over at jeg muligvis ville købe deres hus. -Altså efter at de havde været lidt sure over at jeg gik og lurede.
Egentlig ville jeg ikke have sagt at jeg og kæresten overvejede at købe deres hus. Eller det med at vi var meget interesserede, og håbede på at det blev dét. Det var bare ligesom om det virkede som det rigtige at sige, efter de havde inviteret mig ind og kigge.
Sådan set var det også et dejligt hus, og jeg ville mægtig gerne have købt det – hvis vi skulle have et hus, vel at mærke.
Vi gav hånd da vi tog afsked, og aftalte at jeg skulle kontakte deres ejendomsmægler og finde en tid til rigtig fremvisning.
Jeg håber ikke de bliver for kede af det, når de aldrig hører fra mig igen.
Jeg har aldrig været god til smalltalk
– dog har 6 måneder med en baby som primær samtalepartner, ikke gjort sagen bedre.
Det var jo ellers ret simple spørgsmål, de rare forældre fra drengens børnehave, stildte mig. Jeg viste bare ikke hvad jeg skulle svare.
Jeg overvejede længe et godt svar, men valgte til sidst bare at ryste på hovedet og langsomt trække mig væk fra dem.
Jeg tror ikke de bemærkede noget.