Hverdag værd at gemme
– da jeg satte mig i toget, ellers havde jeg da virkelig ikke taget en pose gulerødder frem…
Det var altså heller ikke for at være uhøflig, at jeg blev ved at larme, men det virkede bare slet ikke da jeg prøvede at sutte dem.
Undskyld.
Ikke at den er lille – bevares.
Men jeg synes alligevel at pigen overdrev en smule.
– Jeg havde stoppet den ned i nederdelen, altså for at fremstå lidt mere ordentlig, men så var den kravlet op.
Så tænkte jeg at det nok var hurtigere, lige at vippe nederdelen op og hive i den nedefra.
Blusen altså.
Jeg kunne da ikke vide, at de kom SÅ hurtigt tilbage med kaffen…
– Det ved jeg godt.
Det var bare noget vi legede, drengen og jeg.
Og jo, måske levede jeg mig lidt for meget lidt i rollen, mens han var inde og tisse. – Men jeg troede jo at det var drengen der kom tilbage; det var derfor jeg sagde det vrede ‘MUUH!’.
…
Undskyld rare VVS-mand. Vi er altså virkelig glade for, at du vil kigge på vores afløb.
– Jeg ville bare lave lidt sjov med min kæreste, der stod på terrassen.
Det var virkelig kun min mening at kaste den hen i busken… Men så var det, at der ligesom kom lidt for meget sving på skovlen.
…
Altså jeg havde da heller ikke set, at hun stod der – vores forsagte nabo. Ellers ville jeg slet ikke have lavet den slags sjov. Det er da klart.
– Men helt ærligt; så kunne hun da også selv lade være med, at luske rundt på den måde. Så er det jo, at den slags sker!
– som jeg lå der og slangede mig på stranden.
Jeg havde min nye badedragt på -den som skjuler mavedellerne. Jeg havde også sat mit hår og barberede mine ben.
Det var sådan en rar følelse at kunne mærke fyrenes blikke og skæve smil.
…
Eller det var det i hvert fald inden jeg opdagede, at hvad jeg troede var tæppet der lå over min kind, viste sig at være de gamle underbukser fra min taske der var røget ud.
– Eller altså; det var mine, men det er ikke nogen jeg går i mere.
Det var nogen jeg købte da jeg var højgravid. De var så dejlig store, med en bred kant i bomuld. Jeg kunne jo ikke passe mine almindelige pæne trusser.
Jeg har ikke haft dem på siden. Det har jeg ikke.
…
Jeg ved da ikke hvordan de var kommet ind i den sovepose, min kærestes arbejdskollega skulle låne.
De må vel være røget derind under en vask.
Selvfølgelig forklarede jeg hvordan tingene hang sammen.
– Men da virkede det allerede, som om han så lidt anderledes på mig…
– det var også mørkt – og desuden er Robbie Williams’ ‘Get the joke’ mere en danse-sang end en løbe-sang.
De havde sikkert været enige, hvis de altså havde kunne høre sangen.
– det det var til drengen.
Han er så glad for at få post, så jeg tænkte jeg ville overraske ham med et brev. Det var derfor jeg lagde brevet i vores egen postkasse.
Men så gad drengen ikke kigge i postkassen.
– Og så måtte jeg selv hente mit brev .
Det var altså virkelig derfor.
Det virkede bare ikke helt som om min genbo troede på min historie, da han så mig i færd med at hente det brev, han lige havde set mig poste.
– men hårfarven passede, og så gik jeg ud fra at det bare var mig der huskede lidt dårligt.
Desuden var jeg sikker på at det var dér, jeg havde jo været der en gang før.
En anden gang dobbelttjekker jeg adressen, inden jeg parkerer min barnevogn i fremmede menneskers skur.
– eller det er egentlig pigen jeg snakker til, hun svarer bare ikke, og så fører jeg begge dele af dialogen.
Derudover er der også mange juleting at holde styr på. Jeg har lidt travlt. Og så er jeg også træt.
Det er altså ikke fordi at jeg er skør, at jeg går og taler med mig selv.
Oppe i byen blev jeg dog pludselig opmærksom på folks blikke. Jeg tænkte, at det bedste at gøre var, at holde hånden til øret og sige højt ‘HALLO’. Så ville folk jo tro, at jeg talte i en telefon.
Nu er der ingen der tror, at jeg er skør.
– imens vi dansede rundt i stuen, det var altså drengens idé.
Han var altså også med. Desværre er han bare så lav, at han ikke umiddelbart kan ses gennem vores vinduer.
Set i bagklogskabens lys, burde jeg nok ikke have forsøgt, at agere statue.
Jeg tror ikke de hoppede på den.