Jeg er jo vant til at snakke med mig selv

– eller det er egentlig pigen jeg snakker til, hun svarer bare ikke, og så fører jeg begge dele af dialogen.
Derudover er der også mange juleting at holde styr på. Jeg har lidt travlt. Og så er jeg også træt.
Det er altså ikke fordi at jeg er skør, at jeg går og taler med mig selv.

Oppe i byen blev jeg dog pludselig opmærksom på folks blikke. Jeg tænkte, at det bedste at gøre var, at holde hånden til øret og sige højt ‘HALLO’. Så ville folk jo tro, at jeg talte i en telefon.
snakker-med-sig-selvNu er der ingen der tror, at jeg er skør.