Jeg har lært drengen om kondomer

Jamen altså han spurgte – og så svarede jeg jo selvfølgelig.
Bevares, jeg tænkte da, at det var lidt tidligt … men jeg tror ret meget på ærlighed, og på at sige tingene som de er.

– Så jeg fortalte ham om kondomer.
Jeg fortalte ham, at det ikke hedder et KONDOR, men et KONDOM. Jeg fortalte ham om hvorfor de bruges – og om hvordan.
Jeg følte jeg mig sådan helt cool mor -agtig.
…
Lige ind til, at det gik op for mig, at han spurgte til FUGLEN kondor og ikke til de der små plastikposer, man sætter på tissemanden, så man kan bolle uden at få børn …
Well, man bliver vel aldrig for ung til at lære om sikker sex, vel?

Sidste skoledag

Drengen har sidste skoledag i dag. Sidste dag som 1 klassebarn.

Jeg har også sidste skoledag i dag. Det vil sige, eleverne fra den skole hvor jeg arbejdede, har sidste skoledag i dag.
Min egen sidste skoledag ligger et par uger tilbage, hvor mit drømmejob ændrede sig til et job, jeg ikke længere kunne se mig selv i. Jeg øver mig i at lytte til mig selv; jeg var dygtig og sagde stop.

Hvad så nu?
Søger man her på bloggen vil ordene “Hvad så nu?”, nok komme op en hel del gange; jeg har stået her før og ikke vidst hvilken vej jeg skulle gå, eller hvilke veje der overhovedet var farbare.
De sidste mange år, har været mere uden arbejde end med. Jo, uddannelse, barsel og plejeorlov har taget sin del, men arbejdsløsheden har også fyldt.
Nu er jeg her igen.

Hvad så nu?
Jeg har været i folkeskolen, men var jeg blevet der længere, er jeg ret sikker på, at jeg var gået ned med stress.
Jeg har været i specialundervisningen, og selvom jeg har været god til at skjule det for mig selv, så er dette arbejde heller ikke sundt for min psyke.
Desværre, for jeg holder utrolig meget af mennesker og af børn. Jeg holder af at undervise og af at fortælle.

Hvad så nu?
Hvad gør en arbejdsløs lærer nu?
Tør den arbejdsløse lærer at springe ud i uvishedens land, og åbne for skivebordsskuffen hvor ideerne ligger i hobetal? Kan hun overhovedet det? Har hun selvdisciplin nok? Har hun råd? Og er hun overhovedet så dygtig, som hun selv går og tror?

– Eller ender hun med at skrive igen om et halv års tid; “Hvad så nu?”

Fuck dig Mors dag!

Det var ikke fordi du gik op i det; i den slags. Du forventede det aldrig, og blev overasket hvert år. Eller lod du som om? Jeg tror det faktisk ikke.
Jeg husker dine smil, når jeg dukkede op med blomster.

Der har været mange buketter gennem årene. Hjemmeplukkede oftest, tit fra grøftekanter på tur med hunden, i teenageårene oftest toppet med et par stjålne fra de andres haver. Du blev glad alligevel. Og selvom du fortalte mig, at man ikke må plukke andres blomster, så smilede du, imens du satte naboernes blomster i vand. Du blev altid glad.
Ind i mellem var de fra rigtige blomsterbutikker, og flot pakket ind i cellofan, med bånd og mærke på. – Ind i mellem var de bare de billigste fra Aldi. Nogle år var der kun en enkelt blomst, plukket i farten. Men du blev altid glad.

De sidste blomster jeg gav dig, var nok de kønneste. Blomsterdamen var dygtig. Hun forstod hvad jeg mente, da jeg sagde at de skulle minde om de vilde blomster, om dem fra grøftekanten.
Jeg tænkte, at de mindede mig om dig; vild og stærk og smuk som bare pokker.
Jeg kan huske hvordan du sad der på terrassen i solen, med din lille krop og dit store smil. Altid glad, altid overrasket.

Du sagde at de mindede dig om mig.

Den sidste bukket holdt længe. Jeg kan huske hvordan vi snakkede om, at det var utroligt som den kunne stå. Jeg kan huske de mange gange jeg skilte den ad, og tog de visne fra, for at den kunne holde sig køn lidt længere. Bare lidt længere.

I dag lægger jeg blomster på din grav.

Og den glade vinder er …

Vinderen af forårskonkurrencen, og de tre posters blev Lise.
Så Lise, send fluks din adresse, og skriv hvilke tre posters du vil vinde, for det var jo altså tre – og ikke kun en, til henkogthverdag@gmail.com.
– Så sender jeg dem i din retning hurtigst muligt.
…
I andre kan stadig købe både plakat og postkort (og i øvrigt hente et par gratis e-bøger) herinde.

Forårskonkurrence

Jeg har fået posters hjem.
Jeg er altid lidt nervøs, når jeg sender en ordre afsted – er de nu pæne? Er farverne rigtige? Har jeg stavet forkert? Men de er fine; ret fine faktisk.
De er selvfølgelig kommet til salg herinde, hvor A5 postkort koster 30 kr. pr. stk. (eller 50 kr. for alle tre) og plakaten i A2 koster 125 kr.
Alt er inkl. B-porto til Danmark.

Men hvis du ikke vil købe – så kan du også bare vinde.
Jeg sætter 3 valgfrie A5 posters på højkant. Vinderen udtrækker jeg på mandag d. 17.4.

Alt hvad du skal gøre for at være med, er at skrive en kommentar her, på Facebook, eller på Google+, om hvilke 3 du vil vinde.
Delinger af opslag giver ikke ekstra lodder, men til gengæld et stort smil om min mund.

Plakaten kan du ikke vinde, i denne omgang – men den er så fin, at den skal vises alligevel.