Jeg ville have købt nogle lommetørklæder

– men det havde jeg glemt.
Jeg havde dog, på vej ud af døren, kastet noget toiletpapir ned i tasken.
Det var bare ligesom om, at det rigtige tidspunkt til at trække krøllet toiletpapir frem og pudse næse, ikke kom.
Jeg prøvede da med lidt forsigtige snøft, men jeg kunne heller ikke lide at lave det helt store indtræk af snot -der i den fine bank.
Til sidst gik det galt.

snottet-bankmøde
Jeg valgte at tørre snotten af i ærmet.
Alligevel virkede den pæne bankdame, ikke særlig glad for at give hånd da vi tog afsked.

Det var fordi jeg ikke hørte ordentlig efter

– at jeg ikke hørte pizzamandens ‘Et øjeblik’.
Jeg havde jo øvet mig i enetalen: ‘God aften. Kan jeg bestille noget mad til afhentning … En nr. 54, en nr. 11 og en nr. 76 med salatmayonnaise, tak.’
Da jeg havde fyret min sætning af 2 gange, stadig uden nogen form form for respons, gik jeg ud fra, at der var noget galt med telefonen.
pizza-kaldJeg fortryder, at jeg brød ud i sang.

Skal jeg være ærlig, så kunne jeg ikke lide bamsen

-dengang drengen valgte den til sin ynglings.
I lang tid ærgede den mig og jeg håbede, at han med tiden ville kaste sin kærlighed på en sødere en.
Men så gik tiden, og jeg begyndte at holde af den grimme bamse. Den blev en del af familien.
Desværre har drengen nu afskrevet den som hans ynglings -og bruger den mest til at teste fælder på.bamsefælde

I nat sover den hos mig.

Ind i mellem ville jeg ønske, at min kæreste var vinduespudser

-eller skuespiller -eller butiksansvarlig.
Jeg forestiller mig så, at jeg ville have lettere ved at forstå hvad det er han siger, når han der sent om aftenen -når jeg allerede sover lidt inden i, gerne vil fortælle om sin dag.
sort-snak
Heldigvis gør det ham ikke så meget, om jeg hører rigtig efter.
Det er i hvert fald hvad jeg fortæller mig selv.

Ærlig talt så viste jeg det ikke

– det med at man kan sætte autostolen på barnesædet i indkøbsvognen.
Men da den venlige ekspedient fortalte det, var jeg allerede så ond i sulet over at forsøge at passe stolen ned i vognen, at jeg også hadede hende lidt.

vogn-problemerAlligevel burde jeg nok bare have sagt ‘tak’.
Det gjorde jeg ikke.

Det var nok fordi hun havde blåt tøj på

-at damen kaldte pigen ‘ham’.
Jeg tænkte da på at rette hende -men så fik jeg det ikke gjort.
Til sidst føltes det så dumt, at begynde at forklare, så jeg kaldte hende også for ‘ham’ et par gange. Bare så det ikke virkede dumt.

Det havde fungeret fint, om ikke min kæreste var kommet.
drenge-pige
Jeg valgte at svare vredt ‘nej’ og gå.
Jeg orkede virkelig ikke at forklare.