– I har givet mig rigtig meget jeg kunne bruge + en helvedes masse skønne kommentarer! Mange, mange tak.
Noget af det vidste jeg godt lidt i forvejen – f.eks. at de fleste af mine læsere er kvinder mellem 25-45 år.
En god del var som jeg regnede med – f.eks. at I ikke er vilde for konkurrencer, sponsorerede indlæg og alt for opmærksomhedskrævende reklamer.
Og så var der det som jeg ikke vidste; at en god del af mine læsere faktisk ikke har børn, at I gerne vil have mere om mænd og parforhold og at en ganske stor del af jer aldrig deler ting online.
Ud over dette, fandt jeg ud af at rigtig mange af jer har fundet vej til min blog via Live fra Lolland eller Marens blog, så også tak til dem.
Jeg har sendt en mail til vinderen af de 4 postkort.
(Og til de 5 der var trætte af dumme spørgeskemaer, jeg er glad for at I svarede alligevel – jeg har ikke planer om at gøre det igen.)
– Men han behøver måske heller ikke, at gøre sig umage for at få det beskidt.
…
Heller ikke selvom hans far, nok ville blive meget imponeret over hans hurtighed – eller noget.
[Konkurrencen er slut, men du må stadig meget gerne besvare spørgeskemaet]
Det skal ikke være nogen hemmelighed at det går rigtig godt for bloggen her, det er skønt at se besøgstallene gå opad, og det er dejligt at I kommenterer, liker og deler så meget.
Tak!
Jeg er hele tiden på udkig efter måder, hvorpå jeg kan gøre det endnu bedre. Selvfølgelig vil jeg altid tegne ud fra min egen optik, og tegne hvad jeg selv syntes er sjovt (i hvert fald her på bloggen) men det kunne da være skægt, at høre hvad I læsere egentlig syntes; både om indhold – men også om andre ting mht. Henkogt Hverdag.
Tager vi en ting som konkurrencer og sponsorerede indlæg, er noget jeg hidtil har takket pænt nej tak til. Grunden er at jeg i bund og grund ikke selv kan lide det på andre blogs … men måske sidder I og elsker konkurrencer – og så vil jeg da mægtig gerne give jer muligheden for det. (Direkte sponsorerede indlæg, vil I dog ikke komme til at se herinde.)
Sådan har jeg det med mange ting omkring bloggen; altså jeg er i tvivl om hvorvidt det jeg tror I vil have, stemmer overens med virkeligheden.
Derfor: Vil I ikke være rigtig søde at svare på dette spørgeskema?
Det tager ca. 5 min. og jeg udlover et sæt af 4 postkort blandt besvarelserne der opgiver E-mail. I kan også gøre det helt anonymt, men så kan I ikke være med i konkurrencen.
(Jeres email bliver i øvrigt ikke brugt til andet)
Jeg undres!
Hvordan, jeg mener hvordan kunne de finde på at tegne lille Gurli Gris med det dér pikke-hoved?
– Og for dem af jer der ikke allerede kender Gurli Gris: Her er hun sammen med hele hendes pikke-familie.
Det var godt nok sjovt! I hvert fald for os der tegnede, jeg håber at det også var bare sporadisk sjovt for jer der kiggede på.
Hvis du ikke nåede at se det i går, så ligger udsendelsen her.
– Og så fik jeg jo lovet at lægge nogle af tegningerne op, på Facebook.
Så her kommer et udpluk.
– De der dumme forældre med deres dumme cykelanhængere!
Frem og tilbage kørte de, i højt tempo og med kæmpe smil. Børnene var også glade – dem i anhængerene. De dumme børn! Møgforældre! De har sikkert bare ladet som om, eller trænet i smug for at lokke andre med i deres dumme klub; den med anhængerer!
– Og jeg hoppede jo på den, og ønskede mig sådan en cykeltrailer i fødselsdagsgave… jamen jeg havde da næsten overvejet at sælge bilen – så meget jeg nu ville cykle.
… Løgnagtige lorte-forældre!
– Og det er da også flot, at han prøver at skrive mor.
…
Men det kan nu altså godt være svært, sådan at være 100% opbakkende, når man gang på gang bliver sammenlignet med et misfoster kaldet orm.
Som jeg allerede har pippet lidt om på Facebook og på Google+, så har jeg slået mig sammen med Den lille Sorte og Live fra Lolland om at lave et live tegne-event. Dette kommer til at løbe af stablen onsdag d. 5 november kl. 20-21.
En uges tid før lægger jeg et link op, I kan se det via.
I får dog ikke lov til bare at læne jer tilbage og nyde synet; vi har nemlig brug for, at I stiller os en masse spørgsmål til ting vi skal tegne. Det eneste krav er, at spørgsmålene skal være rettet til os alle 3.
Allerede nu kan I sende jeres spørgsmål til: trepaastribe@gmail.com.
Vi har lavet en lille trailer, som I kan se her.
Enjoy.
Endelig kommer her anden del, af svar på jeres gode spørgsmål.
Denne gang handler det om bloggen:
Kommer der en 2015-månedskalender eller noget i den stil? JA! Der kommer en vægkalender i A4, senest d. 1 december. Her er et lille sneak-peek af april måned (det er en klade, og den bliver med farve)
Hvornår kan man købe de der postkort (og t-shirts – og kopper og og) på bloggen? Forhåbentlig meget snart, det er i hvert fald noget jeg arbejder kraftigt hen imod.
Vi er nødt til at høre mere til Bahnepigen. Der skal bestemt nok komme mere om Bahnepigen!… Måske meget mere;
Hvor stor er chancen for at få trykt Bahnepigen på et stel fra Bahne? Eller en sammenfoldet bluse? Jeg har skrevet til Bahne og foreslået dem et samarbejde. – Egentlig regnede jeg ikke med at de var interesseret, men så havde jeg da prøvet. Nu har de så indkaldt mig til møde…
Så tanken om en hel produktserie med Bahnepigen, eksisterer i bedste velgående (i hvert fald i mit hoved; måske det får en brat ende, om et par uger.)
Hvordan laver du dagens indlæg, sætter du dig ned hver dag, eller samler du sammen og fyrer fem indlæg af mandag formiddag eller hvordan? Jeg har en notesbog, som jeg løbende noterer i – når jeg har tid tegner jeg flere af gangen. Jeg tegner mest om aftenen når ungerne er blevet lagt.
Har du mon i lighed med Live fra Lolland overvejet at tage på fordragstur (fx til Købehavn) og hvad ville du i så fald tale om? (Du kunne jo leje et hjørne af Bahne…) Altså nu har jeg den filosofi, at jeg aldrig siger nej til en mulighed for bloggen… Når det så er sagt, så er det en af de ting et introvert menneske som jeg, håber på aldrig kommer til at ske. Jeg forestiller mig, at et fordrag med mig, godt kunne gå hen og blive meget stille…
Hvordan mødte I hinanden? Jeg har en lille ting gemt i ærmet, i forhold til dette. En hel lille historie faktisk, som jeg håber på snart at få tid til at rentegne.
– Derfor er jeg begyndt at løbe om aftenen.
Faktisk er jeg ret stolt af mig selv, for selv de dage hvor der er opstået problemer, er det lykkedes mig at komme afsted. Det hele handler om om at tænke ud af boksen og være viljefast!
Her er et lille eksempel på hvordan jeg knuser problemerne. Ser I problemet?
Jeg er i lidt af en kattepine her!Problemet er signifikant! Man kan ikke løbe med en bakke flødeboller.
Her ville det være let at spille fallit, men se nu, hvordan jeg ved at tænke kreativt formår at løse problemet: Opsummering:
Ved at løbe ud til bilen, kunne jeg køre op og købe flødeboller.
2 fluer med ét smæk!
– I ved, ham fra Ramasjang.
Jo jo, jeg kan da godt se, at det er en smule lummert. – Men på den anden side så er jeg vel stadig 21… inden i.
I øvrigt syntes drengen at det er vildt hyggeligt, at jeg sådan gider at se Ramasjang Mysteriet, sammen med ham.
Det var også den irriterende hundelufters skyld!
Han kunne sgu da godt have trukket ind og stoppet, så jeg havde kunne overhale med en smule værdighed i behold!
Det var første gang siden vi fik pigen, at vi skulle være sådan helt alene hjemme. Vi havde ikke lagt nogen planer, vi ville bare nyde friheden til at gøre nøjagtig hvad VI havde lyst til! Det var da heller ikke fordi vi ikke nød vores frihed.
– Det viste sig bare, at det VI havde lyst til, var noget lidt andet end forventet…
– Det var mig der kom til at vinke for tidligt, da jeg så hende moren fra drengens børnehave. Egentlig var det dumt, for jeg ved da godt, at man skal lade som om man ikke har set hinanden, indtil man er tæt nok på. – Og først dér løfte hovedet med et overrasket ‘Hej’. Og gå forbi.
Jeg troede jo at hun skulle over vejen. Det var derfor jeg vinkede.
For sent opdagede jeg min fejl, der havde vi allerede vinket og smilet til hinanden.
Jeg indrømmer gerne at jeg gik lidt i panik. Jeg overvejede at sætte i løb, for at kommer hurtigt forbi; men jeg tænkte at det måske ville virke sært på en måde.
Jeg tænkte da også på at kigge væk, men blev enig med mig selv om, at det var uhøfligt.
Så jeg fortsatte imens jeg fastholdt øjenkontakten.… Det der med at blive ved med at vinke … ja, jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg gjorde det. Her bagefter kan jeg da godt se, at det var lidt mærkeligt – men i situationen virkede det som det eneste rigtige at gøre.
Da jeg endelig var nået helt hen til moren fra drengens børnehave, opstod et nyt dilemma; burde jeg hilse?
Egentlig havde det jo nok været på sin plads, men moren virkede sådan helt lille og skræmt, som hun stod der – så jeg valgte bare at gå tæt forbi hende med hånden løftet i et halvt vink.
Mange tak for alle jeres spørgmål. Jeg har valgt at dele dem lidt op: #1: Om mig
#2: Om bloggen
#3: Om børn
#4: Om alt det andet Jeg har ikke tegnet alle mine svar, men here goes:
Hvad er din livret? Jeg kan ikke lide Paella eller tatar, men ud over det er jeg utrolig nem at stille tilfreds – sådan mad-mæssigt. Min livret bliver fornyet et par gange om ugen, hvor jeg oplever en kødsovs eller en frikadelle der bare er det BEDSTE jeg nogensinde har smagt. Dog går man aldrig galt i byen med en god lasagne eller en lammesteg!
Hvor tit spiser du kage? Alt for sjældent! Jeg tror nemt jeg kunne leve af chokoladekage, hvis det skulle være.
Hvad er din yndlingsmusik, band eller lign? Det skifter lidt, men jeg vender altid tilbage til David Bowie, Bloodhound Gang, Anne Linnet og Jan Johansson (Jazz på svenska)
Hvordan tackler du facere? Det gør jeg ikke, de tackler oftest mig.
Er du sart med bakterier? Nej ikke rigtig. Jeg tror det er meget svært at være sådan rigtig sart, når man har børn … eller dyr.
Når det er sagt, så fik jeg altså lidt nervøse trækninger da drengen en morgen havde været på toilettet og tørt sig selv – og efterfølgende havde løbet nøgen rundt, ind til vi andre vågnede.
– Eller altså; de nervøse trækninger kom først, da han viste mig HVORDAN han havde tørt sig… Hvad er dine yndlingsserier? Dr. Who, Game of Thrones, Arrested development (på nær seson 4), Twin peaks … og 10.000 andre. Jeg er en stor fan af serier!
– Det var derfor at jeg tog hendes.
Eller altså, jeg vidste jo ikke at det var hendes. Ja, i en kort periode troede jeg faktisk det var min.
…
Det var da heller ikke fordi hun ikke måtte få den tilbage. Men på den anden side, var jeg også så glad for endelig at have fundet en kurv med, i hvert fald en del, af mine varer i. Og så tænkte jeg at hun jo nok ville finde min kurv på et tidspunkt.
På den måde var det faktisk det letteste for os begge, at jeg bare beholdte kurven.
