Svar på spørgerunde #2 Bloggen

Endelig kommer her anden del, af svar på jeres gode spørgsmål.
Denne gang handler det om bloggen:

Kommer der en 2015-månedskalender eller noget i den stil?
JA!
Der kommer en vægkalender i A4, senest d. 1 december.
Her er et lille sneak-peek af april måned (det er en klade, og den bliver med farve)
April-sort-hvid

Hvornår kan man købe de der postkort (og t-shirts – og kopper og og) på bloggen?
Forhåbentlig meget snart, det er i hvert fald noget jeg arbejder kraftigt hen imod.

Vi er nødt til at høre mere til Bahnepigen.
Der skal bestemt nok komme mere om Bahnepigen!…
Måske meget mere;

Hvor stor er chancen for at få trykt Bahnepigen på et stel fra Bahne? Eller en sammenfoldet bluse?
Jeg har skrevet til Bahne og foreslået dem et samarbejde. – Egentlig regnede jeg ikke med at de var interesseret, men så havde jeg da prøvet. Nu har de så indkaldt mig til møde…
Så tanken om en hel produktserie med Bahnepigen, eksisterer i bedste velgående (i hvert fald i mit hoved; måske det får en brat ende, om et par uger.)

drømmen-om

Hvordan laver du dagens indlæg, sætter du dig ned hver dag, eller samler du sammen og fyrer fem indlæg af mandag formiddag eller hvordan?
Jeg har en notesbog, som jeg løbende noterer i – når jeg har tid tegner jeg flere af gangen. Jeg tegner mest om aftenen når ungerne er blevet lagt.

Har du mon i lighed med Live fra Lolland overvejet at tage på fordragstur (fx til Købehavn) og hvad ville du i så fald tale om? (Du kunne jo leje et hjørne af Bahne…)
Altså nu har jeg den filosofi, at jeg aldrig siger nej til en mulighed for bloggen…
Når det så er sagt, så er det en af de ting et introvert menneske som jeg, håber på aldrig kommer til at ske.
Jeg forestiller mig, at et fordrag med mig, godt kunne gå hen og blive meget stille…
henkogt-hverdag-holder-fordrag

Hvordan mødte I hinanden?
Jeg har en lille ting gemt i ærmet, i forhold til dette.
En hel lille historie faktisk, som jeg håber på snart at få tid til at rentegne.
kærester

Share

2 meninger om “Svar på spørgerunde #2 Bloggen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *