– Heldigvis fandt jeg en stilling der fungerede perfekt.
Især hvis underlaget ikke rykkede sig.
Jeg havde svært ved at falde i søvn
Kategori: Søvn
Pigen er holdt op med at sove middagslur
– Det mener hun da selv, i hvert fald.
Heldigvis er hun ikke holdt op med, gerne at ville komme først.
Måske er det mig der er dum …
Når jeg hver aften, på ny, putter drengen med hans bløde pude under hovedet, og hans lige så bløde dyne rundt om kroppen.
…
Jeg finder ham jo alligevel altid sådan her, et par timer efter.
Jamen jeg kunne da lige så godt, give ham den hårde bog og det hullede babytæppe til at starte med, og sparer os begge besværet.
Det er muligvis lidt skørt at putte pigens dukke
… Men på den anden side er det jo synd, hvis den skal ligge og fryse.
Når nu børnene endelig sover længe
– Hvorfor er det så, at jeg skal vågne kl. 6?
Det virker som et frygteligt spild af god søvn!
Forbandede Ramasjang!
– Med deres pokkers ørehængende sange!
Men efter sådan en hel nat med Kristian, føler jeg faktisk at mit mommy-crush er ovre.
… men hvis det virker…
– Kan jeg altså godt leve med at føle mig lidt dum, imens jeg kravler baglæns ud af pigens værelse for ikke at vække hende.
Altså sommeren er da skøn
– Det er jo ganske rart at det er lyst når man står op. Det er også fint med varmen og jordbærene i haven og alt det der.
…
Men jeg glæder mig altså også lidt til, at det bliver vinter og mørkt når man går i seng.
– Man kan godt føle sig sådan lidt ekstra gammel, når solen stadig skinner længe efter man har sagt ‘godnat’.
Jeg har da før været vågen 6-8 mdr. i streg
– altså næsten.
Så jeg forstår ikke helt, hvordan jeg kan være SÅ træt efter kun en lille uge med sygt barn og langt mere natteroderi end normalt.
Jeg må være kommet ud af træning.
Jeg forstår virkelig ikke hvordan
– pigen altid kan vågne lige når jeg lægger hånden på dørhåndtaget.
Jeg mener, det er jo ikke fordi jeg ikke troligt står og rokker hende i søvn i barnevognen.
Det er heller ikke fordi jeg går, inden jeg er sikker på hun sover; eller fordi jeg larmer når jeg langsomt sniger mig væk fra vognen. Faktisk er jeg ganske stille.
…
Måske har hun en slags indbygget sensor?
Måske går den i arv? – For jeg kan huske at drengen også havde den…
Hvad fanden ligner det da også
– at stable klodser op på den måde, foran døren?!
Hun sov jo for pokker. Hun sov! Endelig!
Næste gang kravler jeg ud.
På en måde er det da trist
– når der sker så lidt i ens liv, alt selv ens drømme er kedelige og hverdagsagtige.
Men jeg holder meget af mine kedelige drømme.
De betyder nemlig at jeg sover.
Kald mig bare bitter
Men når jeg vågner der for 4 gang, og klokken kun er halv 3, så er min kærestes veltilfredse sovelyde ikke lige det der får kærligheden til at blomstre.
