Vi har været på svampejagt

Jamen det var simpelthen så hyggeligt.
Det var ikke let, og vi måtte da også lede skoven igennem mange gange, men da det endelig lykkedes mødtes vores øjne i et jublende blik.

Da vi kom hjem sorterede vi svampene.
Kærligt hjalp vi hinanden med udvælgelsen; kun de allerfineste svampe skulle bruges til aftenens måltid.
Sikke en overflod. Sikke en luksus.

De nøje udvalgte svampe blev nu tilberedt efter alle kunstens regler.
Sikke vi grinede til hinanden, imens vi nænsomt smagte maden til.
Sikke en glæde. Sikke et måltid det ville blive!

Alt harmonerede perfekt.
Måltidet var i sandhed en konge værdig, og svampene tog sig så fine ud, som de lå der – smukt anrettet.
Fulde af glæde og forventning satte vi os ved middagsbordet.
Nu skulle vi høste frugten af vores slid. Nu skulle måltidet nydes!

Noget om tandbørster

Sponsorerede indlæg

Sponsorerede indlæg er ikke nogle I har set mange af herinde. Faktisk tror jeg, at dette er det første.
Grunden er, at jeg er virkelig kræsen med, hvad jeg vil reklamerer for.
Det skal give mening i forhold til bloggens indhold og målgruppe – og jeg skal selv kunne stå inde for det, naturligvis.

Om det giver mening for jer, må I selv bedømme; men da jeg fik tilbudet om at afprøve nogle bæredygtige tandbørster fra ibrush, råbte min indre miljøforkæmper: JA!
Naturligvis fik jeg det ordnet, så hele familien kunne børste tænder med disse ispinde med hår.
Naturligvis, for det er da vigtigt at lære børnene at passe på vores planet. Jamen det er jo i virkeligheden for deres skyld, at vi allesammen skal blive lidt bedre til at tænke bærerdygtighed ind i hverdagen…

Efter den første modstand, har børnene alligevel accepteret deres skæbne, og har egentlig ikke rigtig nogen holdning til, hvad de børster tænder med. Manden derimod synes, at det føltes som en stor ispind, og gik ret hurtigt tilbage til sin gamle tandbørste.
Og mig? Selvom jeg må give manden lidt ret, så er jeg stadig ret begejstret. Jeg synes egentlig, at det er en god tandbørste, også når man ser bort fra det med isbjørnene.

PS: Der vokser ikke blade på dem (desværre).

 

Det var ikke meningen…

– at jeg ville æde alt slikket. Det var ligesom bare noget der skete.
Det var også meningen, at jeg ville fjerne slikpapiret fra sofabordet. Det var ligesom bare noget jeg glemte.
Heldigvis glemte jeg også en lille skumfidus, bagerst i posen.

Pigen blev godt nok glad da hun hørte, at hele den store skumfidus var til hende!

Iværksætter som 7 årig…

Drengen og jeg har startet et lille iværksætteri.
Vi kalder os Små ideer, og laver plakater… eller det vil sige; drengen gør – jeg hjælper bare lidt med optegning, tryk osv. Alle ord og tegninger er Milos værk.

Vi har oplevet en stor interesse, og har derfor valgt at få trykt et lille oplag – 10 af hver, som nu er til salg.
Plakaterne er i A2 str. (420×594 mm) og sælges inkl. B-porto til 225.- kr.
Alle penge, går naturligvis til drengen – der sandsynligvis vil bruge dem på Lego, opfindergrej, eller bøger.

Plakaterne kan købes her.

a-c-c_ramme
blade_a4_ramme

At snakke død med børn

– Er ret svært!
For os var det vigtigt, at de forstod at min mor var død. Sådan rigtig forstod det, så de lettere kunne bearbejde det. Derfor valgte vi at tage begge børn med ind og se hende dagen efter hun døde.
Helt sikkert en rigtig beslutning for drengen på 7, som på den måde blev “tvunget” til at reagerer, og ikke holde smerten inde (hvilket han ellers kan være god til). Hans reaktion var voldsom, men god. Vi fik snakket en masse, forklaret, grædt og snakket igen.
Det har været sværere med pigen på 3 år. Egentlig tror jeg også, at det var meget afklarende for hende, at se sin mormor efter hun var død. Men vi havde ærlig talt nok undervurderet hvor konkret en 3 årig opfatter ting.

Min mor var utrolig tynd da hun døde og lå, da børnene så hende, i sengen med kun hovedet over dynen. Dertil kom, at vi fortalte dem, at det kun var mormors krop der kom ned i kisten. Hendes sjæl var fløjet væk.

I pigens hoved må det have lydt noget ala:
Mormors hoved er i sengen – tjek!
Mormors krop er i kisten – tjek!
… og når man kun er 3 år, er det logiske spørgsmål jo selvfølgelig:
hvor_er_mormors_ben
Nej, lille ven. Vi har ikke savet mormor i stykker.
Heldigvis tror jeg efterhånden, efter mange forklaringer og diverse dyne illustrationer (hvor man kun kan se hovedet – selvom at kroppen også er der), at pigen har forstået, at det var hele mormors krop, der kom i kisten.

At vaske hår på en 2 årig

“Jamen hvor svært kan det være?” Tænker I, der ikke har prøvet at vaske hår på en 2 årig.
“Fucking idiotisk røv-svært!” svarer vi, der har!

Faktisk er det så svært -og føltes så meget som et overgreb, at pigen gik i det meste af 2 måneder uden at få vasket lokkerne med andet end våde klude…
Ikke en holdbar løsning i længden; så jeg Googlede: “Hårvask af børn”. Her fandt jeg en sød lille video, af et sødt lille par, der med små søde stemmer viste og forklarede, hvordan de vaskede hår på deres søde lille 6 måneders baby.
“Det er slet ikke så svært.” Sagde de.
“Vi har sat en lille mariehøne i loftet – så kigger hun op.” Grinte de.
“Vi ser det som en hyggestund for hele familien.” Smilte de.

“Luk nu for helvede røven!” Tænkte jeg.
“Og vent til jeres søde lille baby, har udviklet sig til et 2 årigt bade-monster!”
At vaske hår på en 2 årig

Problemet var det sammen, da drengen var lille.
Han HADEDE det! Det gjorde vi alle sammen -så meget for dén hyggestund.
Heldigvis findes der smarte ting; så jeg købte sådan en badehætte, hvor der er hul til håret. Jeg bildte drengen ind, at det var en magisk badehætte, som ud over at holde vandet fra øjenene, også gjorde ham mere modig. Han åd den råt og vi havde kronede hårvask-dage.

Men så kom pigen.

Pigen synes, at jeg kan stikke den der lorte badehætte op i røven! I øvrigt kan jeg stikke shampooen og kluden til øjenene samme vej.
Vi har endnu ikke fundet den magiske løsning …
Men hvem ved, måske det hele kan løses med en mariehøne i loftet? Især hvis man kan få sådan en, der udsender noget bedøvende.

Måske er det mig der er dum …

Når jeg hver aften, på ny, putter drengen med hans bløde pude under hovedet, og hans lige så bløde dyne rundt om kroppen.

Jeg finder ham jo alligevel altid sådan her, et par timer efter.
Sovende dreng
Jamen jeg kunne da lige så godt, give ham den hårde bog og det hullede babytæppe til at starte med, og sparer os begge besværet.