Næsten.
I hvert fald er det stort; jeg er blevet nomineret til en Claus Deleuran pris, i kategorien Årets bedste danske tegneserieforfatter.
Det er vildt, og jeg er meget beæret!

Hverdag værd at gemme
Næsten.
I hvert fald er det stort; jeg er blevet nomineret til en Claus Deleuran pris, i kategorien Årets bedste danske tegneserieforfatter.
Det er vildt, og jeg er meget beæret!
Vi stoppede lidt brat, da min computer begyndte at virke igen.
Her følger læsernes top 5, for 2015 – og mit eget ynglings indlæg.
Det går skidegodt i folkeskolen
Som handler om en anden ting der faktisk fyldte en hel del, der i 2015; sygdom.
Vi venter stadig på at min computer begynder at opføre sig ordentligt.
Så her kommer læsernes top 5 for 2014.
– Og min personlige favorit.
Folk der sover om natten skal holde deres kæft
Jeg kan stadig huske dengang jeg ofte sov til kl. 12
Det var først da jeg selv fik børn
Hvis folk absolut skal være så pisse pædagogiske
Da mit tegneprogram ikke helt vil som jeg, i disse dage, så får I her læserenes top 5 for året hvor bloggen startede: 2013.
– Og som en lille bonus: min egen favorit for 2013.
Ind i mellem tror jeg, at min kæreste finder mig kedelig
Ind i mellem kan jeg godt undre mig over…
Det var nok fordi hun havde blåt tøj på
Jeg har lavet min egen vuggevise
Jeg har fået posters hjem.
Jeg er altid lidt nervøs, når jeg sender en ordre afsted – er de nu pæne? Er farverne rigtige? Har jeg stavet forkert? Men de er fine; ret fine faktisk.
De er selvfølgelig kommet til salg herinde, hvor A5 postkort koster 30 kr. pr. stk. (eller 50 kr. for alle tre) og plakaten i A2 koster 125 kr.
Alt er inkl. B-porto til Danmark.
Men hvis du ikke vil købe – så kan du også bare vinde.
Jeg sætter 3 valgfrie A5 posters på højkant. Vinderen udtrækker jeg på mandag d. 17.4.
Alt hvad du skal gøre for at være med, er at skrive en kommentar her, på Facebook, eller på Google+, om hvilke 3 du vil vinde.
Delinger af opslag giver ikke ekstra lodder, men til gengæld et stort smil om min mund.
Plakaten kan du ikke vinde, i denne omgang – men den er så fin, at den skal vises alligevel.
Som jeg har skrevet lidt om, skal jeg og Den Lille Sorte dele en stand ved Art Bubble d. 22 april i Aarhus. Postkortene har i allerede set, og nu er plakaten langt om længe også klar til tryk (farverne driller lidt, den er mere grå i tonen på den originale)
Begge dele kommer naturligvis til salg herinde også.
Den 22 april, er jeg at finde til Art Bubble i Århus. – Denne gang på en stand, og oven i købet ved siden af en super sej tegnedame.
Hende her er i øvrigt også at finde derinde, nok omgivet af en masse lyserøde damer.
Midt i alt forventningens glæde, er det dog gået op for mig, at folk måske er mere interesseret i at se mine tegninger, end selve mig til sådan en tegneseriemesse…
Lageret rummer pt. 10 postkort og 1 klistermærke, så det er vist tid til at lave lidt nyt.
Plakaten må I vente med at se, men disse 3 bliver snart trykt i A5 format, og kommer også til salg herinde.
Eller begge dele?
For er det ikke det, det (også) betyder, at være blogger? At man blotter sit liv for omverdenen og håber på, at de trykker “like” de rigtige steder?
Egentlig har jeg nok altid været en lidt dårlig blogger, lige på dét punkt. Selvom jeg deler ganske meget fra mit liv, er det oftest de lidt mindre ting -sjove hverdagssituationer, for det meste.
De store ting skriver jeg ikke meget om, heller ikke selvom jeg godt ved at det faktisk er netop det vi bloglæsere gerne vil have, mig selv inklussiv.
Jeg kan også se, at indlæg som dette om arbejdsløshed og dette om min mors sygdom er nogle af de mest læste. Indlæg der går lidt tættere på.
Jeg holder meget af at lave de indlæg, der er lidt dybere end et ‘ha-ha’.
Ind i mellem går det bare for tæt på. I perioder hvor jeg i forvejen er lidt afskrællet, sådan rent følelsesmæssigt, er det svært at åbne op og dele. Sådan er det lige for tiden, derfor deler jeg heller ikke så meget om min mor herinde. Heller ikke selvom det netop er hende, hendes sygdom og min plejeorlov der fylder i mit liv og i mit hoved. -Nok netop derfor. Det går for tæt på.
Samtidig føles det underligt at blande hverdagshumor med noget så meget i den anden grøft.
Jo-jo jeg skrev godt nok at det var planen, men det blev sgu for underligt i mit eget hoved, i hvert fald lige nu.
Jeg kommer helt sikkert til at skrive og tegne mere om min mor, men det bliver på et tidspunkt hvor det hele er kommet mere på afstand.
Om det ikke føles mærkeligt, at tegne om lange patter, kold kaffe og skøre børnehistorier, når nu sygdommen og alt det triste fylder så meget i mit liv?
Jo.
Ind i mellem føles det sgu da vildt underligt og overfladisk -men det er også mit tilflugtssted, hvor min hjerne får lov til at tænke på andet end sygdom og død, for der er heldigvis også andet! Meget andet.
Tak fordi I læser med!
Ja, det vil jeg faktisk gerne.
Mange af jer har gennem tiden delt jeres sjove historier med mig og ofte har jeg tænkt, at de lå lige til tegnehånden!
Derfor prøver jeg lige noget nyt af herinde; I får lov til at bestemme hvad jeg skal tegne. Der er ingen begrænsninger, det behøver ikke at være en historie.
Smid en kommentar her eller på Facebook, så vælger jeg en ud, og tegner den i aften. Jeg håber I vil være med.
Bloggen er flyttet, og i den forbindelse er der sket lidt nyt herinde.
Jeg har valgt at sige farvel (og mange, mange tak!) til mine faste gæstebloggere, Rikke og Kathrine. Alle deres, og Sol og Maybritts, indlæg kan stadig læses under menupunktet Gæstebloggere.
I menuen finder I også min Bahnepigen, der har fået sin egen side.
Jeg har også samlet lidt forskelligt gratis Henkogt Hverdags -halløj her. -Og nu jeg var i gang, har jeg valgt at gøre min E-bog Kaffe og kærlighed gratis. Bogen handler om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden, og er selvfølgelig tegnet.
Mit galleri ‘Mandagsstreger’ kommer måske, måske ikke op igen. Min plan er at lægge en Mandagsstreg ud ind i mellem; Jeg håber, at I kan holde ud at se nogle af dem igen.
Her får I en, som jeg personligt kender alt for godt… Bortset fra at hunden er en meget skræmt kat, og drengen er en meget ivrig pige.
-Eller bloggen gør.
For lidt over et år siden skrev jeg dette indlæg, om at takke nej til Bloggers Delight.
Det føltes simpelthen ikke rigtigt. Dengang.
Jeg havde brug for at prøve nogle ting af på egen hånd, og føle at jeg havde 100% kontrol over min blog. Min blog er stadig min lille baby, men jeg er ikke længere så skræmt over at lade andre komme med ind over. Derfor rykker Henkogt Hverdag nu over som premium blog hos Bloggers Delight.
Reklamerne må vi leve med, jeg synes også at de er grimme -men de betyder samtidig at jeg kommer til at tjene lidt penge på bloggen her, hvilket egentlig er meget fedt i forhold til alle de timer jeg bruger her.
Jeg vil ikke udelukke at der fremover også vil snige sig et sponsorerede indlæg ind, hist og her. Jeg tvivler nu på at der vil være særlig meget, der er relevant for bloggen her.
I forbindelse med min flytning har jeg valgt at ensrette bloggen lidt mere. Dette betyder desværre også at mine ellers så skønne gæstebloggere Kathrine og Rikke, ikke flytter med over på den nye platform. Deres indlæg vil dog stadig være at læse på bloggen, og ellers kan I følge Kathrine her.
Helt ærlig så glæder jeg mig til dette nye eventyr.
De sidste ting skal lige rettes til, og der kommer nok lidt “flytterod”, men det varer ikke længe før bloggen flytter.
Jeg håber at alle I, der har fulgt med så længe, også vil besøge mig i det nye hjem!
For første gang nogensinde (ud over med 3 på stribe) kommer der en video på bloggen.
Bortset fra at tegningerne er spejlvendt, at jeg glemte at svare på et spørgsmål (nej, jeg har aldrig haft meget ondt i ryggen) – og at Henkogt Hverdag altså kun er 2 år … så gik det sådan rimelig godt … 38. gang.
…
Jeg skal desuden undskylde, at der har været pop-up reklamer her på bloggen de sidste dage. Det har ikke været med min gode vilje; Siden har været under hackerangreb.
Jeg håber, at jeg nu har fået lukket hullet. De sidste par indlæg måtte lægges på igen, derfor får de af jer der får mails tilsendt om nye indlæg, dobbelt up på de to sidste indlæg. Jeg beklager virkelig.
Igår var det Hourly comic day, hvilket går ud på at man skal tegne en tegning hver time man er vågen.
Jeg var med, og jeg må sige at jeg var ret glad for at jeg kun tegnede på post-its. 17 tegninger er faktisk ret mange på en dag!
Jeg tegnede min dag som den udspillede sig – en ret typisk dag faktisk.
Jer der følger med på Instagram, kunne følge med “live” igennem dagen i går.
Herunder har jeg samlet alle timerne.
Det var i hvert fald planen, og også mit nytårsfortsæt sidste år.
2015 blev ikke året hvor jeg kunne leve af at tegne. Slet ikke.
I stedet blev 2015 et år præget af sygdom. Det blev sgu et hårdt år, 2015.
2016 bliver også hårdt, for det bliver (nok) det år hvor min mor dør.
Lige nu er jeg afklaret. Jeg har taget plejeorlov og gør mit allerbedste for at min mors sidste tid bliver så god som mulig. At den også bliver sammen med mig, er jeg utrolig lykkelig for!
Lige nu er jeg afklaret, men det går over og så vælter min verden igen. Jeg ved det -jeg har prøvet det før.
2015 var også året hvor jeg fik fast arbejde, det første jeg har haft. På mange måder drømmejobbet -på nogle måder ikke.
Men hvad så med 2016, hvor tager det hen?
Jeg ved at 2016 vil komme ned af de mere følelsesladede veje – og nok også helt ud i rabatten ind i mellem. Det vil komme ud i mørket hvor døden huserer.
– Men det er okay, for jeg er sikker på at det også svinger forbi nogle helt fantastiske steder ind i mellem. Steder med lys og liv. Det gør de altid de år.
I sidste halvdel af 2015 var tid en mangelvare, og min hjerne var fuld af forældresamtaler, undervisningsmaterialer og frygt for hvordan næste time nu skulle gå. Den lille del der var tilbage blev ædt op af bekymring og dårlig samvittighed over for min mor -og mine børn.
Nu har jeg tid. Tid til min mor, og fordi jeg ved at jeg nu gør alt hvad jeg kan for hende, også tid til mig selv og til mine børn. Ro i hovedet og på en måde mere ro i sindet end jeg har haft meget, meget længe.
Det er den slags ro der får kreativiteten til at blomstre. Jeg kan allerede mærke det: Jamen er det ikke fantastisk, lige som jeg troede at mit bære med ideer var tømt.
Ro. Kreativitet. Død. Hverdag. Kærlighed. Børn.
Og livet – især livet, vil præge mit 2016 også lige her på bloggen. Jeg satser på at det stadig bliver lidt sjovt ind i mellem.
For tiden ser jeg at mange store bloggere, uddeler fif og gode ideer til hvordan man tjener gode penge- eller endog lever af at at blogge.
Jeg tænker derfor, at det kun vil være naturligt om jeg giver mit besyv med, så her kommer:
Herefter er det bare at sætte sig godt til rette, skrive en masse indlæg og se pengene rulle ind på kontoen.
Piece of cake.
– Følte jeg mig godt nok sej!
Det var sgu da helt vildt, at jeg var inviteret med hos de der rigtige tegneserietegnere. MIG! Lille mig.
Efter noget tid blev jeg måske en smule selvfed omkring det, tænkte på hvordan jeg skulle føre mig frem med min fede mulepose og seje stil.
Jeg skulle snakke med alle de store; skulle jeg!
… Altså når de kom over til mig, for jeg vidste godt, at jeg aldrig selv ville turde at gå over til dem.
Og så skulle jeg dele linde strømme af postkort ud og smide om mig med anekdoter om mit spændende tegner-liv!
– Måske ville der oven i købet være én, der spurgte efter en autograf – man er jo kendt…
… Altså det gik muligvis ikke sådan heeelt efter dén plan.
Men, til alt held havde jeg en nødplan, der gik ud på at stå i et hjørne og kigge på hvordan alle dem, der rent faktisk ER seje førte sig frem, delte postkort ud og skrev autografer.
Den plan virkede faktisk helt utrolig godt.
Heldigvis stod både Den Lille Sorte og Live fra Lolland i hjørnet sammen med mig, og jeg fik da også hilst på både Dita, Strassengaugler og Valdefar og et par andre søde tegnere. Det var alt i alt vildt hyggeligt.
Inden jeg gik, lagde jeg lige en god stak af alle de der postkort som folk havde glemt at rive væk – i hjørnet. Så kunne de ligesom selv tage, når de kom forbi.
Næste år har jeg lavet et eller andet fysisk produkt, altså ud over postkort, så det giver mening at sidde ved et bord. Det er nemlig dét de seje gør – fandt jeg ud af.
– Og så håber jeg i øvrigt også at folkene bag Copenhagen Comics måske vil tænke os små tegnere lidt mere med. Eventuelt lave et tegneområde, hvor alle de inviterede kan mingle, lade os tegne et eller andet, nævne vores hjemmesider og “kunstnernavne” i programmet.
… De kunne måske også starte i det små, ved at stave vores navne rigtigt. (Jo-jo Sidsel ShoPmacker er et mega fedt navn. Bare ikke mit.)
– et eller andet sted.
Jeg har gang i så mange projekter, at jeg næsten har glemt hvordan jeg tegner om den her henkogte hverdag jeg også befinder mig i.
Jeg overvejede længe et indlæg om karse – men kunne ikke helt finde vinklen.
Så ville jeg tegne noget om børn. Børn er altid godt! … men de er ligesom ret kedelige i det pt.
Måske noget om have købt for mange æg….
– Eller jeg kunne tegne om bæverhaler og bjørnesnuder, som er to nye (ynglings) ord for bryster, jeg lige har hørt.
… Hm… indkøb er jo også en klassiker … og søvn.
Jeg kunne også tegne noget om den skål havregrød, jeg fandt i microovnen i eftermiddags, da jeg skulle genvarme min kaffe…
Well… I må vist nøjes med den her kat, som passer helt perfekt til dette indlæg, der ikke giver mening.
God påske, vi ses på den anden side, forhåbentlig med flere henkogte tegninger.
– Denne gang en med nye tegninger og, for langt de fleste, en ny historie.
Bogen er en lettere kringlet kærlighedshistorie, naturligvis en tegnet en, om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden… Og ja, så handler den altså også en hel del om kaffe.
I kan læse et uddrag og købe e-bogen lige her. (Eller her, hvis I hellere vil handle på gammeldags vis) Den koster 10 kr.
Jeg vil meget gerne høre hvad I synes om den – så hold jer endelig ikke tilbage med feed back.
– Og I skal bestemt heller ikke holde jer tilbage med at dele bogen, hvis I synes den er en deling værd!
Ps. Tak til søde Rikke, der har læst den igennem for div. fejl og sprog nonsens.
– Fordi I er så skide søde, skal I have en gratis e-bog.
Godt nok har I haft mulighed for at læse det hele herinde, men nu har jeg samlet nogle af de bedste (i følge mig) blogindlæg fra Henkogt Hverdag her: Gratis e-bog
Denne e-bog er i farve, der kommer også en med alle de bedste sort/hvid tegneserier på et tidspunkt.
– Nå ja, og så kommer der også meget snart endnu en e-bog (som dog kommer til at koste lidt) med en helt ny (for jer) historie om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden.
E-bøger er det nye sort, kan I nok forstå!
– Gør man ikke?
Det er i hvert fald hvad jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, de sidste par dage.
Jeg er nemlig blevet inviteret til at være med, som Premium blogger hos Bloggers Delight. Det oven i købet i netværk med seje damer som hende her og hende her.
Selvom jeg ikke er meget for reklamerne, så virkede de søde hos Bloggers Delight. Det virkede som om de ville mig og min blog det bedste. Reklamerne kunne jeg sikkert leve med.
– Det kunne også være skønt at tjene lidt penge på bloggen.
– Det kunne være så fedt at få et større netværk og en hel masse nye læsere.
– En hel masse store bloggere ville sikkert linke til mig.
– Bloggen ville helt sikkert vokse – det ville give flere jobs.
Det er en vildt fed mulighed!
Jamen for fanden mave! Så vær dog enig!
Men min mave er ikke enig, heller ikke selvom jeg bestikker den med chokolade og kiks af den gode slags.
Min mave siger nej.
Jeg stoler på min mave. Derfor har jeg nu skrevet til de store drenge, som mest er piger, at jeg ikke vil være med i hulen. Ikke nu i hvert fald.
Så jeg fortsætter solo, også selvom det sikkert betyder færre læsere, mindre netværk -og jobs, samt en fortsat jagt efter annoncører. (Jeg er altså ikke særlig dyr)
Jeg fortsætter solo fordi Henkogt Hverdag er MIN.
Det her er min hule; jeg har helt selv bygget den- og jeg vil selv være den der bygger den større.