Første dag

Der har altid været noget specielt over 1. januar.
Tavlen er vasket ren, kapitlet er slut, siden vendt og et nyt kan begynde.
Egentlig må mit næste kapitel gerne minde om det foregående. Det var et ret godt ét. Til forskel for de foregående, var sidste års sider overvejende positive.

2017, blev det første hele år uden min mor, og selvom jeg savner hende hver dag, og stadig har svært ved at accepterer, at hun ikke kommer tilbage; så er det blevet lettere at undvære hende. Oftere og oftere, tager jeg mig selv i, at tænke på hende med glæde frem for sorg.

2017 var også vores første år som husejere, og året hvor jeg for alvor sprang ud som have-nørd. Jord under mine negle, giver ro i mit hoved i en sådan grad, at vi muligvis ender med at være noget nær selvforsynende om et par år. Dyrene mangler vi dog, og selvom at ænder og grise står højt på min ønskeliste, nøjes vi nok med vores Viggo-kat, et par år endnu.

Det har ikke kun været i haven, jeg har faret rundt; også på arbejdsmarkedet har jeg hoppet fra det ene til det andet. I løbet af sidste år, har jeg arbejdet 3 steder og derudover også nået at genopleve “glæderne” ved at være  arbejdsløs.
Mit nuværende job, som grafiker på et reklamebureau, er noget meget andet end hvad jeg før har prøvet. Det er hårdt på en ny måde, men mest af alt er det fedt endelig at få lov til at prøve den side af!

Så bare kom an, 2018. Forhåbentlig bringer du mindre skiftende job, mere havenørderi, altid mere kærlighed og forhåbentlig en hel spandfuld af nye oplevelser.

Godt nytår.

Share

Nytår – nyt år

Vanen tro, vil jeg skrive lidt om det år der snart er gået – og om det der skal komme.
Sidste år kiggede jeg mod det nye år, med både frygt og ro.
År 2016 blev ganske rigtigt året, hvor min mor døde af hendes kræftsygdom.
Faktisk endte 2016 med næsten udelukkende at handle om min mor, hendes sygdom, hendes død – og min sorg over begge dele.
2016 blev også året hvor jeg lukkede bloggen – og åbnede den igen. Det var året hvor vores kat døde, og hvor de fandt en mindre hjertefejl hos min far – men heldigvis ikke hos mig.
I 2016 startede jeg igen på mit gamle arbejde, som egentlig ikke var blevet lettere, i tiden jeg var væk.
2016 har ændret mig – gjort mig til et andet menneske; et jeg egentlig ikke helt føler, at jeg kender, eller endnu føler er mig. Året har rykket grænser og efterladt mig i en tilstand af “hvad nu?”

Men, 2016 blev også året, hvor vi købte og flyttede ind i vores drømmehus. Det var året, hvor vores lille familie rykkede tættere sammen, og jeg for alvor så hvilket fantastisk stof, min mand er gjort af. I 2016 startede drengen og jeg vores lille iværksætteri, som måske er starten på noget andet og mere.

2016: Året hvor det hele skete, i et kaos af følelser, fortvivlelse og sorg.
Nu er det sket. Nu kigger jeg fremad, ser mørket svinde og aner lyset.
Mit ståsted har jeg endnu ikke fundet. Jeg bare ér; svæver frit i tomrummet af det der var, og det ukendte der skal komme.

2017 starter med H.
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvornår?

Share