Madrester i smørret
Tag: hverdag
Vi har 3 vasketøjskurve
TRE!
Med så mange vasketøjskurve, forstår jeg simpelthen ikke, hvofor det meste af vasketøjet, alligevel befinder sig på gulvet rundt om kurvene?!
…
Jeg er vist nød til, at blive lidt bedre til at ramme…
I morgen aften vil jeg …
Sandsynligvis dratte omkuld foran fjernsynet, ligesom i dag.
En henkogt hverdag
Igår var det Hourly comic day, hvilket går ud på at man skal tegne en tegning hver time man er vågen.
Jeg var med, og jeg må sige at jeg var ret glad for at jeg kun tegnede på post-its. 17 tegninger er faktisk ret mange på en dag!
Jeg tegnede min dag som den udspillede sig – en ret typisk dag faktisk.
Jer der følger med på Instagram, kunne følge med “live” igennem dagen i går.
Herunder har jeg samlet alle timerne.
Ej, men den ligner altså en pik
– Den er lang og gul, med sådan en hætte…
Egentlig er det da også underligt at lave baby-legetøj der ligner lidt en pik. Jeg mener det er jo næsten umuligt ikke at snakke om.
I øvrigt er det kun indbyrdes kæresten og jeg har kaldt den ‘pik-kanin’.
Vi stopper nu.
For en gangs skyld havde vi husket den
– vores årsdag altså.
Ofte har vi glemt den, men det er altså vigtigt også huske at være kærester, når nu næsten det hele går op i børn.
Det var vi enige om.
Vi var også enige i at traditioner er vigtige og i, at vi skulle tage os sammen.
Vi var så stolte da dagen kom, og vi huskede den. Desværre havde vi taget en smule fejl af datoerne.
Min kæreste har tit sagt
– at jeg er et svin med min computer.
Selv syntes jeg egentlig ikke det er så slemt. Den er måske lidt plettet og fedtet, men alle taster på tastaturet er stadig fuldt synlige.
Sådan set ville jeg også have taget noget papir og tørret det af, da jeg spildte chokolade på den. Men så var det jo chokolade. Og jeg havde også hænderne fulde.
Her bagefter kan jeg godt give min kæreste lidt ret.
Jeg har tabt min telefon på jorden.
– Nu siger den sådan en høj bippende lyd hver gang jeg trykker på en tast.
Det gør det ganske svært, sådan lige at tjekke Facebook i smug.
Jeg har prøvet at gemme den i en grillhandske, for at mindske lyden.
Det gør det bare så svært at ramme tasterne.
Han var vel løbet tør for undskyldninger
– for ikke at sove. Drengen altså.
Alligevel syntes jeg, at hans kreativitet burde række til mere end som så.
Hvis hun ville have en frisk kop kaffe
– kunne hun da bare have sagt det.
Jeg oplevede det egentlig som lidt uhøfligt, at hun ikke drak op, når nu hun selv havde bedt om kaffe.
Men set fra den lyse side, er der nu en ekstra halv kop til mig.
Når nu vi ikke selv gider at hjælpe
– med den fælles snerydning, -så er det da meget pænt af os, at sende drengen ud og hjælpe naboen.
Sært nok virkede han ikke særlig glad for hjælpen.
Det sure løg!
Det var mig der havde skrevet pik og lort
– med skumbogstaverne på legetæppet.
Jeg syntes egentlig det var ganske sjovt, og så meget sjovt sker der jo heller ikke for tiden, så jeg lod det stå.
Og så glemte jeg det.
Desværre gjorde det stemningen så underlig akavet da sundhedsplejesken var på besøg.
Jeg kunne se at hun havde bemærket det, og hun kunne se, at jeg kunne se det. Jeg overvejede at forklare, men tænkte at en forklaring muligvis ville gøre situationen værre.
Så jeg sagde ingenting.
Åbenbart vidste hun heller, ikke hvad hun skulle sige til det. Og så var vi stille en stund.
Jamen selvfølgelig ville jeg da have spist den
– Damen fik mig bare til at føle, at det på en måde var ulækkert eller forkert at spise en gammel flad Marsbar, fundet nederst i min taske.
Dog ærger det mig nu, at jeg valgte at smide den ud i stedet for at lade den ligge i tasken til senere. Igen skyder jeg skylden på damen og hendes fordømmende blik.
I øvrigt undre det mig, hvordan jeg så længe kan have glemt alt om den Marsbar.
Jeg mener det er jo næsten et halvt år siden, at jeg brugte tasken sidst.
Jeg ville have haft rødbeder på min leverpostejmad
– men glasset var tomt og det ekstra glas vi havde i skuffen, viste sig at være rødkål.
De manglende rødbeder fik mig til at overveje min lyst til en leverpostejmad. -Men da var maden allerede smurt, så løbet var ligesom kørt.
Jeg overvejede et kort øjeblik at skrabe postejen af brødet igen, men fandt det for besværligt.
Jeg endte med at putte et par syltede agurker på min mad.
Det smagte sådan set godt nok.
Klokken var næsten 15
– da det gik op for mig, at jeg havde glemt min formiddagskaffe.
Jeg ved godt hvorfor det er sket; drengen holder fridag og min rutine er derved blevet brudt. Alligevel ærgrer min glemsomhed mig. Den skaber en del problemer.
Hvornår skal jeg nu drikke min formiddagskaffe? Bør jeg springe den over? Og kan man overhovedet kalde det formiddagskaffe kl. 15?
Jeg valgte at drikke 2 kopper lige efter hinanden. På den måde sikrede jeg, at min aftenkaffe kan blive drukket i aften.
Jeg håber ikke at jeg glemmer den.
Jeg tror aldrig det er sket før
– at jeg har smagt chokolade jeg ikke kunne lide. Eller det vil sige, chokoladen var egentlig fin nok, men der var ligesom en sur skal uden om.
Jeg ved virkelig ikke hvorfor der skulle være sådan en sur skal. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville bryde sig om den. Men det var der immervæk, den sure skal, og jeg blev mere og mere ærgerlig, hver gang jeg forsøgte at spise en chokolade.
Heldigvis fandt jeg en løsning. Hvis jeg skyndte mig at knase den sure skal, blev den blandet med chokoladen og smagte derved ikke så dårlig.
På den måde lykkedes det mig at spise alle chokoladerne.
Jeg spiste dem så hurtigt jeg kunne, for jeg er jo egentlig på kur.
Vores eget regnslag holder ikke tæt
– Så jeg er på udkig efter et der gør.
Jeg tænkte da ikke nærmere over, at jeg ikke lige havde været i bad/fået sovet/taget rent tøj på. -Og måske lignede lidt en bums.
Egentlig kan jeg da også godt se at det virkede lidt suspekt, at stå og mærke på deres barnevogn -jeg kendte dem jo ikke. Men jeg troede at jeg gjorde det så diskret, at de ikke ville bemærke det.
Det gjorde jeg åbenbart ikke.
Jeg forsøgte faktisk at forklare mig, men nu hvor pigen allerede var blevet bange, lod det ikke til at virke.
Det var lidt af et dilemma
– da det gik op for mig, at jeg havde glemt at tage deodorant på, inden jeg tog blusen på.
Jeg overvejede om jeg gad at tage blusen af igen, eller om jeg skulle forsøge påfører deodoranten under blusen, med fare for at fedte blusen til.
Til sidst valgte jeg helt at droppe deodoranten i dag. Jeg skal alligevel ingenting.
Selvfølgelig elsker jeg dem, men
-oven på sådan en juleferie, er det altså helt rart når hverdagen begynder og overlader mig med kún det barn der sover middagslur.
Jeg overvejede at løbe en tur d. 30/12
-men så virkede det så trist, at løbe årets første tur dagen før nytårsaften.
Så jeg valgte at vente.
Jeg kunne selvfølgelig løbe en tur nu, men så vil jeg jo virke som en af alle ‘nytårsfortsæts-løberne’ … Så jeg er nok nødt til at vente.
Det er bare surt, når jeg nu ellers er så top-motiveret.