Tag: butik

[Nye læsere bør starte fra bunden]

En af de ting der stod på listen under ‘skal’ var, at ordne paprummet.
Jeg brød mig ikke om at være i paprummet. Der var et trist og mørkt sted -og Bahne havde slet intet gjort ud af indretningen, selvom lidt friske blomster ville havde gjort meget for stedet.
Det værste ved paprummet var immervæk at der var så meget pap: Papkasser der skulle skæres op, pakkes og sammen med al det andet indpakning køres ned til det store fælles paprum i centeret.
Det var et hårdt og surt slid at skulle bruge, nogen gange, helt op til 15 minutter i paprummet.

Naturligvis prøvede jeg at springe pappet over.
Jeg lod som om jeg gik derned, men i stedet gik jeg ind og holdt en velfortjent pause på lageret.
Det fungerede faktisk ganske fint, men af en eller anden grund blev der bare ved med at komme mere og mere pap. Allerede dagen efter, var der dobbelt så meget; det var næsten som om, at ingen andre gjorde noget for at få det væk, end mig!
Efter 2 uger mente Bahne, at jeg havde glemt at ordne pappet. Og hvad værre var, så satte de mig til at bruge en hel dag på at få ordnet hele rummet.
Det var en hård dag, uden mulighed for pauser eller for at lægge bluser sammen i mit Bahne-forklæde.
Det var sådan en dag der satte sine spor og lagde sig som en mørk sky, over mit ellers så glade sind.
Jeg blev nødt til at ordne pappet hver dag, hvis jeg ikke skulle bryde helt sammen. Det blev jeg frygtelig klar over!

Det blev en hård og mørk tid i Bahne!

Heldigvis fandt jeg hurtigt en fidus.
Når jeg indførte små sjove tiltag, kunne papopskæringen gøres sjov og blive et godt afbræk i min ellers hektiske 2-timers vagt.
Når jeg lagde bobleplasten på gulvet, kunne jeg stå og hoppe på den, imens jeg skar papkasserne op. Det gjorde det hele meget sjovere.
Nogen gange, var der sådan noget bobleplast med store luftlommer. De gav nogle kæmpe brag og fik mig til at grine højt.
Jeg fandt også ud af, at hvis jeg bare hoppede lidt på kasserne, så blev de flade nok til at kunne køres på vognen af én gang. Det var både sjovt og smart.
Når jeg hoppede rundt i Bahnes  paprum følte jeg mig fri.
Alle bekymringer om forestående opgaver forsvandt som dug fra solen.
Jeg kom ofte til at grine højt og mine kinder blussede altid, når jeg kom op fra paprummet.

Bahne sagde, at de var glade for at kunne se, at jeg lagde et godt stykke arbejde i at ordne pappet.
Det var dejligt at være sådan en dygtig og hårdtarbejdende hjælpepige.