– Hvilket er ganske sødt. Desværre er drengen meget optaget af regler og orden, så han vil naturligvis mægtig gerne putte det ‘at være kærester’ ned i en bestemt kasse.
…
På en måde glæder jeg mig til snakken om blomster og bier; det er da trods alt noget lettere at forklare.
Tag: børn
Det var en tampon der lå i toilettet
– Det var min tampon.
Jeg havde da ellers skyllet ud, men den må være hvirvlet op igen.
Næste gang dobbeltchecker jeg at den er væk, inden jeg forlader toilettet.
Drengen har lært at rime
– Nogen er mere begejstret end andre.
Nogle gange har jeg brug for lidt inspiration
– Til nye tegninger altså.
Så jeg spurgte drengen, om han ikke kunne finde på noget sjovt.
‘Prut’ sagde han.
Prut er jo altid sjovt, så jeg bad ham sætte prutten i kontekst. ‘Det skal være noget der sker i virkeligheden’ sagde jeg.
Drengen tænkte længe, og kom så endelig med en virkelighedstro idé: ‘Dig der prutter imens du spiser morgenmad’ sagde han.
…
Måske er det på tide ikke at være 100% sig selv over for sine børn.
Næste gang spørger jeg en anden.
En jeg ikke spiser morgenmad med.
Hvis folk absolut skal være så pisse pædagogiske
– Kan de så ikke gå et andet sted hen?
Eller i hvert fald lade være med at stå i vejen imens de er det?
På den måde, kan vi sure og upædagogiske forældre, lettere hive vores sure unger med ud i bilen og komme hjem!
Ej, men han har jo ikke godt af alt det slik!
– Drengen altså.
Det var jo på en måde for hans skyld, at jeg ville spise lidt i smug. – Så han ikke blev så usund, forstås.
Jeg kunne da ikke vide at det ville larme sådan, det slikpapir. Og hvad lister han i det hele taget rundt i køkkenet for? Han burde jo sidde på sit værelse og lege.
Det der med at ligge og vågne
– I ved, sådan ligge lidt og boble i sengen inden man står op.
Ligge og vågne ganske langsomt og tage den nye dag ind.
Kunne strække sin krop efter en nat på langs, gabe og gnide sine øjne. Måske smaske lidt, og vende sig om på den anden side og lukke øjenene 5 minutter mere, inden man vågner rigtigt. Eller 10 minutter.
Bare ligge dér og mærke sin krop vågne imens dagens lyde stille finder en…
– Det var altså sjovere inden jeg fik børn.
Jeg ville have 2 grønne bloklys
– Det vidste jeg 2 sekunder efter jeg havde bedt drengen vælge de to han ville.
Han valgte ikke de grønne.
Jeg prøvede at vejlede ham hen mod de grønne, så godt jeg overhovede kunne – men han blev ved at vælge forskellige grimme farver; gerne en af hver.
Til sidst opgav jeg og købte 2 grønne, 1 lilla og 1 orange.
Jeg tænker at vi kan give de to drengen valgte i gave, engang når han har glemt dem.
Det er mange år siden et bad var ren afslapning
– Det har dog alligevel altid været forbundet med en hvis nydelse. En stille stund i hverdagen, som var ens egen.
Det har drengen nu ødelagt.
Det er intet som børns uforbeholdne beundring.
– Gid den var rettet mod mig.
Det var ikke mig selv jeg postede brevet til
– det det var til drengen.
Han er så glad for at få post, så jeg tænkte jeg ville overraske ham med et brev. Det var derfor jeg lagde brevet i vores egen postkasse.
Men så gad drengen ikke kigge i postkassen.
– Og så måtte jeg selv hente mit brev .
Det var altså virkelig derfor.
Det virkede bare ikke helt som om min genbo troede på min historie, da han så mig i færd med at hente det brev, han lige havde set mig poste.
Ej, men den ligner altså en pik
– Den er lang og gul, med sådan en hætte…
Egentlig er det da også underligt at lave baby-legetøj der ligner lidt en pik. Jeg mener det er jo næsten umuligt ikke at snakke om.
I øvrigt er det kun indbyrdes kæresten og jeg har kaldt den ‘pik-kanin’.
Vi stopper nu.
Han var vel løbet tør for undskyldninger
– for ikke at sove. Drengen altså.
Alligevel syntes jeg, at hans kreativitet burde række til mere end som så.
Når nu vi ikke selv gider at hjælpe
– med den fælles snerydning, -så er det da meget pænt af os, at sende drengen ud og hjælpe naboen.
Sært nok virkede han ikke særlig glad for hjælpen.
Det sure løg!
Jeg tvivler på, at det er så let
– at slå ænder ihjel. -Men hvad ved jeg egentlig om det, jeg har jo ikke prøvet.
Nu kan drengen jo også tale andesprog, forsikrede han mig. Og så kan han jo fortælle ænderne, at de skal ligge stille imens han banker dem ihjel med en pind.
Måske vi skal give dem lidt toastbrød, ænderne, så de kan blive klar til jul.
Måske skulle hun hjem og skide
-men jeg tvivler på, at det var derfor den pæne dame gik så hurtigt forbi os.
Sansynligvis havde hendens skyndsomhed, i stedet noget at gøre med den meget fækale samtale drengen havde gang i.
Det har længe undret mig
-hvor alle de blå mærker kommer fra. Det er næsten dagligt jeg opdager nye.
Jeg har nu opklaret mysteriet.
Jeg overvejer at ønske mig et skjold.
Jeg vil jo gerne støtte op om mine børns drømme
-Jeg kan dog ind i mellem godt frygte, at drengen tager munden lidt for fuld.
Men helt ærligt; hvem gider også være Byggemand Bob, når man kan være Gud?
Da vores kat døde
Tænkte jeg, at tanken om livet efter døden kunne være en trøst for drengen.
Jeg var ikke forberedt på hans meget lavpraktiske tilgang til sagen.
Personligt ville jeg mene, at tanken om katten siddende på en sky, burde give anledning til mere undren.
Men sådan er vi så forskellige.
Når man stort set ikke sover om natten
– er der 2 ting der er fantastiske;
- Kaffe
- En dreng der ikke tager sig af, at mine trætte historier er både kedelige og uden de store pointer.
Efterfølgende fortalte jeg historien om, hvordan jeg engang lavede min havregrød på vand.