Pigen er alene i vuggestue for første gang.

– Hun har naturligvis været der før, men i dag er første gang hun skal være der alene, i mere end en time eller to.
Heldigvis har jeg meget at lave, ting der har hobet sig op imens barsel månederne er fløjet.
Her trænger også til at blive gjort rent. – Og der skal købes ind.
Jeg skal også have luget ukrudt og så skal jeg tegne; en masse.
Jeg skal plukke øjenbryn, og give mig god tid til det. Og læse i en bog. Og jeg skal tage et langt varmt bad, uden afbrydelser.

Eller jeg kan bare sidde her, og stirre ud i luften.
Ind i mellem kan jeg kigge på uret på min telefon, eller igen tjekke om vuggestuen har ringet, uden at jeg har hørt det.
Ja, det virker allerede som den rigtige måde at bruge dagen på.
Første dag i vuggestuen

2 meninger om “Pigen er alene i vuggestue for første gang.”

  1. Ja, eller bare luk øjnene, nyd kaffen, stilheden – og lav ingenting. Det kan også være tiltrængt efter en lang barsel. Det med at slappe af, og ikke have dårlig samvittighed over det(!), skal nogle gange lige læres igen… 🙂

  2. Åh det er altid svært når de små skal ud på egen hånd. Det bliver ikke lettere med årene, bare på en anden måde 🙂

Skriv et svar til Anna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *