Grunden til stilheden

Hold op, hvor er jeg glad for mine gæstebloggere for tiden!
Min egen stilhed herinde, er der flere grunde til.
Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at manglende ideer ikke var én af dem. – Men er det i meget høj grad!
Jeg har været nede i idétomme huller før, men sjældent som dette; jeg er helt blank! Der er stort set intet at komme efter.

Grunden til at min hjerne gør knuder, når det kommer til det kreative og morsomme, er nok at pladsen simpelthen er fyldt op med andre, mindre kreative og morsomme ting.

Min mor er jo som bekendt meget syg af kræft.
Hun har det stadig okay, de fleste dage -men sygdommen er nu så fremskreden, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes krop giver efter, og hun bliver rigtig syg.
Hvor længe ved vi ikke. Hvilket på en eller anden måde, er en kæmpe stressfaktor; Har hun 3 måneder tilbage? Et år? -Eller kun nogle få uger?
… Og så igen, sådan er det jo for os alle sammen; bare i en lidt større målestok.
Jeg er ikke bange for døden. Jeg er ikke bange for at min mor skal dø. Jeg tror bare, at jeg kommer til at savne hende helt ekstremt meget!

En anden grund er mit job som lærer.
Faktisk er det blevet bedre. Meget bedre!
Jeg er blevet bedre til at håndtere den massive mængde støj og kaos, der ofte er i sådan et klasselokale. Jeg prøver at blive bedre til at bevare overblikket og være konsekvent (begge ting, som jeg i årevis har brystet mig af at være mægtig sej til… men så blev jeg lærer.)
Jeg knokler for at lære at lægge det fra mig, når jeg kommer hjem. … Ja, jeg er endog begyndt at holde lidt af ungerne.
– Det ER blevet bedre! Men det er stadig hårdt og stadig utrolig tidskrævende!

Ud over disse ting, forsøger jeg ihærdigt at samle ideer og tid, til at tegne både en børnebog og den ugentlige “Striben” for Responsum.
Desuden kigger vi efter hus (i Sorø by, sig gerne til), min mands projekt gennem de sidste 4 år, er ved at være klar til at se dagens lys.
– Og jeg forsøger at opøve mine evner inden for programmering, så et undervisningsjob inden for det felt, bliver en mulighed.

Faktisk kan jeg godt forstå min hjerne, når den gør lidt knuder.
Jeg prøver dog at holde den lidt på sporet herinde. Den skulle jo gerne være klar til at tage fat, engang når resten af mig er det.

Undskyld kære nettomedarbejder!

– Det var jo ikke fordi jeg ville være irriterende… jeg ville jo bare lave remoulade og få brugt alle de grønne tomater vi har i haven.
Det var heller ikke for at mase – jeg ville bare lige snuppe et par squash – til remouladen, forstår du.


irriterende_kundeJeg plejer jo kun at skulle bruge 2, det var derfor jeg ikke tog dem alle sammen på én gang… det var min fejl, det indrømmer jeg.
– Men jeg blev jo nødt til at hente nogle flere.
irriterende_kunde_2
Løg!
Man skal jo også bruge løg i remoulade! Ret mange løg vidst nok. Flere end vi lige havde derhjemme.
Jamen søde nettomedarbejder, det var jo for din skyld at jeg kravlede -For ikke at være alt for irriterende.
Jeg er ked af, at du blev så forskrækket…

irriterende_kunde_3Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde tænkt mig om, inden alt det med løg og squash… Men ser du rare nettomedarbejder, jeg havde glemt det med gæsterne.
Jeg havde jo slet ikke tid til at få lavet den remoulade!
Alle de squash ville jo bare ligge og rådne! Jeg er virkelig imod madspild, forstår du.
…Det var da for din skyld at jeg lagde dem tilbage, og ikke bare smed dem et tilfældigt sted… det forstår du godt, gør du ikke?
irriterende_kunde_4Løg!
Jamen vi havde jo løg i kolonihaven! Mange løg!
Jeg indrømmer; jeg burde slet ikke have taget de løg til at starte med. Men jeg havde jo glemt dem i kolonihaven, ser du.
… Og jo, det var dumt at kravle igen. Jeg burde virkelig havde lært af min fejl.
irriterende_kunde_5
Undskyld.

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at miste stemmen

– Men på en måde var det mest synd for min kæreste.
Faktisk kom det meget bag på mig, hvor ked af det han blev… tænk at mine små anekdoter, kan være så vigtige for ham! Det var utrolig rørende.
Mistet stemmen
Heldigvis fandt jeg ud, af at jeg sagtens kan fortælle ham alle mine spændene historier; det er bare et spørgsmål om at at sidde tæt nok.
– Og jo, det er da lidt hårdt sådan at hviske i flere timer i træk, men hvad gør man ikke for den mand man elsker?!
Ingen stemme

4 grunde til at jeg hader smartboards

Jeg ved egentlig ikke hvornår det skete, for jeg har altid kun hørt om det modsatte; men det må jo være sket -også selvom ingen rigtig har hørt om det.

Det der skete var, at nogen skoler havde en masse penge som de ikke lige vidste hvad de skulle bruge på.
“Vi kan da bruge dem på at købe Ipads til alle skolens elever, og i øvrigt ikke rigtig bruge dem i undervisningen.” Var der nogen af skolerne der tænkte og gjorde.
“Vi skal da købe en helt masse programmeringsudstyr -og stille kasserne uåbnet i kælderen.” Var der andre skoler der tænkte og gjorde.

Men der var også nogen skoler der tænkte større: “Vi skal være en teknologisk forgangsskole tænkte de! Ud med alle de der gamle tavler -de kan alligevel kun bruges til at skrive på. Ind med en masse smartboards!”
Og så købte skolerne smartboards og fik sikkert en masse ros, af en masse vigtige folk.
….
De får ikke ros af mig. Ikke med dét i hvert fald.
Jeg kan nævne mange ting der er galt ved smartbords, men jeg har begrænset mig til de 4 vigtigste:

4 grunde til at jeg hader smartboards:

  1. Navnet, for at starte et sted.
    Smartboards er ikke smarte! De er virkelig ikke smarte!
  2. Opstarttiden.
    Denne gør at man død og pine skal være i klassen min. 5-10 minutter inden timens start. Man skal i øvrigt også huske at tænde på alle knapperne -også dem som egentlig altid burde være tændt, men nogen gange ikke er det, og dem man ikke kan nå.
  3. Man kan ikke skrive på det.
    Eller jo – nogen gange kan man. Nogen gange kan man ikke.
    Nogen gange kan man kun skrive en lille smule. Nogen gange kan man også skrive hele sætninger.
    Nogen gange skriver man ikke der hvor man tror man skriver. Andre gange skriver man bare langsommere end man tro.
    Nogen gange hakker bogstaverne. Altid ligner det lort.
  4. Man kan ikke pege på det.
    Eller jo – men så skriver man -altså nogen gange.
      Men på den anden side, er det vel ret fedt at kunne kalde sig en teknologisk forgangsskole. Pyt med om det går en lille smule ud over undervisningen, den er jo også lidt for nem i forvejen.

Hvorfor jeg hader smartboards