Drengen sagde det så godt: “Det føles som om jeg er helt tung og tom i kroppen.”
Det er følelsen; tomhed og tyngde.
Nå den er værst sidder som en knude i brystet, resten af tiden føles det bare tomt og tungt som om noget trækker en mod jorden.
Men det bliver bedre. I går begravede vi min far, kun os fire, med lidt hjælp til at bære kisten, uden kirke, præst eller købe blomster; præcis som han ønskede. Bagefter tog vi hjem i hans køkkenhave og spiste af nye kartofler og jordbær i hans minde.
Det var en fin afsked, meget i min fars ånd. Begravelser kan noget afsluttende og genopbyggende; nu kan vi forsigtigt kigge fremad.
Må jeg stille et spørgsmål? Det er også fint, hvis du først svarer engang i 2021. Hvordan “får man lov” til at begrave på den måde? Jeg ved ikke så meget om den slags, men man kan ikk blive gift uden en myndighedsperson holder en tale…
Selvfølgelig 🙂
Min far var ikke medlem af folkekirken, jeg ved ikke om det havde noget med det at gøre, men jeg tror det faktisk ikke.
Bedemanden var så til stede (hun hjalp med at bærer kisten og gik derefter), men det tror jeg faktisk ikke at hun nødvendigvis skulle være.