Der vokser et hår på min mave

– Jeg ved ikke hvor længe det har vokset der, men det er langt. – Meget længere end de andre hår; de er alle sammen sådan nogle meget små nogle.
Måske har det vokset der i flere år, måske er det et utrolig hurtigvoksende hår, som først lige er kommet?
Jeg ved det ikke, men jeg har aldrig set det før, håret. Det er helt tyndt og hvidt. – Meget ulig dem der vokser på mine ben; de er mere sådan sorte og stride i det. Det ligner heller ikke dem der vokser på mit hoved, de er brune og sådan lidt krøllede. Faktisk ligner det slet ikke et hår fra min egen krop. Det er så fint det hår, som hører det en anden verden til.
Måske er det kommet fra en engel, og har plantet sig i min mave. Ja, der var måske bedre at bo? Det har jeg tit tænkt på.
…
Selvfølgelig overvejede jeg at hive det ud, da jeg så håret første gang. Men jo mere jeg kiggede på det, jo mere kom jeg til at holde af det. Dette fine, hvide, lange hår.
Det er noget helt specielt.
Når jeg tænker på mit hår på maven, bliver jeg helt varm inden i. Det er ikke alle der har sådan et hår; sådan et langt, hvidt hår, som ingen kender til. Det er min egen lille hemmelighed.
Hver aften, når ungerne er puttet, måler jeg håret. Bare for at se om det er vokset – og for at kigge lidt på det. Så sidder jeg en stund og aer håret. Måske snakker jeg sagte til det, og fortætter hvor glad jeg er for, at det har valgt at bo lige der på min mave.
Det er så smukt, mit lange hår på maven.