Det er egentlig forbavsende lidt, jeg har savnet det med at smører madpakker her i ferien.

Hverdag værd at gemme
Det er egentlig forbavsende lidt, jeg har savnet det med at smører madpakker her i ferien.
Helt alene.
Det er noget jeg har drømt i rigtig mange år – og jeg er ikke bange.
Slet ikke.
– Var vi vist mange, med samme problem…
– Så kunne man tage sig et lille snif, når man var i stærkt underskud af bølgebrus.
Det fra hverdagens stikkontakt. Vi er stukket af, og har søgt tilflugt i et lille sommerhus.
Her er dejligt og når både solen og kaffen er varm, sænker roen sig og følelsen af ferie fylder kroppen.
-Og det selvom at børnene faktisk er med.
Las os lige tage en pause fra børn og henkogte vokesenhverdage, og skrue tiden tilbage til ungdomsuddannelse og eksamensperiode.
Mine eksamensperioder, dengang, kunne inddeles i 5 faser:
Hvor alt var rimelig lyserødt, og eksamen helt uendelig langt væk!
Hvor man da lige skulle nå at drikke en øl mere. – Eksamen skulle man jo tids nok få læst op til…
Lorte-lort!
Hvorfor? HVORFOR havde jeg ikke brugt tiden bedre?! Aldrig mere! Aldrig – aldrig mere, ville jeg spilde min dyrebare tid på druk og ligegyldige fester!
Som gik godt … eller mindre godt.
Puha!
Eksamen var overstået! Nu skulle der slappes af, inden jeg skulle læse op til den næste.
– Jamen det havde jeg da fortjent! Jeg ville helt sikkert kun feste et par dage – og SÅ læse grundigt op.
Det virkede bare så forkert, og desuden gad ingen passe dem.
Men selvom en stor del af ferien er foregået som illustreret nedenfor, var det en skøn tur .
Solen skinnede, naturen var smuk, kaffen var varm og ind i mellem opstod der øjeblikke hvor også roen sænkede sig. Korte øjeblikke; bevares.
Jeg gør det gerne igen.
-Altså når jeg lige har slappet lidt af.