Jeg ville have 2 grønne bloklys

– Det vidste jeg 2 sekunder efter jeg havde bedt drengen vælge de to han ville.
Han valgte ikke de grønne.
Jeg prøvede at vejlede ham hen mod de grønne, så godt jeg overhovede kunne – men han blev ved at vælge forskellige grimme farver; gerne en af hver.
Til sidst opgav jeg og købte 2 grønne, 1 lilla og 1 orange.
dårlig-til-at-vælge
Jeg tænker at vi kan give de to drengen valgte i gave, engang når han har glemt dem.

Jeg havde jo taget helt fejl

– da jeg troede at det var ting som, at man var sjov at lege med, eller havde fedt tøj/legetøj der gjorde en sej i børnehaven.
Næ, det er ens madindpakning der skiller skidt fra kanel. Åbenbart rangere almindelig mellemlægspapir ikke særlig højt … det er hverken flot eller kan bruges til kugler.
sejt-sølvpapir

Jeg tror da ikke hun gør det bevidst

– men det virker altså lidt sådan, når pigen altid skal skide når jeg ammer hende.
Jeg mener, der er da så mange andre tidspunkter at skide på. Gode tidspunkter.
Og så ofte ammer jeg hende jo ikke mere.

Hun ser også sådan lidt ond ud imens, som om hun nyder at lugte på mig.
Jeg syntes da egentlig ikke, at jeg har gjort hende noget.
amme-skidning

Jeg tvivler på, at det er så let

– at slå ænder ihjel. -Men hvad ved jeg egentlig om det, jeg har jo ikke prøvet.
Nu kan drengen jo også tale andesprog, forsikrede han mig. Og så kan han jo fortælle ænderne, at de skal ligge stille imens han banker dem ihjel med en pind.
fars-lille-hjælperMåske vi skal give dem lidt toastbrød, ænderne, så de kan blive klar til jul.

Det med at have underbukser på hovedet

– imens vi dansede rundt i stuen, det var altså drengens idé.
Han var altså også med. Desværre er han bare så lav, at han ikke umiddelbart kan ses gennem vores vinduer.
fjolle-dansSet i bagklogskabens lys, burde jeg nok ikke have forsøgt, at agere statue.
Jeg tror ikke de hoppede på den.