Kategori: Andre folk

5 ting du ikke skal gøre når nogen har mistet

– og hvad du skal gøre i stedet.

Inden jeg mistede min mor var, jeg selv rigtig dårlig til at håndterer andres sorg. Jeg ville ikke gøre folk kede af det, jeg var utryk på, om vores relation overhovedet kunne bære sorg, eller jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle sige eller gøre.
Jeg er stadig ikke perfekt, for jeg er stadig både genert og konfliktsky; men jeg øver mig. Og træning er der brug for; for nøj hvor er vi som mennesker helt utrolig dårlige til, at håndterer naturlige ting som sorg og død.

Ja, vi bliver nødt til at øve os – for sagt fra en person der har stået der et par gange nu; det sårer, og det sårer dybt, når mennesker man regner med, vender en ryggen, når man mest har brug for dem.

Heldigvis har jeg mange mennesker i min nærhed, der har vist sig helt eminent gode til støtte mig. Mennesker med mod, empati og fintføling.
Nogen af dem, mennesker jeg ved det er svært for, som har sagt eller skrevet noget alligevel. Det sætter jeg utrolig stor pris på!

Men det er også kun fordi jeg er så skide sjov!

Hvis vi nu tager denne tegning; Så bytter vi manden med skæg ud med en virkelig lækker fyr
-og grinefyren ud med teenage-Sidsel (håret var faktisk meget lig, dengang), ja så har vi en alt for afprøvet konstellation.
Ja, jeg har vel egentlig bare altid været god til at grine af mig selv… Desværre.
Ikke SÅ sjovt

Jeg er ellers ikke en agressiv bilist

– Jo, jo jeg kan da blive en smule vrissen over tumpede med-bilister, men generelt er jeg ganske hensynsfuld og langt fra typen der køre og dytter af folk…
Det lyder bare sådan.
Det er noget med bremsen, som vores mekaniker ellers påstår at han har fikset. Det har han ikke.
Han har bare fået den høje hvinene lyd til at blive mere dyb og dyt-agtig. Jeg kunne faktisk bedre lide den før, for det er ligesom om, at det altid passer helt vildt dårligt at dytte i bremse-situationer!
…
For at gøre det bedre, har jeg eksperimenteret lidt med forskellige ansigtsudtryk, imen jeg dyttede bremsede:

  • Jeg har prøvet det sure stenansigt, for ligesom at signalere “Hvor er det bare irriterende at bilen dytter! Jeg har intet med det at gøre!”
    Det virkede ikke.

Dytter af de gamle

  • Jeg har også prøvet det venlige og imødekommende ansigt, kompareret med et lille vink, for at signalere “Ih, hvor fjollet at bilen dytter – jeg er ikke sur på jer.”
    Det virkede heller ikke.

Dytter af unge fyreJeg overvejer nu kraftigt, simpelthen bare at råbe vredt ud af vinduet imens jeg bremser dytter. Det vil helt sikkert virke bedre!

Det var ikke fordi jeg ville blande mig

– Det så bare virkelig sjovt ud, damens spil.
Sjovt spil 1
Egentlig ville jeg bare lige kigge lidt og så vende mig væk og passe mig selv, som jeg godt ved man skal, når man er ude blandt andre mennesker.
– Men det var sådan et spændene spil, damens, sådan et hvor man skulle finde 3 ens frugter på stribe.
Sjovt spil 3Jeg sad der og prøvede at finde ud af hvad, damens næste træk ville blive; mon hun ville tage de gule bananer? Eller æblerne?
Hun burde virkelig tage de blå vindruer – der ville hun jo kunne få 5 på én gang.
Sjovt spil 3
Ej, men damen var altså også virkelig dårlig til det!
…
Jeg ville jo bare hjælpe hende lidt.
Sjovt spil 4
Undskyld søde dame.
Du havde ikke behøvet at skifte plads, vi kunne sikkert sagtens havde nået til bane 37, sammen.

Andre bruger måske duftlys

– men herhjemme spreder vi hygge med en skål løg på bordet.
…
Godt nok var det pigen, der for et par dage siden syntes at det var sjovt at lægge løgene i skålen. Da hun begyndte at gnave i løgene, blev skålen sat på bordet – og så glemte vi ligesom alt om skålen med løg igen.
Det var først da genboen kom på uventet visit, at jeg blev bevidst om at en plastik skål med løg, måske alligevel ikke er nogen hyggespreder.
Hygge med løg

Det var min skyld

– Det var mig der kom til at vinke for tidligt, da jeg så hende moren fra drengens børnehave.
Egentlig var det dumt, for jeg ved da godt, at man skal lade som om man ikke har set hinanden, indtil man er tæt nok på. – Og først dér løfte hovedet med et overrasket ‘Hej’. Og gå forbi.
Jeg troede jo at hun skulle over vejen. Det var derfor jeg vinkede.
For sent opdagede jeg min fejl, der havde vi allerede vinket og smilet til hinanden.
for-tidling-hej1
Jeg indrømmer gerne at jeg gik lidt i panik. Jeg overvejede at sætte i løb, for at kommer hurtigt forbi; men jeg tænkte at det måske ville virke sært på en måde.
Jeg tænkte da også på at kigge væk, men blev enig med mig selv om, at det var uhøfligt.
Så jeg fortsatte imens jeg fastholdt øjenkontakten.for-tidling-hej2… Det der med at blive ved med at vinke … ja, jeg ved faktisk ikke helt hvorfor jeg gjorde det.
Her bagefter kan jeg da godt se, at det var lidt mærkeligt – men i situationen virkede det som det eneste rigtige at gøre.

for-tidling-hej3Da jeg endelig var nået helt hen til moren fra drengens børnehave, opstod et nyt dilemma; burde jeg hilse?
Egentlig havde det jo nok været på sin plads, men moren virkede sådan helt lille og skræmt, som hun stod der – så jeg valgte bare at gå tæt forbi hende med hånden løftet i et halvt vink.
for-tidling-hej4

Jeg er ikke en ko

– Det ved jeg godt.
Det var bare noget vi legede, drengen og jeg.
Og jo, måske levede jeg mig lidt for meget lidt i rollen, mens han var inde og tisse. – Men jeg troede jo at det var drengen der kom tilbage; det var derfor jeg sagde det vrede ‘MUUH!’.
…
Undskyld rare VVS-mand. Vi er altså virkelig glade for, at du vil kigge på vores afløb.
Akavet møde med vvs mand

Jeg vidste ikke at de fandtes så store

– Sparkedragter altså.
Jeg  har altid tænkt at det var sådan en slags baby-ting. Men så i går, så jeg en mand på omkring de 40 have én på i Kvickly.
Den var lilla.
Ud over sparkedragten virkede han som en helt almindelig mand; han gik og handlede almindelige ting – med almindelige sko og et almindeligt skæg.
– Måske var der virkelig ikke andet galt med ham, end at han tog en lilla sparkedragt på i Kvickly?
…
Men det er vel egentlig også nok…
Jumpsuit eller sparkedragt

Jeg følte mig sådan helt lækker

– som jeg lå der og slangede mig på stranden.
Jeg havde min nye badedragt på -den som skjuler mavedellerne. Jeg havde også sat mit hår og barberede mine ben.
Det var sådan en rar følelse at kunne mærke fyrenes blikke og skæve smil.
…
Eller det var det i hvert fald inden jeg opdagede, at hvad jeg troede var tæppet der lå over min kind, viste sig at være de gamle underbukser fra min taske der var røget ud.
Strand sild