I morgen får jeg mine børn hjem.
I morgen starter mit andet liv; livet som mor.
I sidste uge var jeg kæreste. Bare mig og ham og al tid i verden. Det store savn til mine børn, der blandede sig med glæden over igen at kunne falde i søvn i hans arme.
Nu er jeg hjemme. Igen.
Igen i gang med at varme mit kolde hus op, igen i gang med at lægge madplan og købe ind, tjekke at børnenes tøj er vasket og at deres værelser i bare nogenlunde stand.
Snart kommer de hjem. Mine børn. Snart starter mit andet liv med madpakker, aftensmad på bestemte tidspunkter, kaos og glæde. Mest glæde.
Og kærlighed.
Snart er jeg igen kæreste på deltid og når det lige passer ind.
Denne uge med børn vil også gå. Den vil gå så uendelig hurtigt, og mine børn vil tage hjem til deres andet liv – med deres far, og efterlade mig med et hul i hjertet formet af savn. Efterlade mig til kærestelivet, alenetid og tosomhed med kys og lykke.
– Men mest af alt, vil det efterlade mig med længslen mod, at mine børn igen vender hjem og gør mig hel.
Du må nyde dine børn og det nærvær I kan få 🙂
Det må være virkeligt svært at skulle dele børnene på den måde – måske fair for jer begge/alle, men kæft svært………
Tillykke med ny kæreste, dejligt 🙂
Lidt forsinket svar 🙂
Ja, det er svært – selvom børnene heldigvis lader til at tage det så flot.
Mange tak. Ja, det er rigtig dejligt.
Dejligt at du har ny kærlighed i livet, tilykke med det.
Når du ikke har dine børn, har du trods alt en til at holde om dig.
Nyd det og se det som noget positivt – i kan have kæreste tid.
Børnene skal nok overleve så længe forældrene formår at samarbejde.
Jeg har hverken mand eller børn, og ønsker mig begge dele. Så det er hårdt stof at læse, for en som mig. Ønsker dig alt det bedste, og tak fordi du er så ærlig.
KH. et skilsmissebarn
Mange tak for din besked Maria.
Jeg føler mig også så utrolig heldig at have fundet en ny kærlighed 🙂
– Og ja, børnene kommer fint igennem det – og deres far og jeg taler heldigvis stadig rigtig godt sammen.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og at du må få opfyldt ønsker om både mand og børn.