Jeg følte mig sådan helt lækker

– som jeg lå der og slangede mig på stranden.
Jeg havde min nye badedragt på -den som skjuler mavedellerne. Jeg havde også sat mit hår og barberede mine ben.
Det var sådan en rar følelse at kunne mærke fyrenes blikke og skæve smil.

Eller det var det i hvert fald inden jeg opdagede, at hvad jeg troede var tæppet der lå over min kind, viste sig at være de gamle underbukser fra min taske der var røget ud.
Strand sild

Det var jo ikke mine underbukser

– Eller altså; det var mine, men det er ikke nogen jeg går i mere.
Det var nogen jeg købte da jeg var højgravid. De var så dejlig store, med en bred kant i bomuld. Jeg kunne jo ikke passe mine almindelige pæne trusser.
Jeg har ikke haft dem på siden. Det har jeg ikke.

Jeg ved da ikke hvordan de var kommet ind i den sovepose, min kærestes arbejdskollega skulle låne.
De må vel være røget derind under en vask.
sidsels-store-underbukserSelvfølgelig forklarede jeg hvordan tingene hang sammen.
– Men da virkede det allerede, som om han så lidt anderledes på mig…

Det med at have underbukser på hovedet

– imens vi dansede rundt i stuen, det var altså drengens idé.
Han var altså også med. Desværre er han bare så lav, at han ikke umiddelbart kan ses gennem vores vinduer.
fjolle-dansSet i bagklogskabens lys, burde jeg nok ikke have forsøgt, at agere statue.
Jeg tror ikke de hoppede på den.