– Eller altså, det må jeg jo naturligvis helt selv bestemme, som den rare dame i a-kassen sagde.
Men gør jeg det ikke, bliver dagpengekassen lukket, for mine 30 ugers supplerende dagpenge er opbrugt.
‘Så et egentligt valg, er det jo ikke…’ – prøvede jeg at pippe.
Men jo, det mente hun nu nok det var.
Heldigvis for mig, skal jeg ikke bare gå og klø mig i nasserøven eller se tv og sove længe som vi dagpengemodtagere jo ellers ynder at bruge vores tid på.
Nej heldigvis venter der mig et andet job!
En virksomhedspraktik. – Men det er også et rigtigt job, selvom du stadig et tilknyttet systemet, og ikke får løn. Mente den gode jobkonsulent.
‘Så et egentligt job er det jo ikke..’, prøvede jeg at indvende.
Men jo, det mente hun nu nok at det var.
‘Jobsamtalen’ med virksomhedspraktikken gik da også helt godt. De kunne snildt bruge den ekstra arbejdskraft, også selvom der bestemt ikke var noget ‘rigtigt’ job at hente efter de 4 uger.
‘Tillykke’ sagde den imødekommende dame fra huset med jobkonsulenter.
‘Men hvad?’ spurgte jeg.
‘Ja, med at du har landet en virksomhedspraktik! Godt gået’ Sagde den entusiastiske jobkonsulent.
‘Men jeg skal jo sige mit job på efterskolen op, for at være 4 uger på en anden efterskole, hvor de udtrykkelig har gjort klart, at der intet job er at hente.’ Sagde jeg.
– ‘Så tillykke, er måske ikke helt på sin plads..?’
Men jo, det mente den dygtige jobkonsulent nu nok det var.
Jeg er glad for mit job på efterskolen. Glad for at være en del af arbejdsmarkedet. Glad for at kunne bruges til noget. Glad for ikke kun at være dagpengemodtager.
Så jeg regnede. Hvor lidt kunne jeg leve for? Meget lidt faktisk – jeg er jo vant til det; Jeg er på dagpenge.
8 timer blev resultatet.
8 faste timer, ud over de 4 jeg allerede har om ugen og så tilkaldevikartimerne ved siden af. Det burde efterskolen da kunne finde.
Bare 8 timer.
‘Desværre er du for dyr’ Sagde min ærlige teamleder. ‘For du er jo desværre uddannet.’
…
…
…
Nej, jeg skød ikke mig selv. Jeg meldte mig ud af dagpengesystemet.
Kun en måned, for det er alt jeg har råd til.
Og bliver det lige den bedste måned ever, fri fra åndsvage paragraffer, overentusiastiske jobkonsulenter og konstant dårlig samvittighed?
Åh, jo det mener jeg nu nok det gør!