Egentlig interesserede det mig ikke

-det han snakkede om.
Så jeg tunede jeg ud og lod ham snakke, imens jeg tænkte på andre mere spændene ting.
Desværre spurgte han på et tidspunkt om noget.
Først hørte jeg det ikke, så han gentog. Så forstod jeg det ikke og sagde ‘hva?’ et par gange.
Sådan set var han ganske tålmodig, men til sidst følte jeg at nu burde jeg havde forstået det simple spørgsmål og komme med et svar. Ellers ville jeg virke dum.
Og så sagde jeg bare nej i en lidt spørgende tone. Det virkede som det bedste at gøre.

ved-ikke-hvad-du-snakker-omDet virkede dog ikke umiddelbart som om jeg havde valgt rigtigt med mit svar, så jeg tænkte det var bedst at gå inden han bad mid uddybe.