Dette billede bringer tankerne tilbage, til dengang jeg selv ammede; der kom jeg godt nok ud i nogle ganske alternative ammestillinger ind i mellem.
-Og jo, jeg har også udført koen i et desperat forsøg på at få pigen til at spise. Muh!
God mandag.
Tag: amning
Jeg vænner pigen fra at skulle have mad om natten
– Det går skide godt.
Det der med at bruge en time -måske 2, på at få hende til at sove kl. 03:30 er bare fedt.
Man er måske ikke så frisk til at starte med, men man når faktisk at blive helt vågen. Og det er jo skønt.
Selvom at jeg ved, at lidt mad vil få hende til at sove, er jeg utrolig standhaftig. Jeg giver ikke efter.
Næ, jeg tager kampen lige der hvor den er, med vågen og oprejst pande. -Ellers kommer det jo bare til at tage det længere tid, det er klart.
Heldigvis tænker jeg utrolig rationelt, og ikke bare på at sove, der kl. 03:50.
Jeg tror da ikke hun gør det bevidst
– men det virker altså lidt sådan, når pigen altid skal skide når jeg ammer hende.
Jeg mener, der er da så mange andre tidspunkter at skide på. Gode tidspunkter.
Og så ofte ammer jeg hende jo ikke mere.
Hun ser også sådan lidt ond ud imens, som om hun nyder at lugte på mig.
Jeg syntes da egentlig ikke, at jeg har gjort hende noget.