Nu spørger jeg bare direkte…

[Konkurrencen er slut, men du må stadig meget gerne besvare spørgeskemaet]
Det skal ikke være nogen hemmelighed at det går rigtig godt for bloggen her, det er skønt at se besøgstallene gå opad, og det er dejligt at I kommenterer, liker og deler så meget.
Tak!
Jeg er hele tiden på udkig efter måder, hvorpå jeg kan gøre det endnu bedre. Selvfølgelig vil jeg altid tegne ud fra min egen optik, og tegne hvad jeg selv syntes er sjovt (i hvert fald her på bloggen) men det kunne da være skægt, at høre hvad I læsere egentlig syntes; både om indhold – men også om andre ting mht. Henkogt Hverdag.
Tager vi en ting som konkurrencer og sponsorerede indlæg, er noget jeg hidtil har takket pænt nej tak til. Grunden er at jeg i bund og grund ikke selv kan lide det på andre blogs … men måske sidder I og elsker konkurrencer – og så vil jeg da mægtig gerne give jer muligheden for det. (Direkte sponsorerede indlæg, vil I dog ikke komme til at se herinde.)

Sådan har jeg det med mange ting omkring bloggen; altså jeg er i tvivl om hvorvidt det jeg tror I vil have, stemmer overens med virkeligheden.
Derfor: Vil I ikke være rigtig søde at svare på dette spørgeskema? 
Det tager ca. 5 min. og jeg udlover et sæt af 4 postkort blandt besvarelserne der opgiver E-mail.  I kan også gøre det helt anonymt, men så kan I ikke være med i konkurrencen.
(Jeres email bliver i øvrigt ikke brugt til andet)

På forhånd mange, mange tak.

spørgeskema

4 meninger om “Nu spørger jeg bare direkte…”

  1. Jeg synes generelt du har en sjov blog.

    Nye ideer – nu kommer det jo nok i takt med at dine egen børn bliver større, men kunne godt tænke mig nogle sjove indlæg med lidt større børn og de problematikker / sjove ting der er ved det.

    Evt. noget med dyr?

    Mvh

    Rikke

  2. Uh jeg synes godt at de der matematikopgaver til kommentarfeltet kunne være lidt mere udfordrende – come on altså. Ha ha ha. Ellers har jeg ingen forbedringsforslag 😉
    Krydser fletningerne for nye postkort!

Skriv et svar til Laika Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *