– men det troede hun åbenbart.
Jeg studsede godt nok lidt over det, første gang hun kaldte mig det. Jeg tænkte da også på at rette hende, men så fik jeg det ikke gjort – og så virkede det dumt, at gøre anden gang hun sagde det.
Og så tænkte jeg, at det vel ikke gjorde det store at hedde Anja en stund – det er trods alt så sjældent vi løber på hinanden. Så jeg nikkede ivrigt når hun brugte mit nye navn.
…Måske jeg også jeg selv fik kaldt mig Anja, en enkelt gang – bare for at leve mig ind i rollen.
Det kunne have fungeret så godt, hvis ikke min nabo var kommet forbi.
Jeg overvejede en søforklaring om at Anja var mit mellemnavn, men jeg valgte bare at rejse mig og gå.
Det virkede lettere.
Videre til indhold
Hverdag værd at gemme
Ha, ha, ha. Tak for et som altid dejligt grin.
En af min søns pædagoger kalder mig konsekvent Pernille.. men jeg hedder jo Camilla, nænner heller ikke efter 1,5 år at rette hende.. så jeg spiller bare med på den, han skal jo efter planen starte i skole allerede i 2015…
Ha ha, nej det bliver også for sent at rette på et tidspunkt.
(Dejlige billeder du tager i øvrigt!)
🙂 Min nabo gennem 10 år kalder mig konsekvent for Helen istedet for Helene. I starten prøvede jeg at rette ham, men nu har jeg opgivet og affinder mig med at hedde Helen – han er virkelig flink…
Hvad man dog ikke gør for det gode naboskab 😀